TTEA2KHBAU BA-4. semester: Kirke- og Teologihistorie 2

Hold A: Synoder og konciler mellem 325 og 1274

Hvordan opstår ny teologi? I den første del af kristendommens historie er et vigtigt svar på dette spørgsmål: Det var synoder og konciler, der genererede ny teologi, og ikke mindst den strid, der nødvendigvis er knyttet til teologiske debatter. I dette perspektiv viser synoder og konciler sig som stoppesteder på kirkehistoriens rejse, hvor nye passagerer stiger ind – og andre stiger ud, fordi også splittelserne i de kristne kirkesamfund hyppigt hænger sammen med konciler.

Derfor er synoders og koncilers historie en historie af knudepunkter, hvor centrale teologiske idéer, indflydelsesrige personer og mangfoldige kulturer mødes. Konciler er således set koncentrater af de respektive kirkehistoriske perioder.

I løbet af kurset vil vi studere et udvalg af synoder og konciler fra de oldkirkelige, byzantinske og middelalderlige perioder og benytte dem som spejle af deres tid. Vi vil stifte bekendtskab med kejsere og konger, som pludselig blev store teologer ved hjælp af konciler, med krigslystne munke, som garanterede den bedste teologis succes med knipler og sværd, og vi vil se, at det ikke blot er os, der ikke forstår, hvad de gamle skrifter betyder, men sommetider også deres egne forfattere.

Kursets litteratur bekendtgøres i starten af semestret. Som forberedelse anbefales der: Davis, Leo D., The First Seven Ecumenical Councils (325-787): Their History and Theology, Collegeville, MN 1988.

Hold B

På kurset vil vi læse udvalgte klassiske kirkehistoriske tekster, der kredser om temaet kristendom og samfundsindretning. Vi indleder med uddrag fra Augustins uomgængelige og indflydelsesrige værk, De civitate Dei (Om Guds stad). Vi gør et kortere ophold ved kroningen af Karl den store og diskussioner af denne begivenhed samt investiturstriden. Derefter vil vi behandle kildetekster med fokus på dansk kirkehistorie, herunder Adam af Bremens beskrivelser af kristningen af landet, etableringen af kirkeinstitutioner og –byggeri. Vi skal læse Saxos dramatiske beretninger om kirke og kongemagt personificeret af blandt andre Eskil, Absalon og Valdemar – og ikke mindst forskeres modstridende tolkninger af dem. Vi runder af med uddrag fra Jyske Lov og dens idealer for samfundsindretning. Vi ser på kristendommens indflydelse på denne vigtige lovtekst, der var gældende helt til Danske Lov i 1683, og hvis indledning, Med lov skal land bygges, har en nærmest ikonisk status den dag i dag.