NNDB12002U Videnskabsteori for matematiske fag (VtMat)

Årgang 2018/2019
Engelsk titel

Theory of the Mathematical Sciences (VtMat)

Uddannelse

Bacheloruddannelse i matematik
Bachleoruddannelse i matematik-Økonomi
Bacheloruddannelse i forsikringsmatematik                       Bacheloruddannelsen i datalogi
Bacheloruddannelsen i fysik

Kursusindhold

Kurset af tre forskellige hovedelementer:

1) Matematikkens videnskabsteori og filosofi (ca 65%)

2) Generel videnskabsteori, (ca 15%)

3) Videnskabsetik og -politik (ca 20%)

Under 1) vil vi undersøge og diskutere matematikkens særlige karakter i forhold til de øvrige videnskaber. Herunder vil vi undersøge og diskutere de matematiske objekters værensmæssige (=ontologiske) status, den erkendelsesmæssige status af matematisk viden - specielt om det er muligt at give matematikken et sikkert grundlag -, og vi vil se nærmere på den rolle, det matematiske bevis spiller i matematikken. Desuden vil vi diskutere den indflydelse, den øgede brug af computere har haft og vil have både på matematikkens praksis og på matematisk videns erkendelsesmæssige status. Endelig vil vi diskutere matematikkens samspil med de øvrige videnskaber og specielt undersøge, hvordan matematik bringes i brug i naturbeskrivelsen fx ved hjælp af matematiske modeller. 

Under 2) vil vi primært undersøge og analysere de metoder, naturvidenskaben benytter til at generere ny viden. Vi vil diskutere den erkendelsesmæssige status af den naturvidenskabelige viden og desuden diskutere både hvordan naturvidenskabelig viden kan påvirke ydre samfundsforhold og hvordan ydre samfundsforhold kan påvirke skabelsen af naturvidenskabelig viden (hører også under 3).

Under 3) vil vi introducere grundlæggende etiske teorier og diskutere forskerens etiske ansvar, både i forhold til det omgivende samfund og i forhold til det videnskabelige samfund. Med andre ord vil vi undersøge, hvad det vil sige at bedrive videnskab på en moralsk forsvarlig og forskningsmæssig redelig vis. 

Målbeskrivelser

Kompetencer

Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne:

  • Reflektere kritisk over matematikkens metoder og over matematikkens særlige natur og erkendelsesmæssige status.
  • Udvise faglig selvforståelse og se de matematiske fag i forhold til tilgrænsende fagfelter/discipliner.
  • Diskutere forskellige opfattelser af hvad videnskab er gennem hele spektret fra grundforskning over anvendelsesorienteret og strategisk forskning til innovation.
  • Analysere, diskutere og forholde sig kritisk reflekteret til matematikkens rolle i samfundet. 
  • Analysere, diskutere og forholde sig kritisk reflekteret til etiske og videnskabsteoretiske problemer i relation til matematikkens praksis og brugen af matematik. 

 

Færdigheder

Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne:

  • Identificere etiske og samfundsmæssige problemstillinger i relation til de matematiske fag.
  • Identificere metodologiske og erkendelsesteoretiske problemer i relation til de matematiske fag. 
  • Identificere overtrædelser af god videnskabelig praksis i relation til de matematiske fag. 
  • Udarbejde et skriftligt akademisk produkt. Herunder skal den studerende kunne henvise korrekt til anvendt litteratur og på egen hånd udvælge relevant pensum. 

 

Viden

Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne:

  • Beskrive udvalgte etiske teorier af relevans for kritisk refleksion over matematikken, herunder nytteetik og pligtetik.
  • Beskrive udvalgte, centrale videnskabsteoretiske begreber og problemer af relevans for kritisk refleksion over de matematiske fag og tilgrænsende vidensområder, herunder videnskabelig metode, videnskabelig usikkerhed, falsifikationisme, paradigme, matematisk modellering, matematisk bevis, ontologisk realisme og grundlagskrisen.
  • Beskrive de matematiske fags samfundsmæssige rolle og betydning samt træk af matematikkens historiske/​institutionelle baggrund. 
  • Beskrive videnskabelige processer i de matematiske fag gennem hele spektret fra grundforskning over anvendelsesorienteret og strategisk forskning til innovation. 
  • Beskrive normer for god videnskabelig praksis både generelt og i forhold til de matematiske fag. 

Undervisningsmaterialet vil bestå af en grundbog samt et kompendium bestående af en række artikler og mindre boguddrag. Begge vil kunne købes i bogladen. 

1 års studier på bacheloruddanenlsen i matematik eller tilsvarende
I kurset benyttes følgende undervisningsformer:
- Forelæsninger
- Øvelsestimer i mindre hold
- Arbejde i grupper uden supervision.
Derudover forventes den studerende at benytte en væsentlig del af sin tid på selvstændig forberedelse, specielt for at tilegne sig kursets pensum.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 0,5
  • Forberedelse
  • 106
  • Forelæsninger
  • 26
  • Praktiske øvelser
  • 21
  • Projektarbejde
  • 52,5
  • I alt
  • 206,0
Skriftlig
Mundtlig
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 30 minutter
Eksamen er uden forberedelse.
Eksamen indledes med spørgsmål til et obligatorisk gruppeprojekt. Herefter eksamineres på tværs af kursets stof på baggrund af et spørgsmål, den studerende trækker. Eksamensspørgsmålene offentliggøres mindst en måned før eksamen.
Krav til indstilling til eksamen

For at blive indstillet til eksamen er det et krav, at man med sin gruppe har afholdt og bestået to mundtlige oplæg ved øvelsestimerne, og at man ligeledes med sin gruppe har afleveret og bestået et skriftligt gruppeprojekt.

Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Reeksamen

Reeksamen følger reglerne som for ordinær eksamen. Studerende der ikke opfylder indstillingskravene skal senest to uger inden reeksamen aflevere en individuel skriftlig opgave af mindre omfang (ca. 4 sider) og holde 1/2 times oplæg for kursusansvarlige efter nærmere aftale. Både opgave og oplæg skal bestås for at man kan indstilles til reeksamen.

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen