JJUB57006U Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret

Årgang 2025/2026
Engelsk titel

Constitutional Law and EU-Constitutional Law: Institutions

Kursusindhold

Formålet med undervisningen i Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret er at give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som beskrevet nedenfor, inden for det institutionelle forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige fagområde. Der lægges vægt på, at de studerende behersker fagets grundlæggende principper og fagets metoder, at de er i stand til at udføre forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige analyser, og at de kan forholde sig selvstændigt til fagets emner.

 

Faget bidrager mere generelt bl.a. til, at de studerendes metodiske og analytiske evner udvikles, at de trænes i at reflektere kritisk over fagområdet, at de øger deres forståelse for retssystemets funktion og opbygning, at de trænes i at læse videnskabelige juridiske tekster herunder engelsk, og at de trænes i at se retlige problemstillinger i en politisk, samfundsmæssig og digital kontekst. I forhold til digitalisering bidrager faget til følgende elementer: Datahåndtering, digital undersøgelse og metode, digital refleksion, teknologisk forståelse og digital videnskabelig infosøgning.


I faget behandles følgende hovedproblemstillinger:

  • Hvordan skal man fordele den øverste magt/kompetence i samfundet 1) mellem borgerne og staten, 2) mellem statsorganerne og 3) mellem Danmark og EU/internationale organisationer? Og hvilke principper skal ligge til grund for denne fordeling?
     
  • Hvilke forfatningsretlige grundfigurer og principper finder man i dansk forfatningsret, EU- forfatningsretten og i mange andre landes forfatningssystemer (dog undertiden i let forskellige udformninger), og hvilke hensyn ligger bag disse grundfigurer/principper?

 

  • Hvad er formålet med magtfordeling/”institutional balance”, og hvordan fungerer dette i forholdet mellem danske statsorganer indbyrdes, mellem EU’s institutioner indbyrdes og i forholdet mellem EU’s og nationale (herunder danske) statsorganer?
     
  • Hvordan kommer den demokratiske styreform til udtryk i det danske forfatningsretlige system og i EU’s forfatningsretlige system?

  • Hvilke rammer gælder der for Danmarks indtræden i og deltagelse i internationale såvel som supranationale organisationer, og hvad er forholdet mellem dansk ret, international ret og EU-ret?

 

  • Hvilken betydning har den digitale udvikling for institutionerne, deres kompetencer og deres indbyrdes forhold samt for demokratiet? Dette omfatter digitalisering i relation til 1) valg, folkeafstemninger, borgerinitiativer, 2) digitaliseringsparat lovgivning (som en del af lovgivningskompetencen og lovgivningsprocessen), 3) digitalisering af forvaltningen (som en del af den udøvende magt), og 4) semiautomatisering/fuld automatisering af domstolene (som en del af en dømmende magt).
Målbeskrivelser

Viden:

  • Dybere forståelse af hvilke forfatningsretlige grundfigurer og principper der er grundlæggende i dansk forfatningsret og EU-forfatningsret
  • Dybere forståelse af magtfordeling/​”institutional balance”
  • Dybere forståelse af hvilke retskilder der findes i dansk forfatningsret og i EU-retten, og hvad der karakteriserer, dem herunder deres retskildeværdi
  • Kendskab til hvordan retskilderne vedtages/opstår
  • Indgående kendskab til hvad der kendetegner grundlovsfortolkning og fortolkning af EU-retlige retskilder
  • Kendskab til EU-rettens implementering og virkning i dansk ret
  • Kendskab til hvordan dansk forfatningsret og EU-retten håndhæves
  • Kendskab til hvilken rolle borgerne spiller i forfatningsretten/​EU-forfatningsretten
  • Kendskab til hvilke institutioner der er en del af det danske forfatningssystem og EU-systemet, hvilke kompetencer de besidder, deres sammensætning og karakteristika
  • Indgående kendskab til hvordan det nationale niveau og EU-niveauet spiller sammen, og hvordan kompetence fordeles mellem de to niveauer
  • Kendskab til hvordan Danmarks indtræden og deltagelse i internationale og supranationale organisationer er reguleret
  • Kendskab til forholdet mellem dansk ret og international ret

 

Færdigheder:

  • Kunne anvende forfatningsrettens/​EU-forfatningsrettens grundfigurer og principper i en retlig analyse af et konkret retligt problem
  • Kunne anvende magtfordelings-/​”institutional balance”-argumenter på nationalt plan, EU-plan og i samspillet mellem det nationale niveau og EU-niveauet i relation til en konkret retlig problemstilling 
  • Kunne fortolke grundlovsbestemmelser
  • Kunne afgøre om der i en konkret situation er opstået en forfatningsretlig sædvane, og hvilket retskildeniveau den befinder sig på
  • Kunne gennemføre en diskussion af, om folketingsbeslutninger er retligt bindende
  • Kunne anvende og afveje danske forfatningsretlige retskilder (på forskelligt retskildeniveau) i en konkret sammenhæng
  • Kunne fortolke EU-retlige retskilder
  • Kunne anvende og afveje EU-retlige retskilder (på forskelligt retskildeniveau) i en konkret sammenhæng 
  • Kunne diskutere og afgøre om et direktiv i en konkret sammenhæng er korrekt implementeret 
  • Kunne diskutere og afgøre om dansk og EU-retlig lovgivning er vedtaget efter den korrekte procedure
  • Kunne løse et retligt problem, som involverer et samspil mellem national ret, EU-ret og international ret.
  • Kunne anvende EURLEX og CURIA til at søge efter EU-retskilder og EU-domme.

 

Kompetencer:

  • Kunne identificere og selvstændigt analysere institutionelle forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige problemstillinger
  • Kunne udføre en forfatningsretlig/​EU-forfatningsretlig analyse på baggrund af en selvstændig og kritisk behandling og vurdering af forfatningsretlige/​EU-forfatningsretlige retskilder
  • Kunne analysere en forfatningsretlig/​EU-forfatningsretlig problemstilling selvstændigt og kritisk ved hjælp af inddragelse af forfatningsretlige/​EU-forfatningsretlige grundfigurer/principper og magtfordelingsmæssige/​”institutional balance” overvejelser
  • Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til forfatningsretlige/​EU-forfatningsretlige grundfigurer og principper i national sammenhæng og EU-sammenhæng
  • Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til magtfordelingsteori/​”institutional balance”-teori
  • Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til samspillet mellem national, international og supranational ret
  • Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til demokratiaspekter i det danske folkestyre og EU-samarbejdet
  • Kunne læse, forstå og analysere en dom fra EU-domstolen
  • Kunne placere en forfatningsretlig/​EU-forfatningsretlig problemstilling i en større sammenhæng, hvor politik, samfundsmæssige overvejelser samt andre retsområder spiller sammen
  • Kunne anlægge en såvel kritisk som mulighedsorienteret tilgang til den digitale udvikling i et forfatningsretligt perspektiv. Dette gøres ved at sammenholde grundlæggende forfatningsretlige principper med konsekvenser/muligheder knyttet til den digitale udvikling.

Helle Krunke og Sune Klinge: ”Forfatningsret – metode, magt og institutioner”. NB: Det forventes, at der benyttes en ny udgave af lærebogen, som endnu ikke er udkommet. Mere information på denne side og i Absalon omkring semesterstart.

 

Karsten Engsig Sørensen m.fl.: Uddrag af EU-retten, 9. udg. 2025 Kap. 1 (21 sider), kap. 2 (11 sider), kap 3 uden pkt. 7 (33 sider),  kap. 4 (25 sider), kap. 5 (33 sider),  kap. 6 (uden pt. 6.5-6.6 – side 192-204 dvs. 33 sider,), kap. 7, uden pkt. 7.6. (41 sider) = 197 sider

 

Materialesamling til IFEF (2026)

-
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 12
  • Forberedelse (anslået)
  • 219
  • Praktiske øvelser
  • 6
  • Seminar
  • 38
  • I alt
  • 275
Ikke relevant
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig stedprøve, 4 timer med opsyn.
Prøveformsdetaljer
Skriftlig tilsynseksamen, 4 timer
Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt (se beskrivelse nedenfor)

Følgende hjemmesider er tilladt at tilgå under eksamen:

Digitaleksamen: www.eksamen.ku.dk
Skat: www.skat.dk
Skatteministeriet: www.skm.dk
Folketinget: www.ft.dk
Retsinformation: www.retsinformation.dk
Karnov: www.karnovgroup.dk
Gyldendals ordbøger: www.ordbogen.com
EUR-Lex: https://eur-lex.europa.eu/homepage.html
Folketingstidende: www.folketingstidende.dk

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode

26.maj 2026

10. august 2026

Reeksamen

Samme eksamensform som for ordinær eksamen