SMEB24011U Endokrinologi og reproduktion

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

Endocrinology and the Reproductive System

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i medicin, Køge - obligatorisk kursus
Bacheloruddannelsen i medicin, København - obligatorisk kursus

Kursusindhold

Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for de endokrine organers samt kønsorganers struktur og funktion. Den studerende skal desuden efter kurset kunne beskrive de endokrine organers regulerings- og feedbackmekanismer, herunder hormoners kemi og virkninger på målorganer, og ydermere det lymfoide systems og hudens histologi, samt de
vigtigste funktioner af blodets ikke-formede bestanddele.

Målbeskrivelser

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

 

Viden

  • Beskrive hypothalamus, hypofysens, gl. thyroideas, gl. parathyroideaes, den endokrine pankreas og brystkirtlernes mikroskopiske anatomi.
  • Beskrive binyrens makroskopiske og mikroskopiske anatomi.
  • Beskrive bækkenet og regio perinealis makroskopiske anatomi, inklusive fascier, kar og nerver.
  • Beskrive reproduktions-organernes makroskopiske og mikroskopiske anatomi, inklusive deres embryonale udvikling.
  • Beskrive placentas makroskopiske anatomi
  • Redegøre for de vigtigste hormoners biokemi, biosyntese, transport, omsætning og cellulære virkningsmekanismer med fokus på receptorer og signal-transduktionsveje.
  • Redegøre for regulationen af de vigtigste hormoners sekretion, herunder stimuli og feed-backprincipper.
  • Redegøre for de vigtigste hormoners fysiologiske virkninger på målorganer og for hvordan deres virkninger er integreret med andre hormoners, herunder:
    • redegøre for hovedtræk af hypothalamus- og hypofysefunktionerne.
    • redegøre for thyreoidea-funktionen, og dens betydning for vækst og basalstofskiftet.
    • redegøre for calcium- og fosfat-stofskiftet samt reguleringen af knoglernes stofskifte, betydningen af calcitonin, FGF23, vitamin D (herunder hudens betydning for vitamin D omsætningen) og parathyreoidea hormonet.
    • redegøre for binyrernes funktion, herunder redegøre for organismens stressreaktioner og katabolisme.
    • redegøre for den endokrine pankreas’ og de vigtigste tarmhormoners betydning for appetitregulering, metabolisme og organspecifikt substrat-flow.
    • redegøre for nyrens endokrine funktioner, herunder renin-angiotensin-aldosteron systemet.
    • redegør for laktationens neuro-endokrine regulation.
    • beskrive fedtvævets væsentligste endokrine funktioner og regulation.
  • Redegøre for hovedtræk af vækstens biokemi og fysiologi.
  • Beskrive i hovedtræk de endokrine funktioner, belyst ved hyper- og hypofunktionstilstande, og i forbindelse hermed beskrive de vigtigste patofysiologiske konsekvenser for endokrine sygdomme.
  • Redegøre for livsstilens betydning for energibalancen, metabolisk syndrom, fedme og fedmebehandling.
  • Redegøre for kønsdifferentieringens genetik og endokrinologi.
  • Redegøre for kønsorganernes hormoner og funktioner og deres regulation i hypothalamus- hypofyse-gonade aksen.
  • Redegøre for spermiogenese, oogenese, og folliculogenesesamt deres hormonelle regulation.
  • Redegøre for strukturelle forandringer i de indre genitalorganer og brystkirtler under menstruationscyklus, graviditet og laktation og disses hormonelle regulation.
  • Gennem en praktisk øvelse at opnå viden om livsstilens betydning for energibalancen, metabolisk syndrom, fedme og fedmebehandling, principper for bestemmelse af kropssammensætningen samt de vigtigste patofysiologiske konsekvenser.

 

Færdigheder

Praktisk erfaring i bestemmelse af risikoparametre for kardiometabolisk sygdom ved at:

  • Foretage blodsukkermåling.
  • Måle højde og vægt, taljeomfang samt blodtryk.
  • Foretage oral glukosebelastningstest.
  • Bestemme kropssammensætningen ved forskellige metoder.
  • Omsætte praktisk viden til et skriftligt produkt og være i stand til kritisk at analysere og diskutere de målte parametre i relation til viden opnået ved SAU, forelæsninger samt pensum (anbefalet litteratur)

 

Studenteraktiverende holdundervisning og øvelsesundervisning suppleret med forelæsninger.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 31
  • Holdundervisning
  • 34
  • Forberedelse (anslået)
  • 71
  • Øvelser
  • 4
  • Eksamen
  • 3
  • I alt
  • 143
Løbende feedback i undervisningsforløbet

Dialog ved forelæsninger, diskussion under SAU samt ved livsstilsøvelsen, livsstilsrapporten og multiple choice quiz). 

Point
5 ECTS
Prøveform
Skriftlig stedprøve, 3 timer med opsyn.
Prøveformsdetaljer
Eksamen i endokrinologi/​reproduktion og blod er en integreret skriftlig eksamen af tre timers varighed med visse hjælpemidler i form af formelsamlinger og oversigtstabeller/​skemaer (Documenta Biochimica, Documenta Physiologica, og plancher over human-metaboliske pathways), samt regnemaskine på eksamens-PC.

Opgavesættet omfatter typisk 9 opgaver som fordeler sig på anatomi (vægt 33%) og endokrinologi, herunder reproduktionsfysiologi, og endelig blodfysiologi, dvs væsentligst hæmostase, erythrocytfysiologi og blodets proteiner (samlet vægt 67%).

Opgaverne i anatomi består dels i 2-3 beskrivende opgaver i mikroskopisk eller makroskopisk anatomi, inklusive embryologi, og en virtuel histologisk spotprøve.

Opgaverne i endokrinologi, reproduktionsfysiologi og blodfysiologi består typisk af 4-5 beskrivende opgaver.

Besvarelserne bedømmes af en anatom og en endokrinolog/​blodspecialist, samt af en ekstern censor udfra en helhedsvurdering, hvor der lægges vægt på, at begge faglige hovedelementer, dvs anatomi henholdvis endokrinologi/​reproduktion og blod bestås.

Som grundlag for rettearbejdet og bedømmelsen, og som hjælp for de studerende, er der udformet en standardbesvarelse som angiver opgavernes faglige målopfyldelse, og som lægges ud i Digital Eksamen sammen med eksamenskaraktererne.
Krav til indstilling til eksamen

Eksamensforudsætninger består af: 

  • Praktisk øvelse (Livsstilsøvelsen) og øvelsesrapport
  • Bestået multiple choice quiz (minimum 80 % korrekte svar)
Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt
  • LYX, MathType og Maple eller lommeregneren indeholdt i Office-pakken.
  • Metabolisme plancher, biokemisk formelsamling og Documenta Physiologica 
  • Adgang til VIRMIK.

 

Læs mere om de skriftlige stedprøver (herunder om standardopsætning ved PC-eksamener) i KUs eksamenshuse på KUnet

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Reeksamen

Ved reeksamen benyttes samme eksamensform som ved ordinær eksamen

Kriterier for bedømmelse

For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:

 

Viden:

 

Endokrinologi

Beskrive hypofysen, gl. thyroidea, gl. parathyroideae og brystkirtlernes mikroskopiske anatomi.

Beskrive binyrens mikroskopiske og makroskopiske anatomi.

Beskrive bækkenet og regio perinealis makroskopiske anatomi, inklusive fascier, kar og nerver.

Beskrive reproduktions-organernes makroskopiske og mikroskopiske anatomi, inklusive deres embryonale udvikling.

Beskrive placentas makroskopiske anatomi.

Beskrive hudens (og dens derivaters) mikroskopiske anatomi og redegøre for keratiniserings-processen.

Beskrive milt, thymus, lymfeknuder og lymfekars mikroskopiske anatomi.

Redegøre for kønsdifferentieringens genetik og endokrinologi.

Redegøre for spermatogenese og oogenese.

Redegøre for kønsorganernes hormoner og funktioner og deres regulation i hypothalamus- hypofyse-gonade aksen.

Redegøre for hormonelle og strukturelle forandringer i kønsorganer og brystkirtler under menstruationscyklus, graviditet og laktation.

Redegøre for de vigtigste hormoners biokemi, biosyntese, transport og virkningsmekanisme, med fokus på receptorer, signal-transduktionsveje og feed-backprincipper.

Redegøre for hovedtræk af hypothalamus- og hypofysefunktionerne.

Redegøre for thyreoidea-funktionen, og dens betydning for vækst og basalstofskiftet.

Redegøre for calcium- og fosfat-stofskiftet samt reguleringen af knoglernes stofskifte, betydningen af calcitonin, vitamin D (herunder hudens betydning for vitamin D omsætningen) og parathyreoidea hormonet.

Redegøre for binyrernes funktion, herunder redegøre for organismens stressreaktioner og katabolisme.

Redegøre for funktionen af den endokrine pankreas.

Beskrive tarmhormonernes betydning for appetitregulering og metabolisme.

Beskrive fedtvævets væsentligste endokrine funktioner.

Redegøre for livsstilens betydning for energibalancen, metabolisk syndrom, fedme og fedmebehandling.

Beskrive principper for bestemmelse af kropssammensætningen.

Redegøre for hormoners regulering af metabolismen og organspecifikt substrat-flow.

Redegøre for hovedtræk af vækstens biokemi, fysiologi og patofysiologi.  

 

Blod

Redegøre for blodets proteiner og metabolitter samt rationalet bag måling af disse.

Redegøre for erytrocytternes stofskifte, herunder relevante gendefekter.

Redegøre for omsætning af erytrocytternes hæmoglobin samt de tilstande, der kan føre til hyperbilirubinæmi/​gulsot.

Redegøre for mekanismerne bag trombogenese og trombolyse. Herunder tilstande med blodpropper eller unormal blødning samt udredning og medicinsk behandling af disse.

 

Integration

Beskrive udvalgte patofysiologiske tilstande og processer, som kan illustrere de normalfysiologiske forhold ved det endokrine system, reproduktionsorganerne, milten, thymus, lymfeknuder samt huden.

 

Færdigheder:

Opnå praktisk erfaring i bestemmelse af risikoparametre for kardiometabolisk sygdom ved at:

  • Foretage blodsukkermåling
  • Måle højde og vægt, taljeomfang samt blodtryk
  • Foretage oral glukosebelastningstest
  • Bestemme kropssammensætningen ved forskellige metoder
  • Omsætte praktisk viden til et skriftligt produkt og være i stand til kritisk at analysere og diskutere de målte parametre i relation til viden opnået ved SAU, forelæsninger samt pensum.

 

Kompetencer:

Kunne tage kritisk stilling til og tilegne sig ny viden og forståelse for

  • de endokrine organers samt kønsorganers anatomiske struktur og fysiologiske funktion, herunder integrere teoretisk fysiologisk viden med anatomi/histologi;
  • de endokrine organers regulerings- og feedbackmekanismer, herunder hormoners kemi og virkninger på målorganer;
  • det lymfoide systems og hudens histologi, samt de vigtigste funktioner af blodets ikke-formede bestanddele;

og kunne reflektere over og evaluere læreprocessen.