NNDB19005U Videnskabsteori og etik for de kemiske fag (VtKem)

Årgang 2020/2021
Engelsk titel

Philosophy of Science and Ethics for Chemical Sciences (VtKem)

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i biokemi
Bacheloruddannelsen i fysik
Bacheloruddannelsen i kemi
Bacheloruddannelsen i medicinalkemi
Bacheloruddannelsen i nanoscience

Kursusindhold

Formålet med kurset er at give en grundlæggende forståelse af centrale videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger med relation til de kemiske fag. Kurset giver desuden overblik over historiske aspekter af kemi, biokemi, samt nanoteknologi og nanovidenskab, og spørgsmålet om de kemiske fags relation til andre fag vil blive berørt.

Videnskabernes udvikling vil blive diskuteret med udgangspunkt i cases samt udvalgte aspekter af forskellige filosofiske teorier om, hvad videnskab er. Eksempelvis vil dele af K. R. Poppers og T. S. Kuhns videnskabsfilosofier blive gennemgået, herunder begreberne falsifikationisme, paradigmer og revolutioner, disciplinær matrice og eksemplariske problemløsninger.

Udvalgte filosofiske aspekter af de kemiske fag, herunder de enkelte kemiske fag i forhold til andre fag vil blive diskuteret, herunder spørgsmålet om reduktionisme samt andre måder, hvor én disciplin bruger teorier fra en anden. Baggrunden for reproducerbarhed i naturvidenskab vil blive gennemgået, hvorefter fejl og fejl-typer i naturvidenskabelig forskning bliver diskuteret.

De kemiske fags relation til samfundet og samfundsmæssige forhold er centrale emner på kurset. Videnskabelig usikkerhed vil blive diskuteret med udgangspunkt i risikovurdering af kemikalier og nanopartikler, samt reflektioner omkring brugen af forsigtighedsprincippet.

Enkelte generelle etiske teorier, herunder pligtetik og nytteetik, vil blive præsenteret. Professionsetik (engl. professional ethics) bliver introduceret i forhold til tillidsrelationer mellem kollegaer og foresatte, normer for forskning og publikation, formidling af forskning, samt videnskabens rolle i og ansvar overfor samfundet. Redelighed og uredelighed i forskning bliver illustreret gennem eksempler fra de forskellige kemiske fag.

Målbeskrivelser

Kompetencer

Ved kursets udgang opnår den studerende kompetencer til at:

· Analysere, diskutere og forholde sig kritisk reflekteret til etiske og videnskabsteoretiske problemer i relation til de kemiske fags videnskabelige praksis.

· Analysere, diskutere og forholde sig kritisk reflekteret til de kemiske fags rolle i samfundet.

· Udvise faglig selvforståelse og se sit fag i forhold til tilgrænsende fagfelter og discipliner.

· Diskutere forskellige opfattelser af hvad videnskab er i forhold til de kemiske fag gennem hele spektret fra grundforskning over anvendelsesorienteret og strategisk forskning til innovation, og kritisk reflektere over de kemiske fags metoder.

Færdigheder

Ved kursets udgang opnår den studerende færdigheder i at:

· Identificere etiske og samfundsmæssige problemstillinger i relation til de kemiske fag.

· Identificere metodologiske og videnskabsteoretiske problemer i relation til de kemiske fag.

· Identificere normer for og overtrædelser af god videnskabelig praksis i relation til de kemiske fag.

Viden

Ved kursets udgang opnår den studerende viden i at:

· Beskrive udvalgte etiske teorier af relevans for kritisk refleksion over de kemiske fag, herunder nytteetik og pligtetik.

· Beskrive udvalgte, centrale videnskabsteoretiske begreber og problemer af relevans for kritisk refleksion over de kemiske fag, f.eks. metode, videnskabelig usikkerhed, videnskabelige kontroverser og videnskabens grænser.

· Beskrive de kemiske fags samfundsmæssige rolle og betydning samt træk af fagets historiske/​institutionelle baggrund.

· Beskrive videnskabelige processer i de kemiske fag gennem hele spektret fra grundforskning over anvendelsesorienteret og strategisk forskning til innovation.

· Beskrive normer god videnskabelig praksis – med særlig fokus på problemstillinger relevante for studiet af de kemiske fag.

· Beskrive udvalgte forskelle og ligheder mellem kemi, biokemi og nanoscience

Noter, handouts og tidsskriftartikler (findes på Absalon som pdf-filer eller som dybdelinks til biblioteket)

Alle førsteårskurser bestået (eller tilsvarende 60 ECTS eksaminer)
Forelæsninger, teoretiske øvelser, deltagerpræsentationer
Kurset er identisk med NNDB19006U Idrætsfagets videnskabsteori.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 40
  • Forberedelse (anslået)
  • 126
  • Teoretiske øvelser
  • 19
  • Projektarbejde
  • 20
  • Eksamen
  • 1
  • I alt
  • 206
Mundtlig

Der gives mundtlig feedback på øvelser og fremlæggelser.

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 20 min
Ingen forberedelse
Krav til indstilling til eksamen

Deltagerpræsentation og tilhørende rapport skal være godkendt før eksamen.

Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Reeksamen

Samme som ordinære eksamen.

Studerende, der ikke opfylder kravet skal kontakte den kursusansvarlige med en forespørgsel om en erstatningsopgave/erstatningsfremlæggelse, inden reeksamen.

Alternativt skal den studerende følge kurset igen det kommende studieår for at kunne gå til eksamen.

Kriterier for bedømmelse

En korrekt redegørelse i et fag som videnskabsteori vil som udgangspunkt give en middelkarakter. De udmærkede karakterer gives kun, hvis man udover den korrekte redegørelse er i stand til at diskutere, vurdere og tage kritisk stilling til stoffet. En udmærket karakter vil dog altid forudsætte en korrekt redegørelse.  

Hvad angår de redegørende dele af den studerendes besvarelse vil vi lægge vægt på hvor detaljeret og korrekt redegørelsen er. Desuden vil vi bedømme den studerendes selvstændige udvalg af stof. I sin besvarelse skal den studerende helst være i stand til at vise, at vedkommende er i stand til selvstændigt at udvælge de væsentligste og mest relevante dele af pensum i forhold til det givne spørgsmål.  

Hvad angår de højere niveauer af den studerendes besvarelse, dvs. analyse, diskussion og selvstændig stillingtagen, lægger vi vægt på, at den studerendes besvarelse er reflekteret og gennemtænkt. Den studerende skal være i stand til at indgå i en diskussion og forholde sig til indvendinger og modargumenter. Endelig skal den selvstændige stillingtagen være sammenhængende.