JJUB57006U  Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret

Årgang 2018/2019
Engelsk titel

Constitutional Law and EU-Constitutional Law: Institutions

Kursusindhold

Formålet med undervisningen i Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret er at give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som beskrevet nedenfor, inden for det institutionelle forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige fagområde. Der lægges vægt på, at de studerende behersker fagets grundlæggende principper og fagets metoder, at de er i stand til at udføre forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige analyser, og at de kan forholde sig selvstændigt til fagets emner.

Faget bidrager mere generelt bl.a. til, at de studerendes metodiske og analytiske evner udvikles, at de trænes i at reflektere kritisk over fagområdet, at de øger deres forståelse for retssystemets funktion og opbygning, at de trænes i at læse (videnskabelige) juridiske tekster på engelsk, og at de trænes i at se retlige problemstillinger i en politisk, økonomisk og samfundsmæssig kontekst.


 I faget behandles følgende hovedproblemstillinger:

• Hvordan skal man fordele den øverste magt/kompetence i samfundet 1) mellem borgerne og staten,
2) mellem statsorganerne og 3) mellem Danmark og EU/internationale organisationer? Og hvilke principper skal ligge til grund for denne fordeling?

• Hvilke forfatningsretlige grundfigurer og principper finder man i dansk forfatningsret, EU-forfatningsretten og i mange andre landes forfatningssystemer (dog undertiden i let forskellige udformninger) og hvilke hensyn ligger bag disse grundfigurer/principper?

• Hvad er formålet med magtfordeling/”institutional balance”, og hvordan fungerer dette i forholdet mellem danske statsorganer indbyrdes, mellem EU’s institutioner indbyrdes og i forholdet mellem EU’s og nationale (herunder danske) statsorganer?

• Hvordan kommer den demokratiske styreform til udtryk i det danske forfatningsretlige system og i EU’s forfatningsretlige system?

• Hvilke rammer gælder der for Danmarks indtræden i og deltagelse i internationale såvel som supranationale organisationer, og hvad er forholdet mellem dansk ret, international ret og EU-ret?

Målbeskrivelser

Læringsmål – Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret

Viden:

  • Dybere forståelse af hvilke forfatningsretlige grundfigurer og principper der er grundlæggende i dansk forfatningsret og EU-forfatningsret
  • Dybere forståelse af magtfordeling/​”institutional balance” 
  • Dybere forståelse af hvilke retskilder der findes i dansk forfatningsret og i EU-retten, og hvad der karakteriserer dem herunder deres retskildeværdi
  • Kendskab til hvordan retskilderne vedtages/opstår
  • Indgående kendskab til hvad der kendetegner grundlovsfortolkning og fortolkning af EU-retlige retskilder
  • Kendskab til EU-rettens implementering og virkning i dansk ret
  • Kendskab til hvordan dansk forfatningsret og EU-retten håndhæves
  • Kendskab til hvilken rolle borgerne spiller i forfatningsretten/​EU-forfatningsretten
  • Kendskab til hvilke institutioner der er en del af det danske forfatningssystem og EU-systemet, hvilke kompetencer de besidder, deres sammensætning og karakteristika
  • Indgående kendskab til hvordan det nationale niveau og EU-niveauet spiller sammen, og hvordan kompetence fordeles mellem de to niveauer
  • Kendskab til hvordan Danmarks indtræden og deltagelse i internationale og supranationale organisationer er reguleret
  • Kendskab til forholdet mellem dansk ret og international ret

 

Færdigheder:

  • Kunne anvende forfatningsrettens/​EU-forfatningsrettens grundfigurer og principper i en retlig analyse af et konkret retligt problem
  • Kunne anvende magtfordelings-/​”institutional balance”-argumenter på nationalt plan, EU-plan og i samspillet mellem det nationale niveau og EU-niveauet i relation til en konkret retlig problemstilling
  • Kunne fortolke grundlovsbestemmelser
  • Kunne afgøre om der i en konkret situation er opstået en forfatningsretlig sædvane, og hvilket retskildeniveau den befinder sig på
  • Kunne gennemføre en diskussion af, om folketingsbeslutninger er retligt bindende
  • Kunne anvende og afveje danske forfatningsretlige retskilder (på forskelligt retskildeniveau) i en konkret sammenhæng
  • Kunne fortolke EU-retlige retskilder
  • Kunne anvende og afveje EU-retlige retskilder (på forskelligt retskildeniveau) i en konkret sammenhæng
  • Kunne diskutere og afgøre om et direktiv i en konkret sammenhæng er korrekt implementeret
  • Kunne diskutere og afgøre om en stat i en konkret sammenhæng kan pådrage sig erstatningsansvar som følge af manglende iagttagelse af dens forpligtelser i henhold til EU-retten
  • Kunne diskutere og afgøre om dansk og EU-retlig lovgivning er vedtaget efter den korrekte procedure
  • Kunne løse et retligt problem, som involverer et samspil mellem national ret, EU-ret og international ret

 

Kompetencer:

  • Kunne identificere og selvstændigt analysere institutionelle forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige problemstillinger
  • Kunne udføre en forfatningsretlig/​EU-forfatningsretlig analyse på baggrund af en selvstændig og kritisk behandling og vurdering af forfatningsretlige/​EU-forfatningsretlige retskilder
  • Kunne analysere en forfatningsretlig/​EU-forfatningsretlig problemstilling selvstændigt og kritisk ved hjælp af inddragelse af forfatningsretlige/​EU-forfatningsretlige grundfigurer/principper og magtfordelingsmæssige/​”institutional balance” overvejelser
  • Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til forfatningsretlige/​EU-forfatningsretlige grundfigurer og principper i national sammenhæng og EU-sammenhæng
  • Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til magtfordelingsteori/​”institutional balance”-teori
  • Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til samspillet mellem national, international og supranational ret
  • Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til demokratiaspekter i det danske folkestyre og EU-samarbejdet
  • Kunne læse, forstå og analysere en dom fra EU-domstolen
  • Kunne placere en forfatningsretlig/​EU-forfatningsretlig problemstilling i en større sammenhæng, hvor politik, økonomi, samfundsmæssige overvejelser og andre retsområder spiller sammen

Henrik Zahle: Dansk Forfatningsret, Studieudgave, 2007, med undtagelse af Kap. 1, Kap. 3, afsnit 8, Kap. 39, afsnit 39.1, afsnit 39.3.2-3, afsnit 39.7.2-3 og afsnit 39.8-39.15, Kap. 45, Kap. 50, Kap. 51, afsnit 6-9, Kap. 52 og Kap. 54, afsnit 54.1-2, afsnit 54.3.2-4, afsnit 54.4.1, afsnit 54, 5.1-2, afsnit 54.4.4 og afsnit 54.6-7.

 

Henrik Zahle, Dansk forfatningsret, bind 1, 2001, kap. 10, afsnit 10.1-2  og kap. 19

 

Karsten Engsig Sørensen m.fl.: Uddrag af EU-retten, med undtagelse af Kap. 1, Kap. 3, afsnit 7, Kap. 5, afsnit 5.6, Kap. 6, afsnit 6.5, afsnit 6.6 (idet det indledende afsnit dog er pensum) og afsnit 6.7 og Kap. 7, afsnit 7.6.

 

Jean-Paul Jacque, The Principle of Institutional Balance, Common Market Law Review 41: 383-391, 2004.

 

Ajos-dommen, U2017.824H, side 1 (domsreferat) og s. 18-22 (Højesterets begrundelse og resultat)

 

Domme, lov- og traktat-tekster indgår naturligt i faget.

Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 4 timer med opsyn.
Skriftlig tilsynseksamen, 4 timer
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Eksamensdato: Følger

Reeksamen

Eksamensdato: Følger

  • Kategori
  • Timer
  • Seminar
  • 38
  • Forelæsninger
  • 10
  • Praktiske øvelser
  • 8
  • Forberedelse
  • 219
  • I alt
  • 275