JJUA55278U Integrationsret

Hensigten med undervisningsforløbet er at gennemgå, sætte i kontekst og perspektivere reguleringen af udlændinges ophold i relation til integrationsarbejdet. Der vil både være fokus på reguleringen af den enkelte flygtning, familiesammenførtes- eller indvandrers ophold og på den juridiske regulering af myndighedsansvaret. Lovgivningen på området gennemgås, herunder med eksempler fra konkrete cases.

I de seneste år er både statslige og kommunale udlændingemyndigheder blevet vigtige aftagere af juridiske kandidater. De færdige kandidater, som ansættes i disse myndigheder, skal sætte sig ind i et bredt regelsæt, som de ikke har haft mulighed at stifte bekendtskab med under studiet. Ved at udbyde dette nye fag er undervisernes ønske at kombinere et teoretisk og praktisk perspektiv for grundigt at indføre de studerende i et retsområde, der er karakteriseret af en stigende regelproduktion (som ikke altid er entydig) og voksende samfundsrelevans.

Faget hænger sammen med KA-fag udlændingeret, som de studerende med fordel kan følge, før de tilmelder sig integrationsret.

Følgende temaer behandles og analyseres i undervisningsforløbet:

• Integrationsloven og dens udvikling siden dens første introduktion i 1998. Rationale og kernebegreber.
• Beskæftigelses- og sociallovgivning af betydning for integrationsarbejdet: generelle principper og specielle regler.
• Sagsproceduren inden overgivelse til integration i kommunerne/lokalområdet. Sammenhængen mellem udlændingeloven, integrationsloven og repatrieringsloven.
• Asylansøgeres ophold: Vilkårene under ophold. Muligheder for aktivering og beskæftigelse.
• Internationale konventioner, EU-regulering og regler af betydning for integrationsarbejdet.
• Personkredsen, der er omfattet af integrationsloven.
• Kommunens ansvar for integrationsarbejdet. Kommunernes mulighed for at inddrage andre aktører i integrationsarbejdet, herunder private aktørers rolle.
• Boligplacering: Udlændingestyrelsens arbejde. Fordelingen af flygtninge mellem kommunerne. Opgaven efter overgivelse til den konkrete kommune. Flyttemuligheder.
• Den retlige regulering af integrationsarbejdet. Integrationskontrakten. Selvforsørgelseserklæring. Danskundervisning. Mentoring, virksomhedspraktik, IGU.
• Reguleringen af prøver som led i integrationsarbejdet, som led i at opnå familiesammenføring, tidsubegrænset opholdstilladelse og indfødsret. Betydningen for opholdsret efter udlændingeloven. Betydningen i forhold til medborgerskab.
• Den digitale integrationsforvaltning: ’Min side’ i integrationsamarbejde mellem indvandrere og kommuner. Biometriske prøver.
• Kompetence- og klageregler. Den forvaltningsretlige regulering af sagsbehandlingen. Sanktioner. Klagemuligheder.
• Reguleringen af det frivillige arbejde. Integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteter.
• Repatriering. Afgrænsning af personkredsen. Kommunernes pligter. De forskellige støttemuligheder. Udlændingeretlige konsekvenser af repatriering.
• Udviklinger i dansk ret mellem offentlig forvaltning og privat governance: regulering og betænkeligheder ved den stigende involvering af private aktører i det offentlige integrationsarbejde.