JJUB55153U Strafferet og menneskeret

Årgang 2018/2019
Engelsk titel

Criminal Law and Human Rights

Kursusindhold

Strafferetten er i stigende grad under indflydelse af menneskeretten – ikke mindst Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og den hertil knyttede Domsstols righoldige praksis. Menneskerettighederne har betydning i forhold til beskyttelsen af gerningspersoner mod vilkårlige overgreb fra statsmagtens side og mod at blive dømt for handlinger, som vedkommende har en menneskeret til at begå. Menneskeretten har imidlertid også betydning i forhold til beskyttelsen af ofre for frobrydelser. Dette gælder i relation til spørgsmålet om, hvilke handlinger der skal være kriminaliseret, og i relation til spørgsmålet om, hvilke pligter staten har, hvis en borger er i risiko for at blive udsat for en forbrydelse. Endvidere følger det af menneskeretten, at ofret skal have anerkendt den krænkelse, som forbrydelsen har forvoldt. Forbuddet mod diskrimination – både af gerningsperson og af ofre – vil tillige blive inddraget.
Valgfagets formål er at give en indgående indsigt i samspillet mellem strafferetten og menneskeretten. De studerende skal opnå en sådan indsigt, at de selvstændigt kan identificere de typer af strafferetlige konklikter, hvor menneskeretten kan tænkes at have særlig betydning ud fra mere overordnede overvejelser om de bærende værdier i menneskeretten og strafferetten og ud fra overvejelser over, hvem menneskeretten er sat til at beskytte.
Faget angår spørgsmål af såvel generel som specifik karakter. Faget gennemgår det strafferetlige legalitetsprincip både i straffelovens § 1 og Menneskerettighedskonventionens artikel 7. Retlige problemstillinger, der knytter sig til artikel 7 vil tillige blive inddraget.
Dernæst gennemgås Domstolens praksis vedrørende doktrinen om statens positive forpligtelser af betydning for strafferetten (beskyttelse af ofret), ligesom forbuddet mod diskrimination på strafferettens område også vil blive drøftet.
Endelige drøftes de enkelte materielle menneskerettigheders (privatlivsbeskyttelsen, ytringsfriheden, religionsfriheden etc.) betydning for afgrænsningen af de (danske) straffebestemmelser.

Målbeskrivelser

Fagets mål er, at den studerende skal kunne:

  • Redegøre for indholdet af det (danske) strafferetlige legalitetsprincip og det menneskeretlige strafferetlige legalitetsprincip.
  • Redegøre for og forklare samspillet mellem det danske strafferetlige legalitetsprincip og det menneskeretlige strafferetlige legalitetsprincip, herunder hvilke forskelle og ligheder de to principper rummer, og hvilket beskyttelsesniveau de hver især repræsenterer.
  • Redegøre for og diskutere Menneskerettighedsdomstolens fortolkningsstil og dens betydning for den strafferetlige fortolkning og retsanvendelse.
  • Forklare og analysere samspillet mellem den materielle strafferet og de enkelte menneskerettigheder.
  • Identificere og analysere staternes kriminaliseringspligt og efterforskningspligt både ud fra synsvinklen borgernes beskyttelse mod statsmagtens overgreb, og ud fra synsvinklen borgernes ret til at statsmagten beskytter dem mod overgreb fra andre borgere.
  • Identificere og anlyse diskriminationsforbuddets betydning i strafferetten.
  • Diskutere fordele og ulemper og foretage en kritisk afvejning af menneskerettighedernes dobbeltrolle i strafferetten (beskyttelsen af gerningspersonen og ofrets ret til at få anerkendt den krænkelse, vedkommende ved forbrydelsen har været udsat for).
  • Perspektivere kursusfagets konkrete prblemstillinger på en måde, der viser overblik og indsigt.
  • Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde.

Trine Baumbach, Strafferet og menneskeret, 2014 (kap. 2, 4, 5-7, 9-10 og 12) + materialesamling, i alt ca. 375 sider.

Faget er beregnet på danske studerende og gennemføres på dansk. Litteratur og retspraksis er både på dansk og engelsk. Faget lægger op til faglige drøftelser og det forventes, at de studerende deltager aktivt i undervisningen.
Casearbejde, studenteroplæg samt præsentation af domme og andre afgørelser.
  • Kategori
  • Timer
  • Forberedelse
  • 171,25
  • Seminar
  • 35
  • I alt
  • 206,25
Mundtlig
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)

Undervisningen vil være struktureret og dialogbaseret, således at der løbende vil feedback både på de studerendes læreproces men også på undervisningen som sådan.

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 20 min.
Mundtlig eksamen med forberedelse, 20 minutter
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode

Uge 43, 2018

 

Reeksamen

Uge 4, 2019 - mandag, tirsdag, onsdag