TTEAERVBAU  Valgfag: Etik og Religionsfilosofi: Bekendelsens fænomenologi og paradokser

Årgang 2018/2019
Engelsk titel

The Phenomenology and Paradoxes of Confession

Uddannelse

Teologi

Bachelorstuderende tilmeldes: TTEAERVBAU

Kandidatstuderende tilmeldes: TTEAKVER5U

Kursusindhold

At gøre sandheden (facere veritatem) er en ny bestemmelse af sandheden og selvforholdet i oldkirkens bekendelse, liturgi og teologi, hvor det at tale forstås som en gøren, der kommer før intentionaliteten og tanken. Aurelius Augustins Bekendelser (ca 397) artikulerer denne sandhedspraksis i en selvbiografisk, filosofisk og teologisk diskurs. Sandheden om den enkelte, som den alvidende Gud allerede kender, fremstilles her i den minutiøse individuelle bekendelses pinlige detaljer. I værkets 13 bøger aftegner Augustin sin vej til troen og til sig selv som et nyt menneske. Bekendelserne er den første litterære selvbiografi, der foregriber udforskningen af selvet i J.-J. Rousseaus Bekendelser (1769) og romaner som J.W.Goethes Wilhelm Meisters læreår, M. Proust På Sporet af den tabte tid og (måske) samtidens ’autofiktion’. Augustin står fadder til det moderne subjektivitetsprincip fra M. Luther til G.W. F. Hegel og S.Kierkegaard. Subjektiviteten manifesterer sig i fordoblingen af synder og retfærdig, Herre og Træl, der fremkaldes af negative erfaringer af ikke at (ville) være sig selv.  I Kierkegaards opbyggelige taler ’læser’ læseren hendes egne erfaringer af ikke at forstå sig selv. Samtidig er der i disse tekster en teologisk modgift til selvets lidelse, dets ’sygdom til døden’: fortvivlet ikke at ville være sig selv.

Åndens fænomenologi (1807) af Hegel er en bekendelsens fænomenologi i to betydninger: dels som den moderne ”skønne sjæls bekendelser” (Goethe, J.-J. Rousseau og I. Kant), dels som den kristne bekendelse af den treenige Gud. Syndsbekendelsen og tilgivelsen er omslagspunktet, der i Fænomenologien følger efter kapitlet om moralen og den skønne, men ulykkelige sjæls patologier, som Kant, Goethe og Rousseau havde givet stemme. Er den kristne bekendelse i Hegels Fænomenologi en fuldbyrdelse af den (fejlslagne) gensidige anerkendelse i bogens berømte analyse af kampen mellem herren og trællen, spørger C. Malabou. Bekendelsens paradoks kan også formuleres med Hamlet “Why must I like a whore unpack my heart with words”. H. Bloom udlægger dette med Nietzsches ord “Det, som vi kan finde ord for, er allerede dødt i vore hjerter”. Den kristne bekendelses frimodige tale (parrhesia) afdækker selvets in/autenticitet: det er ikke hvad det synes at være.

I kurset skal den kristne bekendelses traditionelle og dens afledte nutidige former og indhold undersøges med henblik på det bekendende selvs erfaring i et aktuelt syndsteologisk og fænomenologisk perspektiv. Selvbedragets problem, som afdækkes i den kristne bekendelse fra Augustin til Kierkegaard, er et modtræk til det stærke og autentiske selv, der som ideal forudsættes i moderne pædagogik, organisations- og ledelses-praksisser. Denne problematiske arv fra de kristne bods- og bekendelses-praksisser har J. Butler taget op i Giving an Account for Oneself. Ifølge M.Foucault og J.Derrida repræsenterer den kristne bekendelse imidlertid ikke bare en ny og prekær modalitet af sandheden. Bekendelsen er for disse tænkere potentielt et modtræk til en toneangivende forståelse af subjektet ud fra biologisk selvopholdelse og egennytte. Over for en moderne naturalistisk - eller antik metafysisk - afspejlingsmodel repræsenterer Augustins kristne sandhedsforståelse, facere veritatem (at gøre sandheden) et konstruktivistisk moment i den kristne bekendelse, der ikke blot passivt afspejler evige ideer og former hos Platon og Aristoteles eller en materialistisk bestemt naturnødvendighed i den fremherskende filosofiske, økonomiske og politiske forståelse af subjektet. 

 

Parallelt med den tematiske læsning af Augustins Bekendelser læses kortere tekster af J.W.Goethe, G.W.F. Hegel, S. Kierkegaard, Michel Foucault, P. Ricoeur, Jacques Derrida, Jean-Luc Nancy, Catherine Malabou, J. Butler, E. Auerbach, Ch. Taylor.

 

Auerbach, E. (1993) “Sermo Humilis” Literary Language and its Public (Princeton University Press) side 27-66,= 39 sider.

St. Augustin, Confessiones (latin/engelsk) William Watt, The Loeb Classical Library 1977).

Augustins Bekendelser (d.o.Damsholt, T., Visdomsbøgerne Sankt Ansgars Forlag 1991)

O’Donnell, J. Commentary to Augustine’s Confessiones Vol I-III, (Oxford: Oxford Unifersity Press  2012).

Butler, J. Giving an Account of Oneself (New York: Fordham University Press 2005)

Comay, R. “Paradoxes of Lament: Benjamin and Hamlet” in: Ilit Ferber and Paula Schwebel, eds., Lament in Jewish Thought (Berlin: De Gruyter, 2014)]

 

Derrida, J. “Circumfession” in: Geoffrey Bennington og Jacques Derrida, Jacques Derrida (Chicago: University of Chicago Press 1991)

Flasch, K, Augustin. Einführung in sein Denken (Stuttgart: Reclam 2003)

Foucault, M. (2007) ”Christianity and Confession” The Politics of Truth (Cambridge Mass. MIT Press semiotext(e)) side 169-191                           = 22 sider

Foucault,M “Omnes et singulatim” Power (London: Penguin Books 2001) 298-325.

Foucault,M “The Subject and Power” Power (London: Penguin Books 2001) 326-348.

Foucault, M ”7. Forelæsning, 22. februar 1978” Sikkerhed, territorium, befolkning. Forelæsninger på Collège de France 1977-1978 (København: Hans Reitzels Forlag 2008), 186—198.  = 12 sider.

Foucault, M, Histoire de la sexualité IV. Les aveux de la chair (Paris :

Gallimard 2018 (engelsk oversættelse vil foreligge)

Goethe, J.W. ”Sechstes Buch. Bekentnissen einer schönen Seele” Wilhelm Meisters Lehrjahre (1795/96) (Frankfurt am Main Insel Verlag 2009) 438- 373. kan læses i dansk el. engelsk oversættelse.

Hegel, G.W.F. ”IV Sandheden om visheden om sig selv” Åndens fænomenologi (København: Gyldendal 2005) side 119-150

Hegel, G.W.F. ”VI d. Den moralske verdensanskuelse” Åndens fænomenologi (København: Gyldendal 2005) side 418-471.

Hegel, G.W.F. ”VII C Den åbenbarede religion” Åndens fænomenologi (København: Gyldendal 2005) side 520-549.

Kierkegaard, S., ”En opbyggelig Tale: ”Synderinden”” SKS 12, EOT, 263-273 = 10 s

Kierkegaard, S. (1997) ”En Leiligheds-Tale”, Første Afdeling, Opbyggelige Taler i forskiellig Aand (OTA) SKS 8, 121-250.

Kierkegaard, S. Sygdommen til Døden SKS 11, 115-124.

Luther, M Om et Kristenmenneskes Frihed 1520.

Malabou/Butler “You Be My Body for Me: Body, Shape, and Plasticity in Hegel's Phenomenology of Spirit” A Companion to Hegel, Edited by Stephen Houlgate and Michael Baur.

(London Blackwell Publishing Ltd. Published 2011), 611-640.

Malabou, C. (2011) ”Is Confession the Accomplishment of Recognition?—Rousseau and the Unthought of Religion in the Phenomenology of Spirit”, Zizek S. Crockett, C., Davis, C. (red) Hegel and the Infinite. Religion, Politics and Dialectics (New York Columbia University Press) side 19-30                                          = 11 sider

Nancy, J.-L. (2008) ”The Deconstruction of Christianity” Dis-Enclosure.The Deconstruction of Christianity (Fordham University Press) side 139-157 =18 sider

Ricoeur, P “Phenomenology of Confession”  Symbolism of Evil, 1967, 3-24.

Stegmaier, W “Kommunikation mit einem Unbegreifliche. Aktuelle Reflexionen zu den ”Bekentnissen” des Aurelius Augustinus als neuer philosophische Ausdrucksform” in Von Enoch bis Kafka. F.S f. Karl E. Grötzinger Hrsg.Manfred Voigt  (Wiesbaden: Horrowitz Verlag 2002) 271-289.

Taylor, Ch,”’In interiore Homine’” Sources of the Self  (Cambridge: Cambridge UP 1989) 127-142;

Taylor, Ch,”’God loveth adverbs’” Sources of the Self (Cambridge: Cambridge UP 1989)  211-233.

Se studieordningen
Holdundervisning
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet
Eksamensperiode

Sommereksamen

Bachelor- og studerende under Åbent Universitet – se bachelorstudieordningen
Kandidat- og masterstuderende – se kandidatstudieordningen
Merit- og tilvalgsstuderende – se den relevante studieordning
Link til studieordningerne – klik her
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Undervisningsforberedelse
  • 122
  • Eksamensforberedelse
  • 150
  • Eksamen
  • 120
  • I alt
  • 420