TTEAKAKDOU KA Kernefag - Dogmatik med Økumenisk Teologi: Pneumatologi og eskatologi

Helligånden er i kristen tradition forstået både som Livgiveren (”Spiritus Creator”), der også skaber tro, håb og kærlighed midt i eksistensen, og som Fuldenderen, der genoprejser døde til evigt liv. Læren om Helligånden er derfor tæt vævet sammen med eskatologien – læren om død og opstandelse, dom, himmel og helvede.

Både pneumatologien og eskatologien har længe ført en tilbagetrukket tilværelse i vesterlandsk teologi. Fromme mennesker har hellere villet tale om Kristus end om Ånden (der overlades til pinsebevægelsen), ligesom rationelt sindede mennesker hellere vil tale om dennesidigheden end om evigheden.

Mange foretrækker at lade troens symboler om det evige liv blive stående i al deres poetiske flertydighed. Ikke desto har man i teologiens historie kunnet tænke både sammenhængende og erfaringsnært både om Helligånden og om et håb for både levende og døde. Kan dette også lade sig gøre i et samtidsteologisk perspektiv?

Kursets metode vil være både være historisk og samtidsteologisk. Historisk vil klassiske positioner blive læst gennem primærtekster. Samtidig vil de forskellige typer af teologiske positioner blive analyseret, sammenlignet og underlagt en kritisk drøftelse igennem en diskussion af styrker og svagheder ved de forskellige løsningsforsøg. De tre eskatologiske hovedpositioner, der vil blive analyseret og diskuteret er:

* Læren om den dobbelte udgang (evig frelse eller evig fortabelse), som har været fremherskende i Vestkirken, ikke mindst siden Augustin.

* Frelsesuniversalismen eller apokatastasislæren, som har rødder i Østkirkens fædre (Origenes, Gregor af Nyssa) og som siden 1800-tallet på ny har fået mange fortalere.

* Annihilationslæren, som udlægger eskatologien således, at dommen går midt ned gennem et hvert menneske: Ethvert menneske skal transformeres. 

Undervisningsform

Deltagerne skal påregne at skulle læse ca. 100 sider om ugen som led i den almene forberedelse, hvortil kommer mindre mundtlige fremlæggelser undervejs. Ellers kan vi ikke nå at komme igennem pensum (på 1200 s.) igennem, før første skriveperiode påbegyndes. I øvrigt vil timerne veksle mellem forelæsninger, tekstgennemgange, spørgsmål, svar og diskussion.