JJUA55273U Aflyst Offentlig støtte til private virksomheder

Årgang 2021/2022
Engelsk titel

Public-sector Funding for Private Companies

Kursusindhold

Offentlig støtte er et væsentligt element i den europæiske velfærdsstat både nationalt, regionalt og lokalt. Mange aktiviteter kan således kun udføres, hvis det offentlige yder økonomisk støtte til dem. Det gælder eksempelvis kultur- og idrætslivet, store dele af den offentlige transport og de private dele af sundhedssektoren – blandt andet din egen læge.

Samtidig er der hos Europa-Kommissionen, medlemsstaterne og ikke mindst de private virksomheder stigende fokus på, at offentlig støtte kan ødelægge konkurrencen og dermed markedets muligheder for at levere konkurrerende ydelser. Problemstillingerne, der dækkes af faget, strækker sig fra mindre sager om lokal offentlig finansiering (f.eks. lokale musikfestivaler) over ordninger af national interesse (eksempelvis støtte til energiomstilling) til de største infrastrukturprojekter (Femern Bælt-projektet) og indretningen af medlemsstaternes skattesystemer (Apple, Starbucks).

Faget handler om spændingsfeltet mellem behovet for støtte kontra ønsket om et velfungerende, konkurrencepræget marked – et tema som helt oplagt har betydning for både virksomheder og for den offentlige sektor i såvel Danmark og på EU-niveau. Derfor retter faget sig mod jurister med interesse for begge disse sektorer.

Faget har de EU-retlige regler om statsstøtte (art. 107-109 TEUF) som udgangspunkt, men inddrager også de nationale, danske regler om statsstøtte (konkurrencelovens § 11a).

 

Nogle af de emner der arbejdes med i faget er:

  • Hvornår er noget statsstøtte, og er det altid ulovligt at yde statsstøtte?
  • De formelle krav til en påtænkt støtte – som skal godkendes af enten EU-Kommissionen eller de nationale myndigheder.
  • Krav om tilbagebetaling af ulovlig støtte.
  • Hvad kan konkurrenter til en støttemodtager stille op?
  • De særlige danske regler (konkurrencelovens § 11 a).
  • Samspillet mellem de mange regler og hensyn som gør sig gældende på området.

 

Formålet med kurset er at sætte deltagerne i stand til at vurdere, om en aktivitet og støtte er i overensstemmelse med danske og EU-retlige regler. I naturlig forlængelse heraf har kurset tillige som formål at sætte deltagerne i stand til at vurdere og anbefale den optimale proceduremæssige håndtering af en støtteforanstaltning fra tre perspektiver: 1) den støtteydende myndighed, 2) støttemodtager, og 3) konkurrenter til støttemodtager.

Fordi faget bygger videre på EU-retlige grundbegreber, som blev introduceret på bacheloruddannelsen, giver faget de studerende mulighed for styrke deres EU-retlige kompetencer ved at arbejde materielt med EU-retlige begreber og fortolkningsmetoder. Studerende som har fulgt bachelorfaget Konkurrence- og Markedsføringsret vil kunne genkende tankemønstre og centrale begreber. Den konkrete anvendelse og fortolkning af disse begreber er dog anderledes, da reglerne retter sig mod forskellige aktører

Målbeskrivelser

Kurset skal give deltagerne viden om

  • reglerne for offentlig støtte, herunder sammenhængene mellem de forskellige regelsæt på både nationalt og europæisk niveau,
  • betydningen af EU-retlige retskilder herunder sekundær regulering, soft law og retspraksis fra EU-Domstolen.

 

Kurset skal give deltagerne færdigheder til at

  • identificere konkrete problemstillinger på en måde, der viser indsigt i statsstøtteretten og overblik over sammenhænge i mellem de forskellige elementer i dette retsområde,
  • fortolke og anvende relevante retskilder som led i at løse konkrete problemstillinger.

 

Kurset skal give deltagerne kompetence til

  • under inddragelse af viden og færdigheder at analysere komplekse statsstøtteretlige problemstillinger og argumentere for fagligt begrundede løsninger,
  • at præsentere fagligt begrundet rådgivning vedrørende statsstøtteretlige problemstillinger og deres løsning

Udvalgte kapitler i European State aid Law and Policy (2015) af Conor Quigley

 

Udvalgte artikler, sekundærregulering og domme.

 

Undervisningen på faget vil bestå af tre typer af læringsaktiviteter:

(1)Individuelt arbejde. Denne læringsform anvendes af de studerende til individuelt at opnå viden om faget ved at læse, søge viden, forberede fremlæggelse af relevante sager samt forberedelse til seminarer.

(2)Seminarer. På seminarerne vil de studerende skulle arbejde med cases, og underviseren vil primært have en faciliterende rolle. På seminarerne skal de studerende arbejde med løsning af cases og fremlæggelse/​opponering – både internt i gruppen og i samarbejde med andre grupper.

(3)Forelæsninger. Forelæsningerne vil primært blive anvendt til at præsentere et nyt emne for at sikre, at de studerende har det nødvendige overblik inden der skal arbejdes videre. Derudover vil forelæsningerne blive anvendt som opsamling på gennemgåede emner for at sikre, at de studerende har opnået et tilstrækkeligt overblik og for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål
  • Kategori
  • Timer
  • Forberedelse (anslået)
  • 178,25
  • Seminar
  • 28
  • I alt
  • 206,25
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering, 1 døgn
Stillet individuel opgave, 1 døgn
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Faget er nedlagt i efterårssemesteret 2021

Reeksamen

Faget er nedlagt i efterårssemesteret 2021