JJUB55135U Hvorfor straf?

Årgang 2018/2019
Engelsk titel

Why punishment?

Kursusindhold

De fleste vil nok mene, at det er moralsk forkert uden videre at fratage folk deres penge eller at spærre dem inde. Men når blot denne opførsel foretages af staten, og når blot de mennesker den går ud over, har gjort sig skyldige i en overtrædelse af straffeloven, så synes de fleste, at det er helt i orden. Hvordan kan det være? Hvad er det der retfærdiggør, at netop staten gerne må benytte sit voldsmonopol til med fuldt overlæg at påføre bestemte borgere bestemte former for lidelse og afsavn? Kan det overhovedet retfærdiggøres?

Det er gode spørgsmål, der har optaget mennesker i årtusinder. Og det er også spørgsmål som ingen jurister kan komme helt uden om at forholde sig til i deres professionelle virke. Og det er disse spørgsmål der udgør udgangspunktet for dette kursus.
Som med enhver god filosofisk evergreen har man gennem tiden givet fundamentalt forskellige svar på spørgsmålet ”Hvorfor straf?” Rets- og moralfilosoffer har (med Senecas ord) diskuteret om ”fornuftige mænd straffer, fordi der er syndet, eller for at der ikke skal syndes”. Såkaldte retributivister har insisteret på hensynet til retfærdigheden og retsfølelsen, mens konsekventialister har fastholdt, at vi først og fremmest straffer af kriminalpræventive grunde. Enkelte hævder mere forsonende, at svaret må ligge midt imellem, mens atter andre, såkaldte abolitionister og fortalere for genoprettende retfærdighed, foreslår, at man helt erstatter straf med andre tiltag som fx konfliktråd.

”Hvorfor straf?” giver en grundlæggende indføring i de centrale teoretiske positioner på området. Hovedvægten ligger på nyere forskning sat i relation til aktuelle juridiske problemstillinger, men de straffefilosofiske teorier vil blive præsenteret i lyset af den idehistoriske og samfundsmæssige udvikling. Kurset vil endvidere berøre en række problemstillinger i tilknytning til det centrale spørgsmål om straffens filosofiske berettigelse, bl.a.:

  • Virker straf?
  • Er nogle straffe for hårde? Kan fx dødsstraf aldrig forsvares?
  • Må man (aldrig) straffe uskyldige?
  • Hvilken sammenhæng er der mellem den filosofiske begrundelse for straf og spørgsmål om den rimelige tvivl i bevisretten?
  • Kan al adfærd kriminaliseres – og hvis nej, hvor går grænsen?
  • Kan vores filosofiske begrundelser for straf overføres til internationale straffedomstole og internationale forbrydelser som folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden?

 

Kurset henvender sig til studerende med særlig interesse for strafferet, straffeproces, bevisret, international strafferet, retsfilosofi, retssociologi, kriminologi, konfliktmægling og menneskerettigheder.

Målbeskrivelser

Viden: den studerende vil kunne redegøre for de grundlæggende straffefilosofiske teorier, forstå og forklare deres indbyrdes forhold til hinanden samt deres betydning for retssystemet generelt og strafferetten i særdeleshed. Den studerende vil stifte bekendtskab med nogle af de største retsfilosofiske ideer og derigennem se potentialet i at bruge den filosofiske analyse til at kvalificere det juridiske arbejde.

Færdigheder: den studerende vil kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til straffens rolle i samfundet, herunder den rolle som forskellige begrundelser for straf spiller både i den retlige teori og praksis, men også i den retspolitiske debat. Den studerende vil kunne inddrage straffefilosofiske overvejelser i konkret retsanvendelse inden for kendte rammer.

Kompetencer: den studerende vil på videnskabeligt grundlag kunne bidrage til håndteringen af komplicerede retspolitiske opgaver, fx i kommissionsarbejder vedrørende kontroversielle strafferetlige spørgsmål (fx om ”uagtsom voldtægt”, afskaffelse af blasfemiparagraf, etc.). Den studerende vil kunne samarbejde konstruktivt med ikke-jurister, både eksperter med andre fagligheder, politikere og borgere, om spørgsmål vedr. straffens begrundelse, og dermed bidrage til at klargøre og legitimere retssystemets rolle i samfundet (fx i forbindelse med den aktuelle debat om mindstestraffe).

Den studerende skal kunne læse videnskabelige tekster på engelsk.
Faget ligger i naturlig forlængelse af særligt Strafferet og straffeproces, men også Individets grundlæggende rettigheder og International Law på BA-uddannelsen.
I tilgift til at følge undervisningen, læse teksterne, stille spørgsmål og diskutere samt besvare den afsluttende eksamensopgave, vil de studerende skulle indgå i øvelserne og studenterpræsentationerne som nævnt ovenfor under 6. Et vigtigt element ved øvelserne er at de skal medvirke til at træne de studerende i at bruge teorierne til at kvalificere deres egne og andres intuitioner om retfærdighed og straf.
  • Kategori
  • Timer
  • Forberedelse
  • 171,25
  • Seminar
  • 35
  • I alt
  • 206,25
Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

De studerende vil løbende få feed back fra underviserne, individuelt som kollektivt, fx i relation til deres gruppearbejder, evt. fremlæggelse af cases. Det inkluderer i øvrigt også tilbagemeldinger på hvorvidt de studerendes forberedelse er fyldestgørende.

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering, 3 døgn
Stillet individuel opgave, 3 døgn
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

22.-25. oktober 2018

 

Reeksamen

21.-24. januar 2019