TTEAKH2BAU BA-6. semester: Kirke- og Teologihistorie 2 - Hold A, B

Årgang 2019/2020
Engelsk titel

Church History 2

Uddannelse

Teologi

Kursusindhold

Hold A

Østkirkerne: Kejsere, kirkefædre, kættere og kriser
Hvem beslutter, hvad den rette kristne tro er? I dette kursus følger vi østkirkerne for at undersøge, hvem der beslutter, hvad den rette kristne tro er. Er det kejserne, kirkefædrene eller konciler? – og hvad sker der med dem, hvis tro ikke anses for at være den rette kristne?
Konstantin d. store grundlagde byen Konstantinopel og afholdte det første store kirkemøde. Kejser Konstantins regeringsperiode blev et vendepunkt for kristendommen. Vi følger Konstantins store byzantinske rige og dets 1000 årige kirkehistorie gennem kejserhuse, kirkefædre og missionærens færden til de hedenske slaviske folkefærd – bulgarerne, serberne og russerne. Det er en historie om et imperies kirke og dets civilisations glansperiode, der ender med undergang i krise på krise, når vi nærmer os 1300 tallet. Skyerne trækker sig sammen over østkirkerne, da de muslimske arabere, persere og sidst tyrkere nærmer sig fra det yderste øst, imens katolske korstog kommer fra vest.

 

Hold B

Synoder og konciler mellem 325 og 1274

Hvordan opstår ny teologi? I den første del af kristendommens historie er et vigtigt svar på dette spørgsmål: Det var synoder og konciler, der genererede ny teologi, og ikke mindst den strid, der nødvendigvis er knyttet til teologiske debatter. I det perspektiv viser synoder og konciler sig som stoppesteder på kirkehistoriens rejse, hvor nye passagerer stiger ind – og andre stiger ud, fordi også splittelserne i de kristne kirkesamfund hyppigt hænger sammen med koncilerne.

Derfor er synoders og koncilers historie en historie af knudepunkter, hvor centrale teologiske idéer, indflydelsesrige personer og mangfoldige kulturer mødes. Kort sagt, konciler og synoder er på en måde koncentrater af de respektive kirkehistoriske perioder.

I løbet af kurset vil vi studere et udvalg af synoder og konciler fra de oldkirkelige, byzantinske og middelalderlige perioder og benytte dem som spejle af deres tid. Vi vil stifte bekendtskab med kejsere og konger, som pludselig blev store teologer ved hjælp af konciler, med krigslystne munke, som garanterede den bedste teologis succes med knipler og sværd, og vi vil se, at det ikke blot er os, der ikke forstår, hvad de gamle skrifter betyder, men sommetider også deres egne forfattere.

Målbeskrivelser

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen

  • Indgående kendskab til et væsentligt kirkehistorisk område og det dertil hørende kildemateriale.
  • Evne til at afgrænse, identificere og arbejde kritisk med en kirkehistorisk problemstilling.
  • Evne til at fortolke kilder på en metodisk reflekteret måde
  • Evne til at perspektivere områdets problemfelt teologisk.
  • Evne til metodisk reflekteret skriftlig formidling af kirkehistorisk viden.

 

Læringsformer med henblik på at opnå læringsmålene

Holdundervisning med arbejdsformer, der forudsætter den studerendes aktive deltagelse og opøver i skriftlig kirkehistorisk fremstilling.

Se studieordningen
Holdundervisning
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 126
  • Holdundervisning
  • 84
  • Undervisningsforberedelse
  • 210
  • I alt
  • 420
Skriftlig
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet
Portføljeeksamen - samlet omfang af 24.000-36.000 tegn
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Intern censur
Eksamensperiode

Sommereksamen