SMEA15031E Eksamen i statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

Exam in Statistics, Epidemiology and Medical Sociology

Uddannelse

Kandidatuddannelsen i medicin - obligatorisk

Ved eksamen evalueres kursus i statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi.

Den studerendes arbejdsbelastning ved eksamen i statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi er registreret under kursus i statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi.

Alle henvendelser vedr. undervisning, lokaler, holdsætning og eksamen henvises til Sektion for Studieservice, se http:/​/​sund.ku.dk/​kontakt/​medarbejdere/​aus-medarbejderoversigt/​
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 5
  • I alt
  • 5
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig stedprøve, 5 timer med opsyn.
Prøveformsdetaljer
Skriftlig eksamen.

Artiklen uploades mindst 24 timer før eksamen
Krav til indstilling til eksamen

Ingen

Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt

Alle hjælpemidler er tilladt. Dog ikke apparater, der muliggør ekstern kommunikation, og heller ikke egen lommeregner.

Digitale noter (Det er tilladt at uploade noter til ITX-eksamen via digital eksamen. Du finder et link til denne funktion under din prøve i Digital Eksamen).

Læs mere om de skriftlige stedprøver (herunder om standardopsætning ved PC-eksamener) i KUs eksamenshuse på KUnet https://kunet.ku.dk/studie/medicin-ka/Sider/Emne.aspx?topic=Skriftlig%20stedpr%C3%B8ve%20(ITX-pr%C3%B8ve)&topicId=38107267-a40c-4d08-af54-bcf5de8a283e#38107267-a40c-4d08-af54-bcf5de8a283e

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Èn intern bedømmer (ingen censur)
Eksamensperiode

Se eksamensplan

Kriterier for bedømmelse

Det er en forudsætning for beståelse af eksamen, at alle fire fag/fagelementer er på beståelsesniveau (hhv Statistik, Epidemiologi, Medicinsk Sociologi del 1 (Sociale faktorers betydning for helbred og forebyggelse) og Medicinsk Sociologi del 2 (Sundhedsvæsenets organisation).

For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:

Som akademiker, som lægefaglig ekspert og som sundhedsfremmer.

Viden

  • Beskrive statistiske aspekter, herunder faldgruber, i dagligdags kliniske problemer
  • Beskrive statistiske nøglebegreber samt simple statistiske tests
  • Redegøre for de hyppigheds- og associationsmål, der anvendes i deskriptive og analytiske studier.
  • Redegøre for de mest anvendte epidemiologiske studiedesigns
  • Beskrive disse studiedesigns væsentligste anvendelsesområder samt styrker og svagheder
  • Beskrive de væsentligste processer, der leder til fejlagtige forskningsresultater (konfounding, selektions- og informationsbias samt tilfældighed) samt identificere typiske eksempler på sådanne processer i medicinsk litteratur.
  • Beskrive metoder til at vurdere kausalitet samt diskutere kausaliteten af konkret beskrevne associationer fra den medicinske litteratur
  • Forklare betydningen af demografiske, sociale og psykosociale forhold for folkesundheden og de væsentligste folkesygdomme
  • Redegøre for mulige mekanismer bag disse forhold
  • Redegøre for samspillet mellem biologiske og sociale processer i udviklingen af væsentlige sygdomme og helbredsproblemer
  • Redegøre for det danske sundhedsvæsens opbygning, finansiering, beslutningstagere, aktører samt de vigtigste styringsredskaber og kvalitetsfremmende aktiviteter.
  • Redegøre for alternative modeller til udformning af sundhedsvæsener samt alternative og/eller komplementære metoder til styring af sådanne.
     

Færdigheder

  • Foreslå og diskutere de mest hensigtsmæssige studiedesigns til løsning af konkrete videnskabelige problemstillinger indenfor medicin.
  • Kritisk fortolke og diskutere en medicinsk videnskabelig artikel, der er baseret på epidemiologiske metoder, herunder resultaterne af statistiske analyser.
  • Udføre simple statistiske analyser og fortolke resultater af statistiske analyser på baggrund af computer output eller medicinske tekster og sætte disse i forhold til det underliggende videnskabelige problem.
  • Vurdere anvendelsen af forskellige forebyggelsesstrategier og reflektere over lægens rolle i forebyggelse og sundhedsfremme.
  • Analysere, diskutere og vurdere konsekvenser af politiske og organisatoriske tiltag, der berører sundhedsvæsenet.
  • Diskutere og vurdere styringsredskabers og -rationers betydning for aktører og aktiviteter i relation til et specifikt tema, herunder for samarbejdet/​koordinationen mellem sundhedsvæsenets forskellige dele og faggrupper.