JJUA55900U  Civilprocesret (obligatorisk 2017-studieordning)

Årgang 2017/2018
Engelsk titel

Civil Procedure

Kursusindhold

Procesretten (retsplejen) er en klassisk juridisk disciplin, som beskæftiger sig med domstolssystemets opbygning og virke. Det er en central del af domstolenes virke at behandle sager. De sager, der behandles af domstolene, kan typemæssigt opdeles i civile sager, straffesager, fogedsager og skiftesager.

Dette fag beskæftiger sig især med domstolssystemets opbygning og virke ved behandling af civile sager, dvs. sager, der handler om uenighed (tvist) mellem to eller flere parter.

Muligheden for efter civilprocessens regler at indbringe en retstvist for en domstol, som kan træffe en afgørelse i sagen ud fra de materielle retsregler (gældende ret), spiller en central rolle i vores retssystem. Domstolenes afgørelser af konkrete retstvister og muligheden for tvangsfuldbyrdelse heraf kan være afgørende for den enkeltes behov for retsbeskyttelse og håndhævelse af sine rettigheder. Domstolenes afgørelser medvirker til, at de materielle regler gennemføres og efterleves, og de kan herved have en adfærdsregulerende og holdningsdannende effekt. Civilprocessen har desuden betydning for, hvordan domstolene kan løse vigtige samfundsmæssige opgaver som fx afklaring og udvikling af retstilstanden gennem retspraksis, forvaltningskontrol (domstolsprøvelse af forvaltningsakter), forfatningskontrol og kontrol med overholdelse af EU-retten og menneskerettigheder m.v. Alle jurister bør have kendskab til og forståelse for civilprocessens funktion i retssystemet og de væsentlige teoretiske og praktiske problemstillinger, som er forbundet hermed.

Parterne har normalt ingen pligt til at benytte domstolene som tvistløsningsorgan, og selv når en part vælger at anlægge en civil sag ved domstolene, kan parten til enhver tid vælge at opgive sagen eller at søge tvisten løst på en anden måde end ved domstolene. Domstolenes tvistløsning i civile sager indgår derfor i en sammenhæng med de konfliktløsningsformer, som parterne kan vælge som alternativ til domstolene. De væsentligste eksempler på sådan alternativ konfliktløsning (alternative dispute resolution, ADR) er nævn og råd, voldgift og konfliktmægling (mediation). Alle jurister bør have kendskab til og forståelse for, hvordan civile sager kan håndteres gennem voldgift og mægling, og hvordan disse konflikthåndteringsformer hænger sammen med civilprocessens regler om tvistløsning ved domstolene.

Faget Civilprocesret har til formål at opfylde disse behov, jf. i øvrigt målbeskrivelsen nedenfor. Faget er relevant for alle jurister, men har særlig betydning for de jurister, der ansættes ved domstolene og i advokatbranchen. Faget har desuden betydning for de jurister, der som embedsmænd fx skal udarbejde retsregler eller træffe afgørelser, eller som virksomhedsjurister fx skal forhandle og koncipere kontrakter, der efterfølgende kan blive genstand for tvister ved domstolene.

Faget behandler navnlig følgende emner:

  • domstolssystemets opbygning og aktører i den civile retspleje
  • hvilke sager kan behandles af domstolene (retlig interesse m.v.)
  • domstolenes saglige kompetence
  • domstolenes stedlige og internationale kompetence
  • samlet behandling af flere krav, herunder ved gruppesøgsmål
  • almindelige principper for sagsbehandlingen, herunder for bevisførelse og bevisbedømmelse
  • sagsbehandlingen i 1. instans
  • retsafgørelsens form, indhold og afsigelse
  • appel og genoptagelse
  • sagsomkostninger
  • retskraft
  • voldgift
  • håndtering af konflikter gennem mægling
Målbeskrivelser

For at opnå karakteren 12 skal den studerende – i det omfang det er relevant for besvarelsen af det konkrete eksamensspørgsmål – demonstrere at have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer:

Viden

- Indgående kendskab til og forståelse for civilprocessens funktioner i retssystemet og for civilprocessens grundbegreber og grundlæggende bestemmelser samt disses indbyrdes systematiske sammenhæng og begrundelse
- Specialiseret faglig viden om teoretiske og praktiske civilprocesretlige problemstillinger
- Kendskab til og forståelse for, hvordan konflikter kan håndteres gennem mægling og voldgift

Færdigheder

- Anvende den juridiske metode til at analysere og vurdere komplekse civilprocesretlige problemstillinger og argumentere for fagligt begrundede løsninger under foretagelse af en kritisk afvejning af de retlige argumenter
- Træffe kvalificerede juridiske afgørelser i overensstemmelse med grundlæggende civilprocesretlige principper

Kompetencer

- Rådgive om civilprocesretlige problemstillinger
- Selvstændigt gennemføre juridiske analyser ved systematisk, kritisk og selvstændigt at identificere og analysere komplekse civilprocesretlige problemstillinger samt perspektivere disse problemstillinger på en måde, der viser overblik og indsigt i civilprocesret
- Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde
- Reflektere kritisk over trufne afgørelser og den civile retsplejes betydning for retssystemet og samfundet, samt juristers rolle heri

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Lasse Højlund Christensen og Clement Salung Petersen: Den Civile Retspleje, 4. udg 2017 (udgives til semesterstart 1.9.2017)

Andet materiale, som annonceres i Absalon.

Pensum omfatter ca. 750 sider.

Seminarer og forelæsninger
Civilprocesret (STO17), Civilprocesret (STO14) og Civilproces (STO09) udelukker hinanden. Man kan derfor i sit studieforløb kun følge og blive eksamineret i ét af disse fag.
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 4 timer
Skriftlig tilsynseksamen, 4 timer
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Efterår: 12. december 2017

Forår: 12. juni 2018

 

Reeksamen

Efterår: 29. januar 2018

Forår: 9. august 2018

  • Kategori
  • Timer
  • Seminar
  • 56
  • Forberedelse
  • 356,5
  • I alt
  • 412,5