JKOM12101U  Konfliktmægling

Årgang 2017/2018
Engelsk titel

Mediation

Uddannelse

Ca. 80 % af undervisningen foregår på internat uden for KU. Internatudgifter er indeholdt i prisen. Hovedsproget er dansk. Der anvendes norsk og engelsk af udenlandske undervisere.

Kursusindhold

Konfliktmægling er uddannelsens centrale og gennemgående hovedområde, og målet er på et videnskabeligt grundlag at give deltagerne en grundig teoretisk og praktisk indføring i konfliktmægling. Konfliktmægling er således både et teori- og praksisfag, og deltagerne indføres parallelt i begge dele.

I de første to semestre får deltagerne grundlæggende teori og træning i den mest udbredte mæglingsmodel i Danmark, og i tredje semester perspektiveres dette ved introduktion til tre andre mæglingsmodeller: den aftalefokuserede, den transformative og den kognitive model.

I den praktiske del skal deltagerne trænes som konfliktmæglere. Først i mindre konflikter mellem to parter. Dernæst specialiseres træningen ved at inddrage konflikter med flere parter, situationer med bisiddere, konflikter inden for forskellige arbejdsområder og konflikter i internationale sammenhænge. Undervisningen sker via øvelser, feedback og refleksion. Den praktiske træning i undervisningen forventes suppleret med deltagernes egen træning i grupper eller i arbejdsmæssig sammenhæng.

I den teoretiske del behandles forskellige emner, der tilsammen udgør mæglingens teoretiske fundament. Med afsæt i mæglingens historie sættes der i løbet af de første to semestre fokus på mæglerens rolle, kontakt, kommunikation, upartiskhed, forskellige konfliktløsningsparadigmer, filosofi, magt og retssikkerhed mv.

I tredje semester fortsættes med forsoning, forholdet til regler, fortrolighed, private møder samt forskellige mæglingsmodeller og deres teoretiske grundlag. Mæglingens anvendelse behandles fortløbende inden for forskellige områder, såsom erhvervsliv, arbejdspladser, familier, straffesager og internationale konflikter.

Med basis i konfliktmægling drages der paralleller til andre former for tredjepartsintervention. Viden herom kvalificerer valget af konfliktløsningsforum og øger samtidig forståelsen for konfliktmæglings placering i konflikthåndteringsuniverset.

Målbeskrivelser

For at opnå karakteren 12 skal den studerende - i det omfang det er relevant for besvarelse af eksamen - kunne:

• Forklare og anvende uddannelsens refleksive mæglingsmodel, herunder kunne håndtere separate møder, bisiddere og mægling med flere parter.

• Diskutere mægling i forhold til konkrete problemstillinger.

• Forklare, sammenligne og diskutere forskellige mæglingsmodeller og mæglingsformer. • Analysere egne styrker og svagheder som mægler og reflektere over betydningen heraf • Reflektere over egen mæglingspraksis

• Reflektere over anvendelse af mægling som ledelsesredskab • Kombinere teori og praksis med egne erfaringer og arbejdssituation

• Diskutere mæglerens rolle • Beskrive og anvende centrale begreber i mægling som magt, sandhed, empati, neutralitet, upartiskhed, retssikkerhed og skyld • Diskutere og sætte centrale begreber som tilgivelse, forsoning, dialog og kontakt i perspektiv. • Rådgive i brugen af mægling.

• Diskutere retsmægling, mægling i statsforvaltningerne, konfliktråd, samt mægling i forhold til arbejdsretten.

Ovenstående mål gælder for både den mundtlige praksiseksamen og den skriftlige teorieksamen i konfliktmægling.

For den mundtlige praksiseksamen i konfliktmægling gælder desuden at de studerende generelt skal demonstrere deres evne til:

  • at styre en mægling, dvs. tage ledelse og samtidig være fleksibel og følge parterne.

  • at skabe kontakt til parterne, dvs. være nærværende og lydhør

  • at følge strukturen i mægling, dvs. at lede parterne igennem mæglingens trin og indrette graden af styring efter de forskellige trin.

  • at (prøve) at bygge bro mellem parterne, dvs. søge i løbet af mæglingen at få etableret kontakt mellem parterne

  • at bevare overblikket, dvs. kunne holde styr på og hjælpe med til redegørelse for det faktuelle og samtidig være i et konfliktfyldt rum uden at miste styringen, dvs. også i givet fald være nødt til at gå tilbage i processen om nødvendigt.

  • Morton Deutch, Peter Coleman and Eric C. Marcus, eds., The Handbook of Conflict Resolution, 3nd. edition, Jossey-Bass Publishers, San Francisco 2014,
  • Vibeke Vindeløv, Konfliktmægling – en refleksiv model, 3. udg. Jurist- og Økonomforbundet,2013.
- Analysere, beskrive og forstå konflikter med to eller flere parter på individniveau og integrere denne viden i deres praksis som konfliktmæglere,
- virke som konfliktmæglere i forskellige typer konflikter, herunder have kendskab til de mest anerkendte former for konfliktmægling i forskellige institutionelle sammenhænge.
- forstå og adskille konfliktmægling fra forhandling og konfliktforståelse i bred forstand.
- rådgive klienter, kolleger, brugere, organisationer mv. i konfliktmægling.
- forholde sig kritisk til mæglerrollen og bagvedliggende værdigrundlag og rationalitet.
- omsætte og anvende konfliktmægling som ledelsesredskab.
- agere ud fra en stadig øget personlig kompetence og indsigt.
Undervisningen varetages af højt kvalificerede undervisere. Der vil under al undervisning være en faglig koordinator til stede, der sikrer kontinuiteten og sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer. Undervisningen vil veksle mellem oplæg, diskussion, refleksion, træning og feedback. Hertil kommer, at deltagerne mellem mødegangene arbejder videre med stoffet i et elektronisk læringsmiljø.
Der bliver gennem hele forløbet lagt vægt på at integrere stoffet i deltagernes arbejdsliv. Problemstillinger fra deltagernes arbejdsliv inddrages undervejs, ligesom teorien fortløbende sættes i relation til deltagernes egne erfaringer og bliver afprøvet i forhold til deltagernes hverdag.
Uddannelsen forudsætter deltagernes aktive medvirken, og de skal gennem hele forløbet sætte egen praksis og virkelighed i spil i forhold til teorien, deres egen udvikling og resten af holdet.
En værdifuld del af læringen sker mellem deltagerne på holdet, der sammensættes af deltagere med forskellige uddannelsesmæssige og jobmæssige baggrunde.
Point
30 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 6 timer
Praktisk mundtlig prøve, 70 min
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode

Der afholdes en 6-timers hjemmeeksamen den 8. januar 2018.

Derudover bliver der afholdt en mundtlig eksamen den 15-19 januar 2018.

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 412,5
  • Forelæsninger
  • 412,5
  • I alt
  • 825,0