LSLS10155U Skov og landskab
Forestry and Landscape
Professionsbacheloruddannelsen i skov- og landskabsingeniør
Kurset har til formål at give et branchefagligt grundlag, som kan bringes i anvendelse i forbindelse med skovdyrkning og i forbindelse med natur- og landskabspleje.
Kurset giver de studerende en introduktion til uddannelsen, skov- og landskabsingeniørprofessionen og et praktisk kendskab til skovarbejde og landskabspleje med henblik på, at den studerende efterfølgende kan indgå i en dialog med ansatte indenfor branchen.
Kurset indeholder følgende delområder:
Uddannelsen og uddannelsesstedet:
- Arbejde med grupper
- IT og Absalon
- Litteratursøgning via biblioteket og online databaser
- Formalia og godt sprog i skriftligt arbejde på Skovskolen
Træartskendskab og planteanatomi:
- Vedplanters sommerbotanik
- Grundlæggende plantefysiologi
- Veddets opbygning og egenskaber
- Vedplanters vinterbotanik
Naturforvaltning:
- Introduktion til de lysåbne naturtyper og vandløb
- Introduktion til plejetiltag og forvaltning af lysåbne naturtyper og vandløb
Vækstvilkår og succession:
- Vedplanternes krav til vækstvilkår
- Invasive arter
- Skovens økosystem og dødt ved
Skovdyrkning:
- Vedplanternes udbredelse og proveniensforhold
- Metoder til opmåling og volumenberegning af stående og fældet træ
- Introduktion til produktion og oparbejdning af pyntegrønt og juletræer
Skov- og landskabshistorie:
- Kulturlandskabets historie og dannelse, herunder øvelser i kortanalyse
- Identifikation af fortidsminder og kulturhistoriske spor
- Introduktion til natursyn
Urban forvaltning – bytræer og risikotræer:
- By- og vejtræer, herunder risikotræer og skadevoldere
Landskabsdannelse:
- Landskabsdannelse, geologi og grundlæggende hydrologi
Veddets egenskaber og træartskendskab:
- Landskabsdannelse, geologi og grundlæggende hydrologi
GIS, Kort, GPS:
- Historiske og nutidige kort
- Grundlæggende opbygning og geografiske informationssystemer (GIS)
- Grundlæggende brug af GPS og GIS i skov- og landskabsforvaltning
Professionskendskab og maskiner:
- Skov- og landskabsingeniørens hverdag og jobmuligheder
- Erhvervsområdekendskab - virksomhedstyper inden for det grønne område
- Kendskab til træets anvendelse og de vigtigste aftagere af træ fra danske skove
- Introduktion til maskiner i skovbrug og naturpleje
- Introduktion til praktisk naturpleje og vandløbsvedligeholdelse
- Introduktion til plantehåndtering og plantning i praksis
- Tilbud om AMU-motorsavskursus 1 i relation til kurset, men som et valgfrit element
Viden:
Uddannelsen og uddannelsesstedet:
- Viden om gruppedannelse og -gruppedynamikker, samt værktøjer til det gode gruppearbejde
- Viden om hvordan KU’s og Skovskolens IT-systemer, herunder Absalon anvendes
- Viden om hvordan faglig litteratursøgning på bibliotek og online databaser tilgås
- Viden om hvordan skriftlige opgaver udarbejdes på Skovskole
Træartskendskab og planteanatomi:
- Viden om de sommerbotaniske kendetegn for almindeligt forekommende vedplanter i Danmark
- Forståelse for hvordan planternes anatomi har betydning for vækst (primær og sekundær) samt transport af vand og næring
- Viden om hvordan træets opbygning og vækst har betydning for veddets teknologiske egenskaber
- Viden om de vinterbotaniske kendetegn for almindeligt forekommende vedplanter i Danmark
Naturforvaltning:
- Have opnået kendskab til lysåbne naturtyper og vandløb samt forvaltning af disse
Vækstvilkår og succession:
- Viden om de mest almindeligt forekommende vedplanters krav til voksested
- Viden om naturlig udbredelse for de mest almindeligt forekommende vedplanter i Danmark
Skovdyrkning:
- Forståelse af grundbegreber indenfor skovtræers vækstformer i relation til skovdyrkning
- Introduktion til biodiversitet i dyrket og urørt skov
Skov- og landskabshistorie:
- Kunne nævne vigtige skov- og landskabshistoriske begivenheder, der har præget vores kulturlandskab
- Have opnået kendskab til forskellige natursyn
Urban forvaltning – bytræer og risikotræer:
- Kendskab til væksbetingelserne i byer.
- Viden om forskelle i forvaltningen af by og vejtræer kontra skovtræer
- Kendskab til de vigtigste skadevoldere på træer, samt deres betydning for træers sundhed både i skov, by og langs vejen, herunder også introduktion til risikotræer.
Landskabsdannelse:
- Viden om topografiens betydning for landskabets hydrologi
- Forståelse for istidslandskabet og landskabsdannelsen i Danmark
Veddets egenskaber og træartskendskab
- Viden om veddets nedbrydning og dennes betydning for biodiversitet i skovene
GIS, Kort, GPS:
- Have kendskab til kortmateriale relevant for fagområdet
Professionskendskab og maskiner:
- Have opnået indsigt i professionens erhvervsvilkår og opgaveområde samt professionsudøverens rolle, funktion og særlige identitet
- Have opnået indsigt i professionsområdets primære produktioner og tjenesteydelser
- Kende de vigtigste maskiner i skovbrug og naturpleje
Færdigheder
Uddannelsen og uddannelsesstedet:
- Kunne udfærdige skriftlige produkter, der Iever op til de formelle og skriftlige krav på universitetsniveau
Træartskendskab og planteanatomi:
- Bestemme og morfologisk beskrive almindeligt forekommende vedplanter i Danmark isommertilstand
- Redegøre for de plantefysiologiske faktorer, som har betydning for planternes overlevelse, vækst og formering
- Bestemme og morfologisk beskrive almindeligt forekommende vedplanter i Danmark ivintertilstand
Naturforvaltning:
- Kunne anvende håndholdte redskaber til vandløbspleje og naturpleje
- Kunne identificere og redegøre for trusler og dermed plejebehov i hhv. vandløb og lysåben natur
Vækstvilkår og succession:
- Redegøre for hvordan almindeligt forekommende vedplanters oprindelse, udbredelse og krav til vækstvilkår har betydning for et lokalitetstilpasset træartsvalg
- Redegøre for hvordan invasive arter kan påvirke vækstbetingelser på en given lokalitet.
Skovdyrkning:
- Kunne kvalitetsvurdere, håndtere og plante skovplanter
- Redegøre for hvordan træets opbygning og vækst har betydning for veddets nedbrydning
- Kunne opmåle og beregne volumen på stående og fældet træ
- Kunne redegøre for metoder til oparbejdning af juletræer og pyntegrønt.
Skov- og landskabshistorie:
- Kunne identificere spor efter vigtige skov- og landskabshistoriske begivenheder både i felten og på kortmateriale
Urban forvaltning – bytræer og risikotræer:
- Redegøre for visuelle tegn der har betydning i en risikovurdering for by og vejtræer
Landskabsdannelse:
- Redegøre for hvordan topografien har betydning for landskabets hydrologi
- Analysere centrale landskabselementers opbygning og dannelse
Veddets egenskaber og træartskendskab
- Redegøre for hvordan træets opbygning og vækst har betydning for veddets egenskaber, herunder svind, svæld, nedbrydning og anvendelse.
GIS, Kort, GPS:
- Kan anvende GIS og GPS til enkle registrerings- og kortlægningsopgaver
Professionskendskab og maskiner:
- Kunne anvende en række grundlæggende begreber og terminologier i det fagsprog som professionen anvender således at den studerende kan diskutere generelle daglige problemstillinger
- Kunne anvende buskrydder, (motorsav hvis AMU-kursus) og relateret håndværktøj til lette rydningsopgaver
Kompetencer
Uddannelsen og uddannelsesstedet:
- Kunne samarbejde om at løse praktiske og skriftlige opgaver i en studiegruppe
Træartskendskab og planteanatomi:
- Foretage arealforvaltningsbeslutninger som er betydende for planternes overlevelse og vækst med baggrund i en grundlæggende forståelse for planternes anatomi og fysiologi
- Kunne vurdere artsspecifikke kendetegn for vedplanter i sommer- og vintertilstand
Naturforvaltning:
- Kan analysere et areal i forhold til hvornår der er behov for naturpleje i et vandløb og på lysåbne naturtyper
Vækstvilkår og succession:
- Foretage overordnede lokalitetsspecifikke vækstvilkårsanalyser - jordbund, hydrologi og klima på baggrund af viden om de forekomne arters krav til vækstvilkår
- Forestå rådgivning omkring et lokalitetstilpasset træartsvalg på baggrund af viden om vedplantearternes krav til vækstvilkår
Skovdyrkning:
- Tage skovdyrkningsrelatede beslutninger, som understøttes af indsamlet data fra skovøvelse
Skov- og landskabshistorie:
- Kunne analysere, på både kort og i felt, et givent areal med henblik på at vurdere den historiske udvikling på arealet.
- Kunne diskutere og argumentere for hvilke konsekvenser forskellige natursyn har for forvaltningen af forskellige naturarealer.
Urban forvaltning – bytræer og risikotræer:
- Kunne indgå i en faglig diskussion af hvornår træer kategoriseres som risikotræer og hvilken betydning dette har i en forvaltningsmæssig sammenhæng
Landskabsdannelse:
- Kunne lave en teoretisk analyse af landskabet med fokus på jordbund og hydrologi på baggrund af viden om landskabets dannelse, udvikling og vandets bevægelse
Veddets egenskaber og træartskendskab
- Kunne indgå i en diskussion af brugen af flis og brænde, energi-statistik, forbrændingsteori, energiindhold, prissætning og klimaeffekt
GIS, Kort, GPS:
- Kan udvælge og opsætte relevant kortmateriale i relation til skriftlige opgaver, herunder med korrekt kildeangivelse
- Kan sammenholde flere kortoplysninger i ét lag og på den baggrund analysere kortinformationer til brug for et konkret caseområde.
Professionskendskab og maskiner:
- Kunne indgå i en dialog med andre faggrupper, herunder skov- og naturteknikere
- Kunne reflektere over ressourceforbrug og arbejdsforhold ved plantning, naturpleje og vandløbsvedligeholdelse, samt manuelt skovarbejde.
- Kategori
- Timer
- Forelæsninger
- 120
- Forberedelse (anslået)
- 370
- Praktiske øvelser
- 148
- Ekskursioner
- 120
- Projektarbejde
- 65
- Eksamen
- 1
- I alt
- 824
Er du ikke indskrevet på en professionsbacheloruddannelse -
kontakt
studenterservice@science.ku.dk
Som meritstuderende - klik her!
Som enkeltfags-studerende (efter- og videreuddannelse) - klik
her!
Alle bachelor- og kandidatstuderende skal søge hhv. forhåndsgodkendelse eller dispensation i deres respektive studienævn for at kunne deltage i professionsbachelorkurser på Skovskolen.
- Point
- 30 ECTS
- Prøveform
- Løbende bedømmelse, under kursetMundtlig prøve, 30 minutter (30-minutters forberedelsestid)
- Prøveformsdetaljer
- Løbende bedømmelse 40%
2 skriftlige afleveringer (hver aflevering vægter 20%)
Mundtlig prøve 30 min. med 30 minutters forberedelse 60%
Hver prøvebegivenhed bedømmes og vægtes individuelt, og den endelige karakter fastsættes på baggrund heraf.
Den studerende skal bestå den samlede eksamen, hver enkelt prøvebegivenhed skal ikke bestås individuelt. - Eksamensforudsætninger
For at blive indstillet til den mundtlige prøve skal der afleveres 3-6 (det præcise antal oplyses ved kursusstart) obligatoriske opgaver, som alle skal godkendes.
- Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
- Reeksamen
Skriftlig aflevering:
Der skal afleveres 2 skriftlige afleveringer i reeksamensugen.
Hvis den studerende har afleveret de to skriftlige aflveringer som løbende bedømmelse under kurset, kan disse overføres til reeksamen.
Mundtlig prøve:
Mundtlig prøve 30 min. med 30 minutters forberedelse.
Eksamensforudsætninger:
Eksamensforudsætningen skal være opfyldt senest tre uger inden reeksamen. Den kursusansvarlige kan oplyse dig om, hvornår du får at vide, om du kan gå til eksamen.
Kriterier for bedømmelse
Pensumliste, undervisnings- og ekskursionsindhold samt målbeskrivelse danner grundlag for bedømmelse.
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- LSLS10155U
- Point
- 30 ECTS
- Niveau
- Professionsbachelor
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Blok 1 og Blok 2
- Skemagruppe
- Kurset foregår uden for skemagruppe.
- Kursuskapacitet
- Ingen begrænsning
Studienævn
- SCIENCE Professionsbachelor
Udbydende institut
- Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Udbydende fakultet
- Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlige
- Lea Holmberg Rasmussen (4-7069656c446d6b72326f7932686f)
- Jane Kongstad Nielsen (4-6e6f7374446d6b72326f7932686f)
Undervisere
Flere interne og eksterne undervisere