SODB26004U Medicinsk celle- og vævsbiologi

Årgang 2026/2027
Engelsk titel

Medical Cell and Tissue Biology

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i odontologi 2. semester - obligatorisk. 

Kursusindhold

Kurset giver den studerende en grundlæggende forståelse af cellers struktur og funktion samt organisering i væv i medicinske sammenhænge.

Medicinsk celle- og vævsbiologi giver en basal celle- og vævsbiologisk viden nødvendig for forståelse af fysiologi og patologi, herunder både diagnostik, behandling og forskning. 

Kurset bidrager til at forklare: 

  • Biologiske strukturer og processer i kroppen. 
  • Sygdomsprocesser relateret til akutte og kroniske orale tilstande fra et biologisk perspektiv. 
  • Implikationer ved sammenhænge mellem orale sygdomme og andre sygdomme samt disses fælles risikofaktorer.

Kurset bidrager derudover til at anvende den forskningsbaserede viden relateret til biologiske strukturer og processer, ætiologi og patogenese samt samfunds- og adfærdsvidenskab til at identificere sunde og afvigende orale forhold på individniveau. 

Kurset dækker følgende fagområder: Kemi, molekylærbiologi, histologi og cytologi.

Målbeskrivelser

Efter endt kursus skal den studerende kunne: 

Viden 

  • Forklare kemiske og fysiske egenskaber af cellens fire hovedfamilier af organiske molekyler sakkarider, fedtsyrer, aminosyrer og nukleotider, herunder dannelse og nedbrydning af de polymere makromolekyler polysakkarider, lipider, protein og nukleinsyrer. 
  • Forklare grundprincipper i molekylers indbyrdes samspil i celler, herunder betydningen af begreberne fri energi, katalyse og biosyntese. 
  • Forklare proteiners struktur og funktion, herunder enzymers virkemåde og kinetik.
  • Forklare struktur og funktion af intracellulære organeller og cellemembraner.
  • Forklare intracellulær proteinsortering.
  • Forklare ligevægtspotentialer og membranpotentialer. 
  • Forklare salt og vandtransport over cellemembraner.
  • Forklare organiseringen af cytoskelettet.
  • Forklare DNA struktur og organisering i kromatin.
  • Forklare DNA replikation og reparation.
  • Forklare transskription og translation, inklusive disse processers regulering.
  • Forklare cellekommunikation og intracellulær signalering.
  • Forklare cellecyklus, cellevækst og celledød.
  • Forklare cancerbiologi og -udvikling, herunder cancercellens generelle karakteristika.
  • Forklare organisering af celler og ekstracellulær matrix i forskellige væv.
  • Forklare den vævsspecifikke struktur og funktion af forskellige celletyper, herunder specialiserede celler.
  • Forklare udvalgte kemiske, celle-, vævs-, og molekylærbiologiske metoder. 


Færdigheder 

  • Navngive biomolekylers organiske stofgrupper, struktur og molekylære vekselvirkninger.
  • Identificere biomolekylers syre/base, redox, osmotiske og kinetiske forhold.
  • Udføre simple energetiske og kinetiske beregninger for enzymkatalyserede reaktioner, syre/base-forhold af opløsninger, herunder biologiske buffersystemer samt molære forhold af molekyler i opløsning.
  • Anvende udvalgte kemiske, celle-, vævs- og molekylærbiologiske metoder til at identificere biomolekyler og deres molekylære vekselvirkninger.
  • Anvende virtuel mikroskopi til at identificere celler, strukturer og væv inden for de fire store vævsklasser. 


Kompetencer

  • Kombinere viden om udvalgte kemiske, celle-, vævs-, og molekylærbiologiske metoder, basal statistik samt udvalgte databaser til at analysere og præsentere data fra egne eksperimenter og fra original litteratur.
  • Kombinere opnået viden inden for kemi, celle-, væv- og molekylærbiologi til at identificere celler, strukturer og væv inden for de fire store vævsklasser.
  • Analysere forskningsresultater, i medicinske sammenhænge, til at forklare sygdomsmekanismer og konkrete forskningsmæssige og kliniske problemstillinger til selvstændig hypotese. 
  • Primær lærebog i cellebiologi: Alberts et al., "Essential Cell biology", 6. udgave.
  • Alternativ lærebog i cellebiologi: Alberts et al., "Molecular Biology of the Cell", 7. udgave.
  • Primær lærebog i histologi: "Genesers histologi", 2. udgave.
  • Alternativ lærebog i histologi: Pawlina, "Histology", 8. udgave.
  • Formelsamling: Christoffersen, Jørgen: "Kemiske data og oversigter", 3. udgave.
Kurset bygger på viden svarende til kemi på B-niveau fra den gymnasiale uddannelse. Hvis dette ligger langt tilbage, anbefales det at genopfriske stoffet inden kursusstart.
Underviserstyrede aktiviteter:
Forelæsninger, holdundervisning, laboratorieøvelser samt teoretiske øvelser med mundtlige fremlæggelser. Dele af undervisningen er obligatorisk, og aktiv deltagelse i obligatoriske undervisningselementer er en del af forudsætningerne for at kunne gå til eksamen.

Studenterstyrede aktiviteter:
De aktiviteter, som ikke er skemalagt, fylder en væsentlig del af kurset og inkluderer fordybelse i undervisningsmateriale herunder elektroniske test og e-læring.

For at deltage i laboratorieøvelser er det en forudsætning, at den studerende har gennemført online moduler og bestået et laboratoriesikkerhedskursus. Disse kan tilgås via Absalon. Den studerende har adgang til modulerne inden laboratorieøvelserne afholdes

Der kan forekomme engelsktalende undervisere.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 52
  • Holdundervisning
  • 88
  • Forberedelse (anslået)
  • 316
  • E-læring
  • 25
  • Laboratorie
  • 19
  • Eksamensforberedelse
  • 45
  • Eksamen
  • 5
  • I alt
  • 550
Skriftlig
Mundtlig
Point
20 ECTS
Prøveform
Skriftlig stedprøve, 5 timer med opsyn.
Prøveformsdetaljer
Prøven vil blandt andet indeholde en række SPOT-spørgsmål ved hjælp af virtuel mikroskopi (Virmik) på pc.
Eksamensforudsætninger

Eksamensforudsætning bestående af samlet 12 timers praktisk laboratoriearbejde og syv timers teoretisk øvelse:  

  • Øvelse 1: Bestået aktiv deltagelse under den praktiske laboratorieøvelse og ved øvelsens efterbehandlingstimer.
  • Øvelse 2: Bestået aktiv deltagelse under den teoretiske og praktiske del af laboratorieøvelsen samt ved øvelsens efterbehandlingstimer. 


I tilfælde af at den studerende ikke møder op til eller ikke får godkendt deltagelsen  i de obligatoriske elementer i kurset, skal den studerende tilmelde sig kurset igen for at opfylde eksamensforudsætningerne. 

Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt (se beskrivelse nedenfor)

Udover standardopsætningen ved ITX-eksamen, er det tilladt at benytte:

  • Documenta Biochimica et Biophysica (2025).
  • Fysisk udgave af ”Kemiske data og oversigter” 3. udgave af J. og M.R. Christoffersen. 

 

Der må ikke være notater i det medbragte materiale eller lapper (post-it). Understregninger og farveoverstregninger er tilladt, så længe de ikke tilføjer information.

Læs mere om eksamensformer og -regler samt standardopsætningen ved ITX-eksamen på KUnet

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
En intern bedømmer.
Eksamensperiode

Se den gældende eksamensplan

Reeksamen

Samme prøveform som ved ordinær eksamen.

Kriterier for bedømmelse

For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:

Viden

  • Forklare kemiske og fysiske egenskaber af cellens fire hovedfamilier af organiske molekyler, sakkarider, fedtsyrer, aminosyrer og nukleotider, herunder dannelse og nedbrydning af polymere makromolekyler, polysakkarider, lipider, proteiner og nukleinsyrer.
  • Forklare grundprincipper i molekylers indbyrdes samspil i celler, herunder fri energi, katalyse og biosyntese.
  • Forklare proteiners struktur og funktion, herunder enzymers virkemåde og kinetik.
  • Forklare struktur og funktion af intracellulære organeller og cellemembraner.
  • Forklare intracellulær proteinsortering.
  • Forklare ligevægtspotentialer og membranpotentialer.
  • Forklare salt- og vandtransport over cellemembraner.
  • Forklare organiseringen af cytoskelettet.
  • Forklare DNA struktur og organisering i kromatin.
  • Forklare DNA-replikation og -reparation.
  • Forklare transskription og translation, inklusive regulering af disse processer.
  • Forklare cellekommunikation og intracellulær signalering.

  • Forklare cellecyklus, cellevækst og celledød.

  • Forklare cancerbiologi og -udvikling, herunder cancercellens generelle karakteristika.

  • Forklare organisering af celler og ekstracellulær matrix i forskellige væv.

  • Forklare vævsspecifik struktur og funktion af forskellige celletyper, herunder specialiserede celler.

  • Forklare udvalgte kemiske, celle-, vævs- og molekylærbiologiske metoder.

Færdigheder

  • Navngive biomolekylers organiske stofgrupper, beskrive deres struktur og molekylære vekselvirkninger.
  • Identificere biomolekylers syre/base-, redox-, osmotiske- og kinetiske forhold.
  • Udføre simple energetiske og kinetiske beregninger for enzymkatalyserede reaktioner, syre/base-forhold af opløsninger, herunder biologiske buffersystemer, samt molære forhold af molekyler i opløsning.
  • Anvende udvalgte kemiske, celle-, vævs- og molekylærbiologiske metoder til at identificere biomolekyler og deres molekylære vekselvirkninger.
  • Anvende virtuel mikroskopi til at identificere celler, strukturer og væv inden for de fire store vævsklasser.

Kompetencer

  • Kombinere viden om udvalgte kemiske, celle-, vævs- og molekylærbiologiske metoder, basal statistik og databaser til analyse og præsentation af data fra egne eksperimenter og original litteratur.
  • Kombinere viden inden for kemi, celle-, vævs- og molekylærbiologi til at identificere celler, strukturer og væv inden for de fire store vævsklasser.
  • Analysere forskningsresultater, i medicinske sammenhænge, til at forklare sygdomsmekanismer samt formulere selvstændige hypoteser ved konkrete forskningsmæssige og kliniske problemstillinger.