JJUB57006U Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
Constitutional Law and EU-Constitutional Law: Institutions
Formålet med undervisningen i Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret er at give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som beskrevet nedenfor, inden for det institutionelle forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige fagområde. Der lægges vægt på, at de studerende behersker fagets grundlæggende principper og fagets metoder, at de er i stand til at udføre forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige analyser, og at de kan forholde sig selvstændigt til fagets emner.
Faget bidrager mere generelt bl.a. til, at de studerendes metodiske og analytiske evner udvikles, at de trænes i at reflektere kritisk over fagområdet, at de øger deres forståelse for retssystemets funktion og opbygning, at de trænes i at læse videnskabelige juridiske tekster herunder engelsk, og at de trænes i at se retlige problemstillinger i en politisk, samfundsmæssig og digital kontekst. I forhold til digitalisering bidrager faget til følgende elementer: Datahåndtering, digital undersøgelse og metode, digital refleksion, teknologisk forståelse og digital videnskabelig infosøgning.
I faget behandles følgende
hovedproblemstillinger:
- Hvordan skal man fordele den øverste magt/kompetence i
samfundet 1) mellem borgerne og staten, 2) mellem statsorganerne og
3) mellem Danmark og EU/internationale organisationer? Og hvilke
principper skal ligge til grund for denne fordeling?
- Hvilke forfatningsretlige grundfigurer og principper finder man i dansk forfatningsret, EU- forfatningsretten og i mange andre landes forfatningssystemer (dog undertiden i let forskellige udformninger), og hvilke hensyn ligger bag disse grundfigurer/principper?
- Hvad er formålet med magtfordeling/”institutional balance”, og
hvordan fungerer dette i forholdet mellem danske statsorganer
indbyrdes, mellem EU’s institutioner indbyrdes og i forholdet
mellem EU’s og nationale (herunder danske) statsorganer?
- Hvordan kommer den demokratiske styreform til udtryk i det danske forfatningsretlige system og i EU’s forfatningsretlige system?
- Hvilke rammer gælder der for Danmarks indtræden i og deltagelse i internationale såvel som supranationale organisationer, og hvad er forholdet mellem dansk ret, international ret og EU-ret?
- Hvilken betydning har den digitale udvikling for institutionerne, deres kompetencer og deres indbyrdes forhold samt for demokratiet? Dette omfatter digitalisering i relation til 1) valg, folkeafstemninger, borgerinitiativer, 2) digitaliseringsparat lovgivning (som en del af lovgivningskompetencen og lovgivningsprocessen), 3) digitalisering af forvaltningen (som en del af den udøvende magt), og 4) semiautomatisering/fuld automatisering af domstolene (som en del af en dømmende magt).
Viden:
- Dybere forståelse af hvilke forfatningsretlige grundfigurer og principper der er grundlæggende i dansk forfatningsret og EU-forfatningsret
- Dybere forståelse af magtfordeling/”institutional balance”
- Dybere forståelse af hvilke retskilder der findes i dansk forfatningsret og i EU-retten, og hvad der karakteriserer, dem herunder deres retskildeværdi
- Kendskab til hvordan retskilderne vedtages/opstår
- Indgående kendskab til hvad der kendetegner grundlovsfortolkning og fortolkning af EU-retlige retskilder
- Kendskab til EU-rettens implementering og virkning i dansk ret
- Kendskab til hvordan dansk forfatningsret og EU-retten håndhæves
- Kendskab til hvilken rolle borgerne spiller i forfatningsretten/EU-forfatningsretten
- Kendskab til hvilke institutioner der er en del af det danske forfatningssystem og EU-systemet, hvilke kompetencer de besidder, deres sammensætning og karakteristika
- Indgående kendskab til hvordan det nationale niveau og EU-niveauet spiller sammen, og hvordan kompetence fordeles mellem de to niveauer
- Kendskab til hvordan Danmarks indtræden og deltagelse i internationale og supranationale organisationer er reguleret
- Kendskab til forholdet mellem dansk ret og international ret
Færdigheder:
- Kunne anvende forfatningsrettens/EU-forfatningsrettens grundfigurer og principper i en retlig analyse af et konkret retligt problem
- Kunne anvende magtfordelings-/”institutional balance”-argumenter på nationalt plan, EU-plan og i samspillet mellem det nationale niveau og EU-niveauet i relation til en konkret retlig problemstilling
- Kunne fortolke grundlovsbestemmelser
- Kunne afgøre om der i en konkret situation er opstået en forfatningsretlig sædvane, og hvilket retskildeniveau den befinder sig på
- Kunne gennemføre en diskussion af, om folketingsbeslutninger er retligt bindende
- Kunne anvende og afveje danske forfatningsretlige retskilder (på forskelligt retskildeniveau) i en konkret sammenhæng
- Kunne fortolke EU-retlige retskilder
- Kunne anvende og afveje EU-retlige retskilder (på forskelligt retskildeniveau) i en konkret sammenhæng
- Kunne diskutere og afgøre om et direktiv i en konkret sammenhæng er korrekt implementeret
- Kunne diskutere og afgøre om dansk og EU-retlig lovgivning er vedtaget efter den korrekte procedure
- Kunne løse et retligt problem, som involverer et samspil mellem national ret, EU-ret og international ret.
- Kunne anvende EURLEX og CURIA til at søge efter EU-retskilder og EU-domme.
Kompetencer:
- Kunne identificere og selvstændigt analysere institutionelle forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige problemstillinger
- Kunne udføre en forfatningsretlig/EU-forfatningsretlig analyse på baggrund af en selvstændig og kritisk behandling og vurdering af forfatningsretlige/EU-forfatningsretlige retskilder
- Kunne analysere en forfatningsretlig/EU-forfatningsretlig problemstilling selvstændigt og kritisk ved hjælp af inddragelse af forfatningsretlige/EU-forfatningsretlige grundfigurer/principper og magtfordelingsmæssige/”institutional balance” overvejelser
- Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til forfatningsretlige/EU-forfatningsretlige grundfigurer og principper i national sammenhæng og EU-sammenhæng
- Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til magtfordelingsteori/”institutional balance”-teori
- Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til samspillet mellem national, international og supranational ret
- Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til demokratiaspekter i det danske folkestyre og EU-samarbejdet
- Kunne læse, forstå og analysere en dom fra EU-domstolen
- Kunne placere en forfatningsretlig/EU-forfatningsretlig problemstilling i en større sammenhæng, hvor politik, samfundsmæssige overvejelser samt andre retsområder spiller sammen
- Kunne anlægge en såvel kritisk som mulighedsorienteret tilgang til den digitale udvikling i et forfatningsretligt perspektiv. Dette gøres ved at sammenholde grundlæggende forfatningsretlige principper med konsekvenser/muligheder knyttet til den digitale udvikling.
Helle Krunke og Sune Klinge: ”Forfatningsret – metode, magt og institutioner”, Studieudgave”, 2025, kap. 1 (5 side) kap. 2 (32 sider), kap 3. (42 sider), kap. 4 ( 20 sider), kap. 5 (13 sider), kap. 8 (17 sider), kap. 9 (11 sider), kap. 10 ( 16 sider.), kap. 13. (10 sider), kap. 15 (25 sider). Kap. 16 ( 10 sider) = 201 sider
Karsten Engsig Sørensen m.fl.: Uddrag af EU-retten, 8. udg. 2025 Kap. 1 (21 sider), kap. 2 (11 sider), kap 3 uden pkt. 7 (33 sider), kap. 4 (25 sider), kap. 5 (33 sider), kap. 6 (uden pt. 6.5-6.6 – side 192-204 dvs. 33 sider,), kap. 7, uden pkt. 7.6. (41 sider) = 197 sider
Paul Craig, Institutions, Power, and Institutional Balance In: The Evolution of EU Law Edited by: Paul Craig and Gráinne de Búrca, Oxford University Press, kapitel 3 side 1+2 og side 33-44 = 13 sider.
Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk Statsret, 4. udgave, 2025:
Kap. 10 om statens budget (side 203-215) = 12 sider
Kap. 12 om udenrigsforhold (235-252) = 17 sider
Kap. 13 om suverænitet (s. 255-269) = 14 sider
Kap. 24 om grundlovsændring (461-469), 8 sider
= 51 sider
Krunke, Helle; Klinge, Sune. The Danish Ajos-case – the
missing case from Maastricht and Lisbon. i European Papers - A
Journal on Law and Integration, Vol. 3, No. 1, 2018, p.
157-182. (25 sider)
Privat håndhævelse af klimaforpligtelser: Om klimaret og søgsmålskompetence. / Klinge, Sune. I: Juristen, Bind 5/6, Nr. 2023, s. 241. (7 sider)
Zahle – studieudgave
kap 29.8 (delegation) = 208-215, 7 sider, kap. 36 (statslig forvaltning og legalitetsprincippet), 219-228, 9 sider. = 16 sider
kap. 49, side 341-355 = 11 sider
Zahle Dansk forfatningsret. Bind 1 : Institutioner og regulering (2001) Kap. 10 om vælgerne. (side. 133-147, 14 sider)
= 41
I alt 535 sider.
Det er ulovligt at dele digitale studiebøger med hinanden uden
tilladelse fra rettighedshaver.
- Kategori
- Timer
- Forelæsninger
- 12
- Forberedelse (anslået)
- 219
- Praktiske øvelser
- 6
- Seminar
- 38
- I alt
- 275
- Point
- 10 ECTS
- Prøveform
- Skriftlig stedprøve, 4 timer med opsyn.
- Prøveformsdetaljer
- Skriftlig tilsynseksamen, 4 timer
- Hjælpemidler
- Kun visse hjælpemidler tilladt
Følgende hjemmesider er tilladt at tilgå under eksamen:
Digitaleksamen: www.eksamen.ku.dk
Skat: www.skat.dk
Skatteministeriet: www.skm.dk
Folketinget: www.ft.dk
Retsinformation: www.retsinformation.dk
Karnov: www.karnovgroup.dk
Gyldendals ordbøger: www.ordbogen.com
EUR-Lex: https://eur-lex.europa.eu/homepage.html
Folketingstidende: www.folketingstidende.dk - Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ingen ekstern censur
- Eksamensperiode
12. juni 2025
- Reeksamen
14. august 2025
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- JJUB57006U
- Point
- 10 ECTS
- Niveau
- Bachelor
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Forår
- Skemagruppe
- Se skema for undervisningstider
Studienævn
- Jura
Udbydende institut
- Det Juridiske Fakultet
Udbydende fakultet
- Det Juridiske Fakultet
Kursusansvarlige
- Helle Krunke (Helle.Krunke@jur.ku.dk)
- Mette Delfs (mette.delfs@jur.ku.dk)
- 25F-;Hold01;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold02;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold03;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold04;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold05;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold06;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold07;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold08;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold09;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold10;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold11;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold12;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold13;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold14;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold15;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold16;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold17;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold18;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold19;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold20;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold21;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret
- 25F-;Hold22;;Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret