LPLB10328U  Tema: Plantevidenskab

Årgang 2017/2018
Engelsk titel

Plant Science

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i naturressourcer

Kursusindhold

De overordnede emner for temakurset er plantevækstfaktorer, afgrødefysiologi, plantedyrkning og planteforædling. Følgende delelementer indgår:

- Plantevækst i relation til jordbund og klima.

- Planteproduktion (bæredygtighed, dyrkningsmæssige foranstaltninger etc.).

- Planteforædling til bedre afgrøder (genetisk diversitet, forædlingsteknikker, bioteknologi m.v.). 

- Plantekvalitet i relation til foder, human ernæring, bioenergi og prydplanter.

Temakurset omfatter en teoretisk del (35%) og et eksperimentelt temaprojekt (65%). Det eksperimentelle projekt er problemorienteret og vil enten være baseret på laboratoriearbejde og/eller analyse af eksisterende datamateriale.

Målbeskrivelser

Temakursets formål er:

- at give tværfaglig viden om det naturgivne og biologiske grundlag for plantevækst, planteproduktion og planteforædling.

- at give integreret viden om planters genetik og fysiologi i relation til vækst, kvalitet og ressourceudnyttelse under forskellige kombinationer af ydre vækstfaktorer.

- at give redskaber til en helhedsvurdering af mulighederne for at forbedre planters produktivitet, ressourceudnyttelse, kvalitet og tolerance over for ufavorable eller ændrede jordbunds- og klimaforhold.

Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne:

Viden

- Referere grundlæggende fysisk-kemiske og biologiske parametre i jord-plante-atmosfære systemet.

- Beskrive sammenhængen mellem plantevækstfaktorer, afgrødefysiologi og plantevækst.

- Beskrive interaktionen mellem genetiske, biologiske og edafiske nøglefaktorer, som styrer afgrødeplanters ressourceudnyttelse, modstandsdygtighed over for ufavorable vækstvilkår og kvalitet som fødemidler, foder eller prydplanter.


Færdigheder

- Integrere viden om biologiske processer, fysisk-kemiske miljøfaktorer og naturgivne ressourcer til en operationel helhed.
 
- Anvende bæredygtighedsbegrebet på planteproduktionssystemer, herunder low-input dyrkningssystemer.

- Vurdere betydningen af genetisk diversitet og mulighederne for at frembringe nye og bedre sorter af kulturplanter gennem traditionel forædling og bioteknologi.
 
- Identificere, analysere, formulere og bearbejde en konkret faglig problemstilling i forhold til jord, planter, klima og miljø.

- Demonstrere en forståelse af anvendelsesområdet for specifikke analysemetoder og eksperimentelle resultater, inkl. modelanvendelse, til målrettet analyse og vurdering af konkrete problemstillinger i dyrkede terrestriske økosystemer.


Kompetencer

- Reflektere og reagere på problemstillinger med ressourceudnyttelses- og miljømæssig relevans.

- Diskutere og overskue problemstillinger indenfor brug af genteknologi på planter.

- Formidle skriftligt, samt gennemføre og fremlægge et projekt.

- Samarbejde indenfor en gruppe og sikre en god kommunikation.

Videnskabelige artikler og udvalgte bogkapitler. Nærmere information på Absalon.

Det vil være en fordel at have haft et kursus i grundlæggende plantebiologi, plante-miljø interaktioner eller genetik.
Den teoretiske del består af 15 dobbeltforelæsninger, hvor generelle og specielle forhold omkring udvalgte emner i relation til det tværgående tema introduceres og gennemgås. Forelæsningerne lægger op til teoretiske øvelser, hvor de studerende arbejder med problemstillinger relateret til forelæsningsemnet. De studerendes valg af projekt sker på baggrund af idé-oplæg eller et katalog over mulige emner/problemstillinger udarbejdet af faglærere fra forskellige fagmiljøer. Derved sikres, at de laboratorielogistiske forudsætninger er til stede, samt at problemstillingerne bliver konkrete og aktuelle, således at temakursets deltagere får mulighed for at anskue/forstå temaets faglige indhold i en større sammenhæng. De studerende arbejder i grupper med en gruppestørrelse på 3-5 pr. gruppe.
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 1,5 time med opsyn.
Mundtlig prøve
Eksamen er sammensat af en skriftlig del-eksamen (1½ time) og et afsluttende mundtligt projektforsvar. Karakter efter 7-trinsskala med ekstern censur. Del-eksamen afholdes ca. 3-4 uger efter kursusstart som afslutning på en forelæsningsrække på grundlag af specificeret pensum, hvorefter der fokuseres på projektarbejdet i den resterende del af blokken.
Den mundtlige eksamen består af gruppe-baseret fremlæggelse (30 min), hvorefter der er en gennemgang af rapporten og fremlæggelsen i henhold til generelle formalier og overordnede faglige kommentarer. Eksamen afsluttes med en individuel eksamination (20 min), der tager udgangspunkt i projektrapporten.
Vægtning: skriftlig del-eksamen (33,3 %), mundtlig eksamen (66,7 %)
Krav til indstilling til eksamen

Gennemførelse af temaprojekt

Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt

Den skriftlige del-eksamen er uden hjælpemidler

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Reeksamen

Temarapport afleveres 2 uger før re-eksamen. Der er ikke projektfremlæggelse men derimod en mundtlig eksamination i både projektrapport og fuldt pensum. Resultat fra tidligere skriftlig deleksamen medtages ikke.

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelse

 

  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 30
  • Forelæsninger
  • 26
  • Kollokvier
  • 38
  • Projektarbejde
  • 256
  • Forberedelse
  • 62
  • I alt
  • 412