TTEAKKFERU  KA Kernefag: Etik og Religionsfilosofi: Religion og samfund

Årgang 2018/2019
Engelsk titel

Religion and society

Uddannelse

Teologi

Kursusindhold

I dette kursus undersøger vi forholdet mellem religion og samfund igennem følgende tematiske tyngdepunkter:

  1. Menneskesyn, sprog og socialitet: Hvad betyder det, at mennesket er skabt i Guds billede, som imago Dei? Vi tager afsæt i 1. Mosebog 1,26f; 5,1-3; 9,6, fordi de eksegetiske problemer, som optræder her, har motiveret en række forskellige interpretationer i løbet af teksternes virkningshistorie. Vi vil diskutere eksemplariske forståelsesmodeller af gudbilledlighed og deres etiske implikationer og konsekvenser. Herunder vil vi især fokusere på den relationelle model, som ikke hæfter sig ved bestemte træk, der karakteriserer både Gud og mennesket, men snarere ved selve forholdet mellem Gud og mennesket (Dietrich Bonhoeffer, Karl Barth, Helmut Thielicke, Gerhard Ebeling). Denne model er dialogfilosofisk inspireret, og derfor vil vi i næste skridt undersøge sprogets betydning både for relationen mellem Gud og menneske og for individets forhold til næsten (Franz Rosenzweig, Martin Buber, Walter Benjamin, Emmanuel Levinas). Kan mennesket som imago Dei forstås som et legemliggjort, kommunikerende ‘billede’ – og hvad udtrykker dette billede, hvad enten det er med eller uden ord?
  2. Religion mellem inderlighed og offentlighed: En særlig form for religiøs kommunikation er bønnen. Mennesker har til alle tider henvendt sig til guddommelige magter i sorg og glæde, ensomhed og fælleskab, selvransagelse og forbøn. I denne sammenhæng skal vi diskutere, hvad det vil sige at ’høre’ på Gud, og drøfte bønnens sprogpragmatiske funktioner: Hvordan omgås anfægtelse og tvivl, lidelse og fristelse, og hvordan kan bønnen virke som omvendelse og katarsis, fornyelse og re-orientering? Vi vil læse uddrag af Kierkegaards tale om hjertets renhed ”Ved Anledningen af et Skriftemaal” (1847) og tekster af Simone Weil, Etty Hillesum, Yeshayahu Leibovitz, Jean-Louis Chrétien og Jean-Luc Nancy. Hvis mennesket i dets inderste ’indre’ gennem samvittigheden allerede er forbundet med den ’ydre’ verden, rejser sig spørgsmålet om forholdet mellem inderlighed og offentlighed.
  3. Emotion, erindring og etik: I en post-Holocaust situation står vi desuden med spørgsmålet, hvordan en katastrofe af disse dimensioner kunne ske i et ’oplyst’ vestligt samfund. Det ondes problem i forbindelse med menneskets frihed og ansvar diskuterer vi på basis af Hannah Arendts overvejelser i Responsibility and Judgment og bogens baggrund i Kants etik. Desuden inddrages ny forskning om ’moralske følelser’ som skyld, skam og anger: Hvordan forstår vi os selv igennem disse følelser? Hvorledes kan de påvirke vores interaktion med andre og vores liv i sociale fællesskaber? Og hvordan spiller erindring og emotion sammen, når vi på en tankevækkende måde ’føler’ vores fortid og fremtid? Disse spørgsmål berører ikke kun individets personlige identitet og selvforståelse: deres besvarelse vil præge hele vores kultur. I den kontekst står tematiske læsninger af Michael Theunissens Reichweite und Grenzen der Erinnerung, Avishai Margalits Ethics of Memory og Hartmut Rosas Resonanz.
Målbeskrivelser

Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer:

  • avanceret viden om centrale etiske og religionsfilosofiske problemstillinger, kombineret med en tilegnet forståelse af sammenhængene i det valgte etiske og religionsfilosofiske problemfelt
  • beherskelse af fagets terminologi,
  • evne til dybtgående og kritisk undersøgelse af etiske og religionsfilosofiske problemstillinger,
  • færdighed i metodisk og reflekteret diskussion af etiske og religionsfilosofiske positioner og evne til selvstændigt at kunne orientere sig i aktuelle etiske og religionsfilosofiske debatter og
  • evne til både enkel og problembevidst fremstilling og formidling af etiske og religionsfilosofiske spørgsmål.

 

Læringsmålene søges indfriet ved at arbejde metodisk med tilegnelsen af komplekse problemstillinger og evnen til at fremstille og formidle dem på en måde, der åbner for en reflekteret diskussion. Undervisningen vil veksle mellem en fælles diskussion af tekster, korte oplæg (5-10 min) fra deltagerne, som bliver en fast del af den enkelte lektion, og korte oversigtsforelæsninger. Krævende tekster på fremmedsprog vil blive formidlet gennem skriftlige noter, og der vil til hver lektion foreligge handouts med oversigter over det læste og markeringer af tematiske hovedpunkter.  

Forberedelse:

Undervisningen består af 2 ugentlige lektioner à 2 timer. Der skal beregnes 14,5 timers forberedelse til hver uge. Forberedelsestiden bør bruges på en grundig læsning af de primære tekster. Det anbefales, at teksten inddeles i afsnit, og at der skrives noter, korte parafraser til det læste med henblik på at efterprøve forståelse, indkredse vanskeligheder og få fremdraget hovedspørgsmål. Herved udvikles evnen til at kunne gengive og diskutere indholdet på en fokuseret måde. Der skal samtidigt læses baggrundslitteratur og sekundærtekster, i det omfang, det er nødvendigt for tilegnelsen, herunder også tekster, der ikke indgår i pensum. Der må afsættes ekstra forberedelsestid, når man holder oplæg i timen.

Obligatorisk pensum omfatter 1200 sider, hvori indgår både klassiske og moderne tekster (fortrinsvis på originalsproget, men med engelske eller danske paralleloversættelser; græske og latinske tekstsider tæller dobbelt, medmindre de ledsages af en oversættelse) samt monografier og artikler.

Man bedes anskaffe

  • Hannah Arendt, Responsibility and Judgment. Edited and with an introduction by Jerome Kohn, New York: Schocken Books 2003.
  • Martin Buber, Jeg og du, Kbh.: Hans Reitzel 2004.

     

Vi gennemgår også større dele af følgende bøger (online-adgang via Det Kongelige Bibliotek):

  • Søren Kierkegaard, Opbyggelige Taler i Forskjellig Aand (Søren Kierkegaards Skrifter, bd. 8), København: Gads Forlag 2004.
  • Avishai Margalit, The Ethics of Memory, Cambridge, Mass./London: Harvard University Press 2002.
  • Claudia Welz, Humanity in God’s Image: An Interdisciplinary Exploration, Oxford/New York: Oxford University Press 2016.

 

Desuden benyttes en række supplerende tekster, der stilles til rådighed som PDF’er på Absalon ved semesterstart.

Se studieordningen
En blanding af forelæsninger og tekstgennemgang, der består i forudgivne spørgsmål til teksten og dialog omkring svarene på disse spørgsmål.
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Mundtlig prøve
Kombineret skriftlig og mundtlig prøve: Skriftlig hjemmeopgave fulgt af mundtlig prøve af højst 45 minutters varighed inkl. bedømmelse. Den skriftlige besvarelse skal have et omfang af 16.800-24.000 tegn, dvs. 7-10 sider.
Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige besvarelse, men skal prøve eksaminanden inden for hele det opgivne pensum.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Eksamensperiode

Sommereksamen

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Undervisningsforberedelse
  • 244
  • Eksamen
  • 120
  • I alt
  • 420