TISKRR015U Ret og Religion

I de seneste år er der kommet et fornyet fokus på regulering af religion. Samtidig er centrale dele af den folkekirkelige lovgivning under revision. Det har bl.a. ført til ny regulering af trossamfund udenfor Folkekirken, revision af menighedsrådslov mv, samt indførelse af nye bestemmelser i straffeloven rettet mod religiøse forkyndere og religiøse praksisser. Et stigende antal retssager omhandler også religion. Sideløbende har religionernes syn på dansk ret fået fornyet offentlig fokus.  

Dette kursus i ret og religion undersøger rettens syn på religion og religionernes syn på ret. Kurset tager udgangspunkt i de juridiske discipliner og kernekompetencer i behandlingen af religion, men tager også religionernes syn på og forståelse af ret og retfærdighed under kritisk eftersyn. Kernebegreber er religionsret, offentlig regulering af folkekirkens kirkeret, offentlig regulering af trossamfund, samt privatretligt baseret religiøs ret i trossamfund.

Konkret drøftes bl.a. spørgsmål om hvordan præster og imamer er reguleret, hvorvidt staten kan forbyde rituel omskæring, hvordan burkaforbuddet forholder sig til menneskerettighederne, samt hvordan religiøse vielser og skilsmisser reguleres af dansk ret, og hvorfor nogle (især kvinder) kan ende med at sidde fast i religiøse ægteskaber. Ligeledes drøftes reguleringen af Folkekirkens styrelse og ansættelsesforhold i folkekirken, trossamfundslovens og dens betydning, samt indholdet af bl.a. islamisk, jødisk og kanonisk religiøs ret.

Med udgangspunkt i en kort forskningshistorisk introduktion til ret og religion både i Europa og Danmark, ser kurset nærmere på forholdet mellem kirke, religion og stat i Danmark. En bred vifte af retskilder inddrages i kurset, startende med Grundloven, der sætter rammerne for forholdet, bl.a. med den grundlæggende religionsfrihed og Folkekirkens særlige rolle. Disse grundlæggende principper er siden udmøntet af folketing og forvaltet af regeringen på forskellig vis op til i dag, hvor folkekirkens særstatus er udfordret og andre religioner og religiøse retstraditioner, bl.a. katolicisme, jødedom og islam, gør sig gældende i samfundet og i stigende grad behandles i statens regulering. Inden for de seneste få år har der været en række markante eksempler på dette i lovgivning, forarbejder, afgørelser og retspraksis. Kurset undersøger således nærmere, hvordan juraen møder religion.

På baggrund af dette vender kurset sig herefter imod en kort religionshistorisk introduktion til religiøse retsforståelser. I samspillet mellem rettens syn på religion og religioners syn på retten, undersøges en række af de hyppigt tilbagevendende konflikt-cases, hvor religion er en faktor, som f.eks. terrorsager, religions- og ytringsfrihed i lyset af EMRK, konkurrerende retsopfattelser og ligebehandlingshensyn mellem folkekirke og minoritetsreligion.