JJUB55125U Den Internationale Straffedomstol og International Strafferet

Årgang 2021/2022
Engelsk titel

The International Criminal Court and International Criminal Law

Kursusindhold

Formålet med kurset er at oparbejde juridiske færdigheder inden for International Strafferet som en selvstændig disciplin inden for folkeretten og har udviklet sig markant gennem de seneste 20 år. Kurset giver en oversigt over udviklingen siden retsopgøret efter Anden Verdenskrig i Nürnberg og gennemgår de forskellige forbrydelser, der i dag betragtes som internationale forbrydelser (folkedrab, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og aggressionsforbrydelsen). Kurset vil særligt fokusere på Den Internationale Straffedomstol og de spørgsmål, der er opstået i forbindelse med domstolens retspraksis og politiske rolle. Det vil også undersøge nærmere national retsforfølgning af internationale forbrydelser i Danmark og andre skandinaviske lander. Følgende overordnede emner vil blive behandlet:

  • Hvordan defineres international strafferet? 
  • Hvad er sammenspillet mellem international strafferet og Transitional Justice?
  • Den international strafferets udvikling fra Nürnberg til den Haag
  • De internationale forbrydelser (folkedrab, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og aggressionsforbrydelsen)
  • Den Internationale Straffedomstol
  • National implementering, efterforskning og retsforfølgning af internationale forbrydelser i Danmark og andre skandinaviske lande.

 

Den teoretiske gennemgang bygger i høj grad på cases, domme og aktuelle eksempler. Der må påregnes, at en stor del af pensum vil være på engelsk. Nedenunder følger en foreløbig undervisningsplan:

  • introduktion til faget, Den Internationale Straffedomstol og international strafferet
  • international strafferet: historie, retskilder og karakteristika
  • internationale forbrydelser: folkedrab (cases: Rwanda, Srebrenica og Darfur), forbrydelser mod menneskeheden (case: Kenya) og krigsforbrydelser (cases: Iraq og Afghanistan)
  • national retsforfølgning: universel jurisdiktion og immunitet (case: Pinochet)
  • national efterforskning og retsforfølgning af internationale forbrydelser og Danmark og andre skandinaviske lande (cases: Saric, Sagahutu og al-Khazraji).
  • ICC – jurisdiktion (ratione materiae, temporis og personae); ICCs komplementaritetsprincip
  • ICC og FNs Sikkerhedsrådet (cases: Libyen og Darfur)
  • Aggressionsforbrydelsen (case: Ruslands annektering af Krim)
  • ICCs problemer: Afrika og manglende samarbejde? Magtfulde stater (UK, USA og Rusalnd) og ICC
  • alternativer til ICC: amnestier eller sandhedskommissioner?
  • perspektivering, opsamling og spørgetime
Målbeskrivelser
  • Redegøre for de basale begreber fra Rom-statutten for den Internationale Straffedomstol og fra international strafferets almindelige del, herunder udvikling af retsområdet, retskilder og ansvarsbetingelser for internationale forbrydelser;
  • Redegøre for og forklare de særlige forhold, der gør sig gældende ved national retsforfølgning af internationale forbrydelser i Danmark og andre skandinaviske lande;
  • Forklare og analysere gerningsindholdet i de internationale forbrydelser, redegøre for og forklare afgrænsningen mellem forbrydelserne samt diskutere forskelle og ligheder mellem forbrydelserne og reflektere over den retlige betydning af den valgte afgrænsning;
  • Forklare og analysere centrale aspekter i arbejdet af den Internationale Straffedomstol, herunder straffemyndighed ratione materiae, temporis et personae;
  • Forholde sig kritisk til sammenspillet mellem den Internationale Straffedomstol og FNs Sikkerhedsråd;
  • Analysere komplekse cases (begge ICCs retssager og nationale retssager), herunder identificere den relevante forbrydelse samt hvilke yderligere retlige aspekter der skal inddrages;
  • Evaluere hvilken rolle den Internationale Straffedomstol og nationale myndigheder kan og bør spille i kampen mod straffrihed i forhold til andre relevante Transitional Justice mekanismer.

Robert Cryer et al., Introduction to International Criminal Law and Procedure, Cambridge University Press, 2019 (udvalgte kapitler).

 

Andreas Laursen: Internationale forbrydelser i dansk ret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2011. 211 sider (udvalgte kapitler).

 

Investigation and Prosecution in Scandinavia of International Crimes, Scandinavian Studies in Law, Volume 66, 2020 (udvalgte artikler).

Circa 400 sider i alt

Det forudsættes, at de studerende har kendskab til folkerettens grundprincipper og strafferet fra gennemgangen på jurastudiets grunduddannelse eller tilsvarende.
En stor del af pensum vil være på engelsk som forudsætter gode sprogkundskaber inden for engelsk.
Case-arbejde, studender-præsentationer, løbende diskussioner
  • Kategori
  • Timer
  • Forberedelse (anslået)
  • 171,25
  • Seminar
  • 35
  • I alt
  • 206,25
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)

Løbende feedback på gruppearbejde og individuelle opgaver

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Selvstændig skriftlig opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

afleveringsdato: 22. december 2021

Reeksamen

afleveringsdato: 2. februar 2022