TTEAKH2BAU BA-6. semester: Kirke- og Teologihistorie 2 - Hold C og D (Årgang 2019)

Hold C

Bruden og Hendes Brudgom. Læsninger i Sermones super Cantica Canticorum.

Op gennem kirkehistorien danner Højsangens beskrivelse af mødet mellem brud og brudgom udgangspunkt for en lang række fremstillinger af menneskesjælens forening med Kristus og forholdet mellem Kristus og Kirken. Denne grundfigur står centralt i den kristne spiritualitets historie. Et ubestrideligt højdepunkt i denne lange fortolkningshistorie udgøres af Bernhard af Clairvaux (1090-1153) og hans Sermones super Cantica Canticorum. På kurset vil vi fokusere på udvalgte ”prædikener”: Vi analyserer, hvordan retoriske virkemidler, bibelske figurer og teologiske antagelser finder anvendelse i brudens møde med brudgommen.

Til baggrund for disse analyser gennemgås i kronologisk oversigt bibelfortolkningens historie under inddragelse af kilder fra bl.a. Origenes (185-254), Gregor af Nyssa (c. 335-395), Augustin (354-430), Cassian (c. 360-435), Benedikt af Nurcia (c. 480-547), Gregor den Store (c. 540-604). Ligeledes arbejder vi kronologisk med klosteret som et sted i middelalderens kulturrum, hvor en særlig teologisk vidensform produceres.       

Det er således målet for kurset at formidle indsigt i et centralt kirkehistorisk emne samt at skærpe forståelsen for nuancerne i det historiske materiale. Gennem introduktioner, fælles læsning af Bernhards tekster, individuelle præsentationer og lejlighedsvis gruppearbejde vil deltagerne opøve færdigheder i metodisk reflekteret tekstanalyse samt historisk og tematisk perspektivering. Den anerkendte Bernhardforsker prof. Wim Verbaal (https://research.flw.ugent.be/en/wim.verbaal) deltager også i kurset, idet vi læser én af hans artikler og diskuterer den med ham via Zoom.

Kurset er et portefølje-forløb, og vi vil arbejde systematisk med skriftlig fremstilling undervejs.

Sekundær litteratur er på dansk, engelsk og tysk. Kildetekster er fortrinsvist på latin med parallel-oversættelse til engelsk eller tysk. Originalteksten danner udgangspunkt for tekstgennemgange.

Det forudsættes, at det udleverede materiale forud for hver dobbelt lektion studeres grundigt. Kildeteksterne kan med fordel gennemlæses omhyggeligt flere gange. Det forventes, at den studerende kan parafrasere de læste tekster, og aktivt gennemtænker og formulerer spørgsmål og pointer under læsningen og bringer det med sig til undervisningen.

Sekundærlitteratur

Smalley, Beryl. The Study of the Bible in the Middle Ages (Oxford: 1964) s. 1-149.

[Findes i REX]

Leclercq, Jean. The love of learning and the desire for God a study of monastic culture (New York: 1982) s. 1-415. [Findes i REX]

Balling, Jakob. Kristendommen (København: ²1996) 36-100; 120-193.

Verbaal, Wim. “Preaching the Dead from Their Graves: Bernard of Clairvaux’s Lament on His Brother Gerard.” Speculum Sermonis: Interdisciplinary Reflections on the Medieval Sermon. Vol. 1. (Belgien: 2004), s. 113–139. [Findes i Absalon]

Supplerende sekundærlitteratur

Bruun, Mette Birkedal. Parables: Bernard of Clairvaux’s Mapping of Spiritual Topography (Leiden: 2007).

Bruun, Mette Birkedal. The Cambridge Companion to the Cistercian Order (Cambridge: 2012).

Engh, Line Cecilie. Gendered Identities in Bernard of Clairvaux’s Sermons on the Song of Songs :  Performing the Bride. (Belgien: 2015).

Vi læser uddrag af bl.a. følgende kilder:

Origenes, De principiis

Origenes, Commentarium in Canticum Canticorum

Gregor af Nyssa, In Canticum Canticorum Homilia

Augustin, De Doctrina Christiana

Cassian, Constitutiones

Benedikts af Nursia, Regula.

Gregor den Store, Commentarium in Canticum Canticorum

Bernhard af Clairvaux, Sermones super Cantica Canticorum

Hold D 

KH 2: Vestens kirkehistorie med særlig vægt på kirkeinstitutionen og mødet med hedenskabet, deriblandt kristningen af Danmark og etableringen af den danske kirkeinstitution (indtil o. 1300).

På kurset fokuseres der fortrinsvis på den vestlige (latinske) kirkes historie, og på hvordan kristendommen mødte hedenskabet og etablerede sig i den fortløbende mission fra oldkirken og frem til middelalderen. Kurset består af grundbogslæsning og læsning af centrale kilder. I den ældre periode gøres ophold ved de tidlige apologeter samt gudstjenestens og de centrale riters historie. Derpå fokuseres der særligt på den vestkirkelige udvikling i det 4. og 5. århundrede og overgangen fra oldtid til middelalder. Undervejs i det videre studie af middelalderens kirkehistorie undersøges den ældre danske kirkehistorie. Det omfatter den engelske påvirkning, siden den germanske, i kristningen af Danmark og dannelsen af en selvstændig dansk kirkeprovins.

Kurset er tilrettelagt som en fælles læsning af oversigtslitteratur og centrale tekster/kilder samt udarbejdelse af porteføljeopgaver, hvorved deltagerne erhverver et reflekteret kendskab til centrale kirke- og teologihistoriske temaer, samt opøver færdigheder i at afgrænse og fortolke tekster med perspektivering til både den historiske kontekst og relevante metodiske problemstillinger.

Grundbøger:

Nils Arne Pedersen og Per Ingesman “Kirkens Historie”, bd. 1, (København: Hans Reitzels Forlag 2012)

Jakob Engberg, Anders-Christian Jacobsen og Jörg Ullrich, ”Til forsvar for kristendommen. Tidlige kristne apologeter”, (Århus: Aarhus Universitetsforlag 2006)

(Disse erhverves af de studerende forud for kurset)

Bjørn Kornerup m.fl., ”Den danske Kirkes Historie”, bd. 1-2, (København: Gyldendal 1950 ff.) (digitalt til rådighed for de studerende)

Niels Lund (red.), “Kristendommen i Danmark før 1050”, (Roskilde: Roskilde Museums Forlag 1995)

Dertil en række artikler og boguddrag i kopi/digitalt til rådighed på Absalon

Kilder både i original og oversættelse: bliver stillet til rådighed på Absalon

Metodeundervisning med Anders:

Kurset er en introduktion til forskellige metodiske og analytiske tilgange til studiet af kirkehistoriske kilder – både i ældre og nyere tid. Et tilbagevendende spørgsmål i løbet af kurset er, hvad man som teolog har glæde af at analysere og nå et bedre kendskab til, når man arbejder med kirkehistorie.