TTEAKKFERU KA Kernefag: Etik og Religionsfilosofi: Sprog og religion

Med sit udgangspunkt i det bibelske vidnesbyrd er teologien en fortsat udlægning af spillet mellem sprog, selv og religion. I de bibelske skrifter og traditioner er transcendensen, talen om Gud, knyttet sammen med en fordring om at gøre sandheden (facere veritatem) i form af en sproglig selvfremstilling, der afdækker, at mennesket er blevet en uforståelig fremmed for sig selv, og som sigter mod at komme til lyset (venire ad lucem), som artikuleres liturgisk i lovsangsbekendelsen. Den ”Tiende Bog” af Augustins Bekendelser er det paradigmatiske udtryk for denne i antikken radikalt nye forståelse af sandhed som en sproglig frembringelse, der bevæger sig mellem lovsangen og syndsbekendelsen, og som har inspireret moderne og postmoderne tænkere som E.Husserl, M.Heidegger, M.Foucault, P.Ricoeur og J.Derrida og en vifte af teologer.

Det bibelske sprog bærer på menneskelige erfaringer og spørgsmål, som er blevet overdraget, oversat og udlagt fra den antikke græske, jødiske og kristne verden og forarbejdet gennem en vifte af værker fra Augustin og Luther frem til Shakespeare, Kierkegaard og Nietzsche. I forlængelse af denne tradition har den franske filosof Paul Ricoeur (1913-2005) - i tæt dialog med moderne bibelsk eksegese og systematisk teologi - udfoldet et religionsfilosofisk og etisk forfatterskab, som afstikker den metodiske og indholdsmæssige retning for dette kernefagskursus.