NIGB17000U  Metoder til landskabs- og stedsforståelse

Årgang 2017/2018
Engelsk titel

Methods for Understanding Landscape and Place

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur

Kursusindhold

Inden for planlægning og design er metoder til forståelse af landskaber og steder på forskellige niveauer og med forskelligt sigte vigtige. Eksempler kan være lokale forstudier før udvikling af design og planer, analyser af lokale forudsætninger og regionale relationer for at kunne udvikle planer og strategier samt evalueringer og effektvurderinger med henblik på at vejlede planlægningen generelt. For alle denne slags studier gælder, at der kan trækkes på flere analysemetoder med forskellige tilgange og foki. Derfor fordres der ikke blot grundlæggende kendskab til disse metoder, men også indsigt i det vidensgrundlag og de forståelseshorisonter, metoderne baserer sig på og bidrager til at skabe. Det vil sige, der fordres en høj grad af kritisk refleksion i relation til valg af analysemetoder forud for et hvert planlægnings- og designforslag.

Kurset giver indføring og indsigt i forskellige metoder til forståelse af steder og landskaber samt introducerer nyere teorier til forståelse og aflæsning af det danske landskabs udformning og udvikling med fokus på den nutidige situation og fremtidige problemstillinger. I en række øvelser vil de introducerede metoder blive afprøvet på udvalgte steder. I den afsluttende skriftlige opgave udvælger den studerende én til flere metoderne og arbejder reflekteret med den/disse i et fremtidsperspektiv. Der arbejdes stedspecifikt og med et fælles case-område, som udforskes og undersøges både i et historisk, nutidigt og forandrings-orienteret perspektiv.

Med udgangspunkt i det specifikke case-område vil almene kulturhistoriske koblinger blive belyst, dvs. den historiske og kulturelle kontekst som landskabet/stedet har udviklet sig som del af. Samtidig vil konsekvenserne af skiftende forståelser af forholdet mellem velkendte modstillingspar som kultur og natur, by og land, urbanitet og uberørt land, blive undersøgt. Hermed vil centrale spørgsmål i landskabsarkitektur og planlægning blive taget op til diskussion og undersøgt i et samtidsperspektiv i forhold til nyere teori, og der netop stiller spørgsmålstegn ved sådanne dualistiske opfattelsesmåder.                                                              

Der arbejdes med fire bærende temaer i relation til landskabet: strukturer, funktioner, identiteter og relationer. Dette giver mulighed for at introducere både kvantitative og kvalitative tilgange og forskellige centrale analysemetoder, fx Kevin Lynch-analyse, strukturel landskabsanalyse, eller omverdensanalyser på mange skalaer.

Målbeskrivelser

Det er kursets målsætning:

 

1) at gøre den studerende

i stand til bevidst at udvælge og anvende analysemetoder, der er relevante for planlægning og design af steder og landskaber i byen og det åbne land,

2) at give den studerende

forståelse for forskellige steds- og landskabsopfattelser og deres udvikling over tid,

overordnet kendskab til væsentlige aspekter af det danske landskabs dannelse og kulturhistorie,

grundlæggende kendskab til analysemetoder til forståelse af landskabers og steders struktur, brug og betydning – i fortid, nutid og fremtid

mulighed for refleksion over egen praksis.

 

VIDEN

Efter gennemførelse af kurset forventes den studerende at:

  • have overblik over og viden om metoder til forståelse af landskaber og steder,
  • kunne gøre rede for vigtige træk af det danske landskabs dannelse og kulturhistorie,
  • kunne gøre rede for forskellige forståelser af sted og landskab,
  • have kendskab til nyere teorier, der udfordrer velkendte modsætningspar som natur/kultur og by/land.

 

FÆRDIGHEDER

Efter gennemførelse af kurset forventes den studerende at kunne:

  • udvælge og anvende relevante metoder til at forstå og vurdere et konkret landskabs eller steds fortid og nutidige situation samt dets fremtidspotentialer,
  • beskrive sammenhængen mellem den valgte metode og en given plan- eller designudfordring,
  • reflektere over teorier og principper for anvendelsen af landskabs- og stedsanalyse,
  • anvende centrale relevante skriftlige og ikke-skriftlige kilder til belysning af landskabets/stedets historie, aktuelle situation og fremtidsmuligheder
  • formidle analyser af stedet og landskabet og argumentere for specifikke plan- og designløsninger både skriftligt og mundtligt.

 

KOMPETENCER

Den studerende opøver kompetencer i:

  • selvstændigt at udvælge, forberede, gennemføre, evaluere og kritisk reflektere over analysemetoder til brug i det forslagsstillende arbejde
  • at træne samarbejde med medstuderende om kortlægning af landskaber og steders egenskaber og potentialer
  • at gennemføre, afrapportering og formidling af analyser og analyseresultater.
  • Den studerende får desuden erfaring med en individuel skriveproces.
Kurset består af forelæsninger, øvelser i grupper ved skrivebordet, øvelser i marken/felten, individuelt projektarbejde, vejledning, fremlæggelser og diskussioner. I forelæsningerne behandles emner, der på forskellig vis belyser landskaber og steders udvikling og situation i et historisk, nutidig og fremtidsorienteret perspektiv. I en række gruppeøvelser vil de introducerede metoder afprøves på konkrete landskaber og steder. Øvelserne bidrager med viden om og erfaring i at komme fra data og analyse til viden, konklusion og løsning/plan. Øvelsernes resultater fremlægges i plenum. Lærere og studerende bidrager med kritik og diskussion ved alle fremlæggelser. I den afsluttende, individuelle skriftlige opgave, udvælger den studerende én eller flere metoder og arbejder reflekteret med denne/disse i et fremtidsperspektiv. Der arbejdes stedspecifikt og med et fælles case-område og det vægtes, at relevant kursuslitteratur inddrages. Den skriftlige opgave udgør kursets skriftlige eksamen.
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering, Løbende
I den afsluttende, individuelle skriftlige opgave, udvælger den studerende én eller flere metoder og arbejder reflekteret med denne/disse i et fremtidsperspektiv. Der arbejdes stedspecifikt og med et fælles case-område og det vægtes, at relevant kursuslitteratur inddrages. Den skriftlige opgave udgør kursets skriftlige eksamen. Udarbejdes løbende gennem kurset med aflevering ved kursets afslutning.
Krav til indstilling til eksamen

 

 

Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere.
Reeksamen

Skriftlig aflevering efterfulgt af 30 minutters mundtlig eksamen uden forberedelse. Den studerende afleverer en redigeret version af den ordinære eksamensopgave og eksamineres heri til den mundtlige eksamen. Opgaven afleveres ugen inden reeksamensugen.

 

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelserne.

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 52
  • Praktiske øvelser
  • 210
  • Forberedelse
  • 125
  • Vejledning
  • 25
  • I alt
  • 412