NNDB12001U  Biologisk videnskabsteori (VtBio)

Årgang 2017/2018
Engelsk titel

Theory of Science for Biologists (VtBio)

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i biologi
Bacheloruddannelsen i fysik

Kursusindhold

Biologisk videnskabsteori har som formål

  • at være det sted i bachelorstudiet, hvor den studerende får tid og redskaber til at reflektere over biologien som fag og videnskab;
  • give den studerende indsigt i videnskabsteoretiske begreber, herunder de som har etisk og politisk relevans for forholdet mellem biologi og samfund; og tilbyde begrebslige redskaber for udfoldelse af kritisk sans og evne til at stille interessante spørgsmål;
  • give den studerende et indblik i aspekter af biologiens historie og særegne karakter såvel som dens samfundsmæssige relevans, for derved at sætte den studerende i stand til at anskue faget i større sammenhæng.
Målbeskrivelser

Viden:

Biologisk videnskabsteori er en "viden om viden", nemlig om biologisk viden og om de særlige kontekster, som biologien som fag og som videnskab befinder sig i. Denne meta-viden opnås ved at tilegne sig og lære at anvende videnskabsteoretiske begreber som beskriver (1) biologien som forskningspraksis, herunder dens genstandsfelt med flere niveauer af kompleksitet, dens discipliner, dens placering i videnskaben (som nabo til fysik og kemi på den ene side og humaniora, sundheds- og samfundsvidenskab på den anden) og i samfundet generelt, (2) biologiens filosofiske problemer, fx forholdet mellem teori, empiri og paradigme; (2) biologiens historiske udvikling; (3) biologien i sin sociale betydning og hvordan strømninger i samfundet virker tilbage på biologien; (4) bioetiske problemer og (5) forskningsetiske problemer i forbindelse med god videnskabelig praksis. 

Denne viden er ikke blot teoretisk, men en konkret anledning til at reflektere over sin faglige identitet som biologistuderende.

Færdigheder:

Kurset bidrager til træning af følgende almene kognitive færdigheder:

  • Kritisk tænkning, såvel i internt-videnskabeligt som i et eksternt-historisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv.
  • Mod til at stille spørgsmål, som skønt de kan synes naive viser sig dybere og sværere at besvare end hvad vores umiddelbare fordomme lader ane.
  • Evne til at identificere et argument, og skelne det fra en mening, holdning eller opfattelse; evne til at skelne en mening fra dens begrundelse (herunder evidens, kohærens, relevans og plausibilitet).
  • Træning i læsning af videnskabelige originaltekster.
  • Træning i at fremstille et tema eller en problematik på en struktureret måde og sætte det til debat for medstuderende.
  • Bidrag til større historisk og kontekstuel bevidsthed.
  • Evne til at se nye aspekter af biologien som fag.

 

Kompetencer:

Kurset bidrager til tilegnelse af en videnskabsteoretisk kompetence, hvis indhold er at den studerende skal kunne

  • kende til og kunne skelne mellem de vigtigste videnskabsteoretiske positioner fra det 20. århundrede og op til den aktuelle debat i dag.
  • belyse vigtige videnskabsteoretiske opfattelser med eksempelmateriale fra historiske eller aktuelle kontroverser i de biologiske videnskaber.
  • trække forbindelseslinier mellem biologiske teorier og dominerende strømninger indenfor filosofi, samfund og religion.
  • redegøre for forskellige opfattelser af det særegne ved biologien som naturvidenskab med en mangfoldighed af discipliner med såvel rødder i naturhistorie som eksperimentel naturvidenskab; omhandlende processer på flere organisationsniveauer; og grænsende op til såvel andre naturvidenskaber som til de humane videnskaber.
  • analysere biologiske teorier, discipliner, paradigmer, kontroverser o.a. videnskabsrelaterede hændelser ved hjælp af videnskabsteoretiske begreber og indfaldsvinkler.
  • skelne mellem forskellige aspekter af videnskabeligt arbejde, fx de metodologiske, epistemologiske, ontologiske, institutionelle og forskningspolitiske.
  • skelne mellem forskellige opfattelser af de videnskabelige teorier som konstruktion af modeller af aspekter af virkeligheden (fx realistiske og instrumentaliske opfattelser), og den rolle, der her tillægges aspekter som klassifikation, opdagelse af mønstre, afdækning af virkemekanismer, reduktion og syntese, testning af hypoteser, prediktiv indgriben i naturprocesser.
  • redegøre for etiske positioners betydning i vurderingen af biovidenskab og bioteknologi, og kunne analysere disses rolle i bestemte bioetiske debatter.
  • benytte ovenstående elementer til at kunne dokumentere en almen fagforståelse, der på kvalificeret grundlag muliggør en diskussion af biologien som en videnskab blandt andre videnskaber i et samfund, hvor videnskabeligt funderet viden på alle områder har fået voldsomt stigende betydning, og i en verden, hvor den udstrakte anvendelse af videnskabeligt funderet viden vedblivende ændrer menneskers livsgrundlag på godt og ondt (jævnfør det generelle formål med kurserne i "Fagets Videnskabsteori").
Forelæsninger og diskussionsøvelser.
På kursets Absalonside vil uddybende oplysninger opdateres løbende.
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

I øvelsestimerne arbejdes der med anvendelse af de videnskabsteoretiske begreber under feedback fra medstuderende og lærer.

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 15 minutter eksl. votering
Der er ingen forberedelsestid lige op til den mundtlige prøve. Eksamensspørgsmålene uddeles dog en uge inden eksamen, og vil danne grundlaget for prøven. I prøven kan den studerende dog blive testet i hele målbeskrivelsen.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
Reeksamen

3 timers skriftlig prøve med alle hjælpemidler.

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen

  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 0,25
  • Forberedelse
  • 163,75
  • Forelæsninger
  • 21
  • Teoretiske øvelser
  • 21
  • I alt
  • 206,00