TTEAKKFERU KA Kernefag: Etik og Religionsfilosofi: Menneskets frihed, identitet og værdighed

Kurset undersøger spørgsmål knyttet til forståelsen af menneskets frihed, identitet og værdighed i moderne tænkning og aktuelle diskussioner ud fra følgende indbyrdes forbundne tyngdepunkter:

Frihed-autonomi-værdighed: Afgørende for modernitetens nybrud er betoningen af det enkelte menneskes frihed, der med Kant forstås som autonomi. Til forskel fra vilkårlig valgfrihed, forstår Kant autonomi som friheden til selv at give og lade sig forpligte af den morallov, som man med sin fornuft kan indse må gælde universelt, nemlig at respektere menneskets værdighed ved at handle således, at “menneskeheden i din person såvel som i enhver anden person altid tillige behandles som mål og aldrig kun som middel”.

Frihed-eksistens-værdighed: Men hvilken etisk betydning har så det partikulære og unikke, der kendetegner det konkrete menneske? Det spørgsmål vil vi bl.a. undersøge gennem uddrag af Kierkegaards Enten-Eller. Her kædes spørgsmålet om frihed sammen med eksistens i udforskning af menneskets tvetydige erfaringer af frihed og ufrihed. Menneskets frihed indebærer, at et menneske selv må forholde sig til sit liv, og hvad det vil stille op med det. Iflg. anden del af Enten-Eller er menneskets værdighed givet med den etiske opgave at vælge sig selv og sin historie. Men hvad vil det overhovedet sige at vælge sig selv? Og hvordan hænger individets valg og identitet sammen med forholdet til andre mennesker og det samfund og de meningshorisonter, den enkelte altid allerede er indlejret i?

Identitet-autenticitet-anerkendelse: De spørgsmål, som læsningen af uddrag fra de to dele af Enten-Eller rejser, vil vi videre undersøge i relation til forholdet mellem identitet, autenticitet og anerkendelse ud fra Charles Taylors Autenticitetens Etik samt Taylors „anerkendelsespolitik“ – med udblik til det aktuelle spørgsmål: hvordan er forholdet mellem på den ene side identitetspolitikkens betoning af forskelle og krav om særlige rettigheder og anerkendelse af bestemte individers og gruppers identitet i den offentlige sfære, og på den anden side det universelle værdighedsbegreb, der betoner ethvert menneskes iboende værdighed og lige rettigheder? Det undersøges også med inddragelse af Axel Honneths arbejde med anerkendelse og spørgsmålet om synlighed og usynlighed.

Autonomi-heteronomi og næstekærlighedsbudet: Hos en filosof som Levinas beskrives det etiske som kaldet til at svare (ansvaret) den appel, der udgår fra det konkrete andet menneskes ansigt. Det udfordrer Kants forståelse af frihed som autonomi og introducerer en ny forståelse af heteronomi og etik. Levinas’ forståelse af forholdet mellem „det kaldede selv“, det andet menneske og Gud vil vi undersøge i sammenligning med Kierkegaards fortolkning af næstekærlighedsbudet i Kjerlighedens Gjerninger. Hvordan stilles her spørgsmålet om det uendelige og umålelige i mennesket? Og om forholdet mellem menneskers individuelle særegenhed og den fælles menneske-lighed? Det fører os igen til spørgsmålet om værdighed, som i Kjerlighedens Gjerninger udforskes med udgangspunkt i, hvordan værdighed melder sig som problem i kraft af den skrøbelighed, der er givet med, at mennesket er et socialt væsen og således sårbar i forhold til de måder, vi ser eller undlader at se og respektere mennesket i den anden.

En stor del af kursuslitteraturen vil være elektronisk tilgængelig i Absalon. Kursusplan og oversigt over pensum vil være tilgængelig i Absalon tre uger inden kursets begyndelse.