TTEAKH3BAU  BA-7. semester: Kirke- og Teologihistorie 3, Hold A, B

Årgang 2018/2019
Engelsk titel

Church History 3

Uddannelse

Teologi

Kursusindhold

Hold A

Kristendommen som verdensreligion 1700-2000

Fra omkring 1700 udviklede kristendommen sig for alvor til en verdensreligion, som fandtes i stort set alle dele af verden. I kurset følger vi hovedtrækkene i denne udvikling. Med udgangspunkt i de nye missionsbevægelser fra omkring 1700 følges kristendommens udbredelse til Asien, Afrika, Caribien, Nordamerika, Sydamerika og Mellemøsten.

Der lægges vægt på, hvordan kristne i de nye missionsområder udfordrede vestlige forståelser af kristendommen. Ud af disse mangfoldige religions- og kulturmøder opstod kirker i mange forskellige lokale klædedragter, og der opstod nye former for ”grænselands-kristendom”, som også prægede missionærernes hjemlige kirker i Vesten.

Efter 2. verdenskrig og opløsningen af de europæiske koloniriger ændrede den kristne verden sig afgørende og bevægede sig for alvor henimod den form for verdenskristendom, vi kender i dag. Centrum i den kristne verden blev forskubbet til den ikke-vestlige verden, kristendommen blev mere og mere global, og kurset afsluttes med en diskussion af kristendommen som global religion i begyndelsen af det 21. århundrede.

 

Faglige mål

Kursets læringsmål er, at de studerende skal tilegne sig viden om og forståelse af den moderne kristendoms tilblivelse. De skal udvikle evner til at læse kirkehistoriske tekster kritisk og til at kombinere og kontekstualisere dem ved hjælp af sekundær kirkehistorisk litteratur. De skal tilegne sig en forståelse af kirkehistoriske forskningsdiskussioner og udviklede deres evne til mundtlig fremstilling af kirkehistoriske problemkomplekser. 

 

Undervisning

Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger og tekstlæsning. Forelæsningerne følger kirkehistoriske fremstillinger, som læses i sammenhæng med udvalgte kilder. Deltagerne forventes at deltage aktivt i undervisningen, bl.a. ved mundtlige fremlæggelser i timerne.

 

Hold B:

På kurset vil vi læse udvalgte teologiske klassikere fra senmiddelalderen frem til i dag.

 

I løbet af kurset vil deltagerne få lejlighed til at læse centrale tekster af senmiddelalderlige teologiske tænkere (fx William af Ockham og Johan Tauler), førende reformatoriske teologer (Martin Luther og Johannes Calvin) samt fremtrædende tænkere i ortodoksi, pietisme og oplysningstid og i det 19. og 20. årh.  (bl.a. Johan Gerhard, Erik Pontoppidan, Jean-Jacques Rousseau, N.F.S. Grundtvig og Karl  Barth).

 

Gennem fælles læsning af oversigtslitteratur og centrale tekster skal deltagerne erhverve reflekteret kendskab til centrale kirke- og teologihistoriske temaer, samt opøve færdigheder i at afgrænse og fortolke tekster med perspektivering til både den historiske kontekst og relevante metodiske problemstillinger.

 

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen: Gennem fælles læsning af oversigtslitteratur og centrale tekster skal deltagerne erhverve reflekteret kendskab til centrale kirke- og teologihistoriske temaer, samt opøve færdigheder i at afgrænse og fortolke tekster med perspektivering til både den historiske kontekst og relevante forskningsdiskussioner.

 

Faglige mål

Kursets læringsmål er, at de studerende skal tilegne sig viden om og forståelse af den moderne kristendoms tilblivelse. De skal udvikle evner til at læse kirkehistoriske tekster kritisk og til at kombinere og kontekstualisere dem ved hjælp af sekundær kirkehistorisk litteratur. De skal tilegne sig en forståelse af kirkehistoriske forskningsdiskussioner og udviklede deres evne til mundtlig fremstilling af kirkehistoriske problemkomplekser. 

 

Undervisning

Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger og tekstlæsning. Forelæsningerne følger kirkehistoriske fremstillinger, som læses i sammenhæng med udvalgte kilder. Deltagerne forventes at deltage aktivt i undervisningen, bl.a. ved mundtlige fremlæggelser i timerne.

Foreløbig litteratur Hold B:

Tekster lægges på Absalon. Grundbøger oplyses senere.

Se studieordningen
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Skriftlig hjemmeopgave af 48 timers varighed. Omfang af 14.400-19.200 tegn
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode

Vintereksamen

 

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Undervisningsforberedelse
  • 94
  • Eksamensforberedelse
  • 12
  • Eksamen
  • 48
  • I alt
  • 210