TTEAKKFKHU KA Kernefag: Kirke- og Teologihistorie: Omsorg for det hele menneske: Teologi, medicin og institutionel omsorg fra pietisme til 1800-tallets diakoni

Omsorg for det hele menneske: Teologi, medicin og institutionel omsorg fra pietisme til 1800-tallets diakoni

Er der sammenhæng mellem 1700-tallets religiøse fokus på ’det indre menneske’ og moderne menneskers opfattelser af mental sundhed? Og er der en sammenhæng mellem pietismens teologi og institutioner og institutionaliseringen af diakonien i 1800-tallet?

Teologisk er pietismen interesseret i det enkelte menneske: dets personlige tro og dets personlige vandel som genfødt kristen. Det er kursets tese, at sammenhæng mellem det indre menneske og dets nye liv førte også til en medico-teologisk interesse for sammenhængen mellem sjæl-legeme, liv-bevægelse, og hvordan man ved omsorg for menneskes mentale tilstand kunne forandre menneskets legemlige tilstand og dermed dets moralske habitus. På dette kursus undersøger vi forbindelserne mellem pietismen som teologi og medicinsk teori såvel som den hermed udtrykte kritik af samtidens videnskabelige paradigmer inden for teologi (jf. pietisternes betegnelse af den luthersk-teologisk systemtænkning som ’ortodoksi’) og naturvidenskaben (som en kritik af de af Descartes og Newton og periodens fremherskende medicinske koncepter). Denne pietistiske tilgang til medicinen var særligt dominerende blandt de såkaldte radikale pietister (i J.C. Dippel, J.S. Carl). I den hallensiske pietisme (fx G.E. Stahl). I Halle (Francke) – og tillige i den herrnhutiske pietisme (Zinzendorf) – udmøntes de nye ideer ikke mindst i institutioner, hvis bagvedliggende idé om omsorg for det hele menneske: dets åndelige og fysiske konstitution, dets psykiske og somatiske helbred, bliver afgørende. Dette spor følges videre til 1800-tallets diakonale institutioner og bevægelser såsom diakonissebevægelsen (Th. og Fr. Fliedner), der teologisk og organisatorisk er inspireret af pietistisk teologi og idealer (ikke mindst hvad angår kvinders inddragelse og betoningen af sammenhæng mellem teologi, uddannelse og omsorgsinstitutioner som hospitaler, børneasyler, anstalter mv.). Den radikal-pietistiske interesse for sjælen genfindes i 1800-tallet også i den tidlige psykiatri og psykologi og kommer tillige til udtryk i forskellige institutioner for pleje af sindslidelser.

Kurset knytter sig til det aktuelle forskningsprojekt ”MANAGING MELANCHOLY. Dynamics of Theology and Medicine in 18th-century Denmark-Norway” på Afdeling for Kirkehistorie, og der vil undervejs være en række gæsteundervisere fra dette projekt.