JJUB57008U  EU-ret

Årgang 2018/2019
Kursusindhold

At tilvejebringe de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som beskrevet nedenfor, inden for det EU-retlige fagområde med særlig fokus på ’fri bevægelighed’.

Forelæsningerne tjener til at tilvejebringe et overblik over relevante dele af undervisningsmaterialet. På seminarholdene tages først og fremmest følgende værktøjer i brug: korte overblik over centrale dele af undervisningsmaterialet; drøftelser på baggrund af særligt udarbejdede ’cases’; drøftelser på baggrund af centrale og/eller illustrative domme og drøftelser på baggrund af særligt udarbejdede spørgsmål. 
De nævnte drøftelser veksler mellem gruppediskussioner, plenumdiskussioner, gruppefremlæggelser og de enkelte underviseres opsamlinger. Faget lægger afgørende vægt på opfyldelse af læringsmålene, samt i særdeleshed: studenteraktivitet, variation og bedst mulig anvendelse af de nævnte værktøjer til sikring af de studerendes forståelse af og overblik over undervisningsmaterialet.

Målbeskrivelser

Baggrund:
• Der bygges i faget videre på emner behandlet i tidligere fag (herunder især de for EU-retten relevante emner fra ’Individets grundlæggende rettigheder’ og ’Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret’ såsom retssystemet, retskilderne, grundrettighederne og forholdet mellem EU-ret og national ret).

De studerende skal opnå følgende viden:
• Dybere forståelse for den juridiske metodes særpræg i relation til fagets centrale juridiske emner og problemstillinger.
• Dybere forståelse af de retskilder, der især er af relevans for fagets centrale juridiske emner og problemstillinger, og hvad der karakteriserer dem, herunder deres retskildeværdi og fortolkning.
• Dybere forståelse af de relevante bestemmelser i Traktaterne om især det indre marked (omfatttende i særdeleshed varernes fri bevægelighed, arbejdskraftens fri bevægelighed, den fri etableringsret, og den fri udveksling af tjenesteydelser) og i denne forbindelse af deres fortolkning og udvikling, samt hertil forskelle og ligheder mellem de enkelte friheder.
• Dybere forståelse af unionsborgerskab, herunder af de relevante bestemmelser i især EUF-Traktaten, men også visse bestemmelser i Chartret, Opholdsdirektivet og Forordning 492/2011, samt i denne forbindelse sammenhængen til især arbejdskraftens fri bevægelighed.

De studerende skal opnå følgende færdigheder:
• Anvendelse af den juridiske metode i relation til fagets centrale juridiske emner og problemstillinger med henblik på at forebygge retlige problemer, argumentere for løsningsmuligheder og træffe beslutninger.
• Anvendelse af de retskilder, der især er af relevans for fagets centrale juridiske emner og problemstillinger, og hvad der karakteriserer dem, herunder deres retskildeværdi og fortolkning.
• Anvendelse af de relevante bestemmelser i Traktaterne om især det indre marked (omfatttende i særdeleshed varernes fri bevægelighed, arbejdskraftens fri bevægelighed, den fri etableringsret, og den fri udveksling af tjenesteydelser) og i denne forbindelse af deres fortolkning og udvikling, samt hertil forskelle og ligheder mellem de enkelte friheder.
• Anvendelse af de relevante bestemmelser om unionsborgerskab, herunder især i EUF-Traktaten, men også visse bestemmelser i Chartret, Opholdsdirektivet og Forordning 492/2011, samt i denne forbindelse sammenhængen til især arbejdskraftens fri bevægelighed (jf. også ovf.).
• Anvendelse af elementer fra emner behandlet i tidligere fag, herunder især de for EU-retten relevante emner fra ’Individets grundlæggende rettigheder’ og ’Institutional forfatningsret og EU-forfatningsret’, jf. det anførte ovf.
• Formidling og formulering af deres viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde.
• Afgørelse af om en national foranstaltning er i overensstemmelse med den for fagets centrale del af EU-retten eller ej.

De studerende skal opnå følgende kompetencer:
• Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne identificere og kritisk behandle de for faget relevante EU-retlige problemstillinger (eksempelvis i form af en konkret ’case’) på grundlag af de relevante retskilder med en klar og præcis argumentation for, hvordan og hvorfor disse skal anvendes i den givne problemstilling, og med eksplicit formuleret sagligt begrundet valg i tilfælde, hvor flere løsningsmuligheder foreligger.
• Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne forklare, analysere og vurdere EU-Domstolens fortolkningsstil og den betydning, som dens domme om den fri bevægelighed konkret har for de problemstillinger, som de studerende præsenteres for (eksempelvis i form af konkrete ’cases’).
• Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne planlægge håndteringen af EU-retlige problemstillinger og identifikationen af løsningsmodeller inden for en given tidsramme.
• Identifikation af egne læringsbehov og strukturering af egen læring.
• En vis tilegnelse af faglig viden på et fremmedsprog.
• Arbejde individuelt og indgå i kollektive faglige sammenhænge.

Overordnet:

  • Pensum omfatter omtrentligt 500 sider.
  • Emnerne i målbeskrivelsen står centralt, men derudover indgår også kapitalens fri bevægelighed og Servicedirektivet.

 

Lærebog:

  • Ulla Neergaard & Ruth Nielsen: ’EU Ret – Fri bevægelighed’, Karnov, 2018.

     

    Domme:

  • Som udgangspunkt de 28 domme afsagt af EU-Domstolen som anvendt i faget i F18, samt ca. 7 yderligere til dækning af de nye emner (især kapitalens fri bevægelighed og Service-direktivet) og afsluttende, aktuelle temaer (fx problemstillinger vedr. digitalisering, velfærdsstat og Chartret/grundlæggende rettigheder og det indre marked). Oplyses endeligt senest kort forinden inden studiestart, således at der er mulighed for eksempelvis at medtage helt nye, vigtige domme.

     

    Artikler:

  • Oplyses endeligt senest kort forinden inden studiestart, således at der er mulighed for eksempelvis at udskifte til andre, helt nye og vigtige artikler og at tage hensyn til det præcise omfang af lærebogen og domsudvalget. Hensigten bag inddragelsen af artikler er især at understøtte den forskningsbaserede tilrettelæggelse af faget.

     

    Supplerende litteratur:

  • Domme, traktatbestemmelser (herunder Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (’Chartret’) og sekundærregulering (herunder især bestemmelser fra direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (’Opholdsdirektivet’), Forordning 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen, og direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (’Servicedirektivet’)) indgår naturligt i faget. Der tilvejebringes årligt en oversigt med forslag til supplerende litteratur samt en detaljeret lektionsplan med case-materiale og hertil lærervejledning.

     

    Om anvendelsen af domme:

  • Under henvisning til målbeskrivelsen (om bl.a. at sikre ”Evne til at læse, forstå og fortolke domme fra EU-Domstolen” og ”selvstændigt at kunne forklare, analysere og vurdere EU-Domstolens fortolkningsstil og den betydning, som dens domme om den fri bevægelighed konkret har for de problemstillinger, som de studerende præsenteres for (eksempelvis i form af konkrete ’cases’”)) og til den mangeårige tradition i faget både i ind- og udland, spiller domslæsning en stor rolle. Derfor udvælges hvert år en række pensumdomme. De indgår på forskellig vis i undervisningen, idet de f.eks. gennemgås og analyseres dybtgående på forelæsningerne af forelæseren og af de studerende i grupper og i plenum på seminarerne. De anvendes af de studerende til understøttelse af juridiske argumenter i forhold til cases og løsning af eksamensspørgsmål.
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 4 timer med opsyn.
Skriftlig med tilsyn, 4 timer
Krav til indstilling til eksamen

Oplyses senere

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

11. januar 2018

Reeksamen

Info følger

  • Kategori
  • Timer
  • Seminar
  • 40
  • Forelæsninger
  • 16
  • Forberedelse
  • 219
  • I alt
  • 275