LSLS10155U Skov og landskab

Årgang 2026/2027
Engelsk titel

Forestry and Landscape

Uddannelse

Professionsbacheloruddannelsen i skov- og landskabsingeniør

Kursusindhold

Kurset har til formål at give et branchefagligt grundlag, som kan bringes i anvendelse i forbindelse med skovdyrkning og i forbindelse med natur- og landskabspleje.

Kurset giver de studerende en introduktion til uddannelsen, skov- og landskabsingeniørprofessionen og et praktisk kendskab til skovarbejde og landskabspleje med henblik på, at den studerende efterfølgende kan indgå i en dialog med ansatte indenfor branchen.

Kurset indeholder følgende delområder:

Uddannelsen og uddannelsesstedet:

  • Arbejde med grupper
  • IT og Absalon
  • Litteratursøgning via biblioteket og online databaser
  • Formalia og godt sprog i skriftligt arbejde på Skovskolen

 

Træartskendskab og planteanatomi:

  • Vedplanters sommerbotanik
  • Grundlæggende plantefysiologi
  • Veddets opbygning og egenskaber
  • Vedplanters vinterbotanik

 

Naturforvaltning:

  • Introduktion til de lysåbne naturtyper og vandløb
  • Introduktion til plejetiltag og forvaltning af lysåbne naturtyper og vandløb

 

Vækstvilkår og succession:

  • Vedplanternes krav til vækstvilkår
  • Invasive arter
  • Skovens økosystem og dødt ved

 

Skovdyrkning:

  • Vedplanternes udbredelse og proveniensforhold
  • Metoder til opmåling og volumenberegning af stående og fældet træ
  • Introduktion til produktion og oparbejdning af pyntegrønt og juletræer

 

Skov- og landskabshistorie:

  • Kulturlandskabets historie og dannelse, herunder øvelser i kortanalyse
  • Identifikation af fortidsminder og kulturhistoriske spor
  • Introduktion til natursyn

 

Urban forvaltning – bytræer og risikotræer:

  • By- og vejtræer, herunder risikotræer og skadevoldere

 

Landskabsdannelse:

  • Landskabsdannelse, geologi og grundlæggende hydrologi

 

Veddets egenskaber og træartskendskab:

  • Landskabsdannelse, geologi og grundlæggende hydrologi

 

GIS, Kort, GPS:

  • Historiske og nutidige kort
  • Grundlæggende opbygning og geografiske informationssystemer (GIS)
  • Grundlæggende brug af GPS og GIS i skov- og landskabsforvaltning

 

Professionskendskab og maskiner:

  • Skov- og landskabsingeniørens hverdag og jobmuligheder
  • Erhvervsområdekendskab - virksomhedstyper inden for det grønne område
  • Kendskab til træets anvendelse og de vigtigste aftagere af træ fra danske skove
  • Introduktion til maskiner i skovbrug og naturpleje
  • Introduktion til praktisk naturpleje og vandløbsvedligeholdelse
  • Introduktion til plantehåndtering og plantning i praksis
  • Tilbud om AMU-motorsavskursus 1 i relation til kurset, men som et valgfrit element

 

Målbeskrivelser

Viden:

Uddannelsen og uddannelsesstedet:

  • Viden om gruppedannelse og -gruppedynamikker, samt værktøjer til det gode gruppearbejde
  • Viden om hvordan KU’s og Skovskolens IT-systemer, herunder Absalon anvendes
  • Viden om hvordan faglig litteratursøgning på bibliotek og online databaser tilgås
  • Viden om hvordan skriftlige opgaver udarbejdes på Skovskole

Træartskendskab og planteanatomi:

  • Viden om de sommerbotaniske kendetegn for almindeligt forekommende vedplanter i Danmark
  • Forståelse for hvordan planternes anatomi har betydning for vækst (primær og sekundær) samt transport af vand og næring
  • Viden om hvordan træets opbygning og vækst har betydning for veddets teknologiske egenskaber
  • Viden om de vinterbotaniske kendetegn for almindeligt forekommende vedplanter i Danmark

Naturforvaltning:

  • Have opnået kendskab til lysåbne naturtyper og vandløb samt forvaltning af disse

Vækstvilkår og succession:

  • Viden om de mest almindeligt forekommende vedplanters krav til voksested
  • Viden om naturlig udbredelse for de mest almindeligt forekommende vedplanter i Danmark

Skovdyrkning:

  • Forståelse af grundbegreber indenfor skovtræers vækstformer i relation til skovdyrkning
  • Introduktion til biodiversitet i dyrket og urørt skov

Skov- og landskabshistorie:

  • Kunne nævne vigtige skov- og landskabshistoriske begivenheder, der har præget vores kulturlandskab
  • Have opnået kendskab til forskellige natursyn

Urban forvaltning – bytræer og risikotræer:

  • Kendskab til væksbetingelserne i byer.
  • Viden om forskelle i forvaltningen af by og vejtræer kontra skovtræer
  • Kendskab til de vigtigste skadevoldere på træer, samt deres betydning for træers sundhed både i skov, by og langs vejen, herunder også introduktion til risikotræer.

Landskabsdannelse:

  • Viden om topografiens betydning for landskabets hydrologi
  • Forståelse for istidslandskabet og landskabsdannelsen i Danmark

Veddets egenskaber og træartskendskab

  • Viden om veddets nedbrydning og dennes betydning for biodiversitet i skovene

GIS, Kort, GPS:

  • Have kendskab til kortmateriale relevant for fagområdet

Professionskendskab og maskiner:

  • Have opnået indsigt i professionens erhvervsvilkår og opgaveområde samt professionsudøverens rolle, funktion og særlige identitet
  • Have opnået indsigt i professionsområdets primære produktioner og tjenesteydelser
  • Kende de vigtigste maskiner i skovbrug og naturpleje

 

Færdigheder

Uddannelsen og uddannelsesstedet:

  • Kunne udfærdige skriftlige produkter, der Iever op til de formelle og skriftlige krav på universitetsniveau

Træartskendskab og planteanatomi:

  • Bestemme og morfologisk beskrive almindeligt forekommende vedplanter i Danmark isommertilstand
  • Redegøre for de plantefysiologiske faktorer, som har betydning for planternes overlevelse, vækst og formering
  • Bestemme og morfologisk beskrive almindeligt forekommende vedplanter i Danmark ivintertilstand

Naturforvaltning:

  • Kunne anvende håndholdte redskaber til vandløbspleje og naturpleje
  • Kunne identificere og redegøre for trusler og dermed plejebehov i hhv. vandløb og lysåben natur

Vækstvilkår og succession:

  • Redegøre for hvordan almindeligt forekommende vedplanters oprindelse, udbredelse og krav til vækstvilkår har betydning for et lokalitetstilpasset træartsvalg
  • Redegøre for hvordan invasive arter kan påvirke vækstbetingelser på en given lokalitet.

Skovdyrkning:

  • Kunne kvalitetsvurdere, håndtere og plante skovplanter
  • Redegøre for hvordan træets opbygning og vækst har betydning for veddets nedbrydning
  • Kunne opmåle og beregne volumen på stående og fældet træ
  • Kunne redegøre for metoder til oparbejdning af juletræer og pyntegrønt.

Skov- og landskabshistorie:

  • Kunne identificere spor efter vigtige skov- og landskabshistoriske begivenheder både i felten og på kortmateriale

Urban forvaltning – bytræer og risikotræer:

  • Redegøre for visuelle tegn der har betydning i en risikovurdering for by og vejtræer

Landskabsdannelse:

  • Redegøre for hvordan topografien har betydning for landskabets hydrologi
  • Analysere centrale landskabselementers opbygning og dannelse

Veddets egenskaber og træartskendskab

  • Redegøre for hvordan træets opbygning og vækst har betydning for veddets egenskaber, herunder svind, svæld, nedbrydning og anvendelse.

GIS, Kort, GPS:

  • Kan anvende GIS og GPS til enkle registrerings- og kortlægningsopgaver

Professionskendskab og maskiner:

  • Kunne anvende en række grundlæggende begreber og terminologier i det fagsprog som professionen anvender således at den studerende kan diskutere generelle daglige problemstillinger
  • Kunne anvende buskrydder, (motorsav hvis AMU-kursus) og relateret håndværktøj til lette rydningsopgaver

 

Kompetencer

Uddannelsen og uddannelsesstedet:

  • Kunne samarbejde om at løse praktiske og skriftlige opgaver i en studiegruppe

Træartskendskab og planteanatomi:

  • Foretage arealforvaltningsbeslutninger som er betydende for planternes overlevelse og vækst med baggrund i en grundlæggende forståelse for planternes anatomi og fysiologi
  • Kunne vurdere artsspecifikke kendetegn for vedplanter i sommer- og vintertilstand

Naturforvaltning:

  • Kan analysere et areal i forhold til hvornår der er behov for naturpleje i et vandløb og på lysåbne naturtyper

Vækstvilkår og succession:

  • Foretage overordnede lokalitetsspecifikke vækstvilkårsanalyser - jordbund, hydrologi og klima på baggrund af viden om de forekomne arters krav til vækstvilkår
  • Forestå rådgivning omkring et lokalitetstilpasset træartsvalg på baggrund af viden om vedplantearternes krav til vækstvilkår

Skovdyrkning:

  • Tage skovdyrkningsrelatede beslutninger, som understøttes af indsamlet data fra skovøvelse

Skov- og landskabshistorie:

  • Kunne analysere, på både kort og i felt, et givent areal med henblik på at vurdere den historiske udvikling på arealet.
  • Kunne diskutere og argumentere for hvilke konsekvenser forskellige natursyn har for forvaltningen af forskellige naturarealer.

Urban forvaltning – bytræer og risikotræer:

  • Kunne indgå i en faglig diskussion af hvornår træer kategoriseres som risikotræer og hvilken betydning dette har i en forvaltningsmæssig sammenhæng

Landskabsdannelse:

  • Kunne lave en teoretisk analyse af landskabet med fokus på jordbund og hydrologi på baggrund af viden om landskabets dannelse, udvikling og vandets bevægelse

Veddets egenskaber og træartskendskab

  • Kunne indgå i en diskussion af brugen af flis og brænde, energi-statistik, forbrændingsteori, energiindhold, prissætning og klimaeffekt

GIS, Kort, GPS:

  • Kan udvælge og opsætte relevant kortmateriale i relation til skriftlige opgaver, herunder med korrekt kildeangivelse
  • Kan sammenholde flere kortoplysninger i ét lag og på den baggrund analysere kortinformationer til brug for et konkret caseområde.

Professionskendskab og maskiner:

  • Kunne indgå i en dialog med andre faggrupper, herunder skov- og naturteknikere
  • Kunne reflektere over ressourceforbrug og arbejdsforhold ved plantning, naturpleje og vandløbsvedligeholdelse, samt manuelt skovarbejde.
Forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde, øvelser, kortøvelser, feltarbejde, ekskursioner, virksomhedsbesøg, projektarbejde, praktisk arbejde og selvstudium
Kurset foregår på Skovskolen Nødebo, Nødebovej 77A, 3480 Nødebo
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 120
  • Forberedelse (anslået)
  • 370
  • Praktiske øvelser
  • 148
  • Ekskursioner
  • 120
  • Projektarbejde
  • 65
  • Eksamen
  • 1
  • I alt
  • 824
Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
30 ECTS
Prøveform
Løbende bedømmelse, under kurset
Mundtlig prøve, 30 minutter (30-minutters forberedelsestid)
Prøveformsdetaljer
Løbende bedømmelse 40%
2 skriftlige afleveringer (hver aflevering vægter 20%)

Mundtlig prøve 30 min. med 30 minutters forberedelse 60%

Hver prøvebegivenhed bedømmes og vægtes individuelt, og den endelige karakter fastsættes på baggrund heraf.


Den studerende skal bestå den samlede eksamen, hver enkelt prøvebegivenhed skal ikke bestås individuelt.
Eksamensforudsætninger

For at blive indstillet til den mundtlige prøve skal der afleveres 3-6  (det præcise antal oplyses ved kursusstart) obligatoriske opgaver, som alle skal godkendes.

Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
Reeksamen

Skriftlig aflevering:

Der skal afleveres 2 skriftlige afleveringer i reeksamensugen.

Hvis den studerende har afleveret de to skriftlige aflveringer som løbende bedømmelse under kurset, kan disse overføres til reeksamen.

 

Mundtlig prøve:

Mundtlig prøve 30 min. med 30 minutters forberedelse. 

 

Eksamensforudsætninger:

Eksamensforudsætningen skal være opfyldt senest tre uger inden reeksamen. Den kursusansvarlige kan oplyse dig om, hvornår du får at vide, om du kan gå til eksamen.

Kriterier for bedømmelse

Pensumliste, undervisnings- og ekskursionsindhold samt målbeskrivelse danner grundlag for bedømmelse.