JJUA55242U Løsning af komplekse velfærdsproblemer i ret og samfund

Årgang 2019/2020
Engelsk titel

Solving Complex Welfare Problems in Law and Society

Kursusindhold

Faget giver de studerende mulighed for faglig fordybelse og specialisering inden for et selvvalgt område inden for velfærdsret med samtidig mulighed for at arbejde med juraen på tværs af velfærdsretlige retsområder. Der er i høj grad efterspørgsel på jurister, der formår at arbejde tværfagligt med henblik på at løse komplekse velfærds- og samfundsmæssige udfordringer.

Faget går ud på at skrive en artikel med inddragelse af to retsområder inden for det velfærdsretlige område, således at man gennem det skriftlige arbejde lærer at tænke tværfagligt og i tværfaglige løsninger med henblik på at kunne identificere, analysere og løse velfærdsretlige problemstillinger. De to retsområder skal ligge inden for forskningscentret WELMA’s forskningsområder, som overordnet vedrører samfundsmæssige forhold vedrørende Velfærd og Marked, herunder arbejdsret, sundhedsret, socialret, ligestillings- og diskrimineringsret, EU-ret, skatteret mv. (www.jura.ku.dk/welma). Eksempler på sådanne tværfaglige artikler inden for velfærdsret kunne være samspillet mellem personbeskatning og
social sikring, diskriminerings- og ligestillingsretlige problemer på arbejdsmarkedet, koordinering mellem sundheds- og arbejdsmiljøreguleringen osv.

Faget er på samme tid akademisk og praktisk anvendeligt, idet artikelskrivning både er for forskere og professionelle fagfolk, og idet skrivekompetencer på et højt niveau er en nødvendighed for både forskere og praktikere. Der er mulighed for, at man som studerende kan
gøre sin artikel endnu mere praktisk relevant, idet man med fordel kan omsætte sin allerede opnåede praktiske viden fra studenterjobs eller frivilligt arbejde, og tage udgangspunkt i dette som emne for sin artikel. Faget udgør en rigtig god mulighed for at forberede sig til senere at skrive speciale særligt inden for et velfærdsretligt område. Den studerende vælger selv et emne for den tværfaglige artikel, og formulerer selv sin hovedproblemstilling, som ligger inden for et af WELMA’s fagområder. Den studerende skal aktivt og selvstændigt – under vejledning af underviserne – arbejde med sin artikel, herunder i forhold til undersøgelser, kildesøgning, metodiske og retsteoretiske overvejelser, analyse, argumentation, vurdering, videnskabelig formidling mv. Den studerende vil blive tildelt en hovedvejleder, der har speciale inden for det ene af de to valgte retsområder.

Den studerende
skal også lære at give og modtage feedback gennem mundtligt og skriftligt gruppepeerfeedback samt pitche sin artikelidé ved et rundbordsseminar.
Som KA-valgfag bygger faget videre på BA-uddannelsens juridiske grundniveau, idet de studerende allerede på BA vil have fået et godt kendskab til flere af de velfærdsretlige fagområder. Derudover tilfører faget de studerende yderligere skriftlige akademiske kompetencer samt skærper deres professionelle faglige formidling af kompliceret juridisk stof.

Dette kan med fordel ske som en uddybning eller specialisering på baggrund af et tidligere BAfag eller BA-projekt inden for et velfærdsretligt område. Faget ligger i forlængelse af den skriftlige bachelorrapport og knytter tæt op til forberedelsen af det skriftlige kandidatspeciale. Alle fagområder og fagdiscipliner er relevante for dette kursus, såfremt de relaterer sig til
WELMA’s forskningsområder. Det er dog en helt klar fordel, hvis den studerende tidligere har fulgt eller samtidig med faget følger et eller flere af WELMA’s BA- eller KA-fag, således at den studerende har et godt fagligt niveau inden for de to velfærdsretlige fagområder, som den
studerende vælger at skrive sit projekt i. Den studerende kan på anden vis have opnået et godt fagligt niveau inden et velfærdsretligt område f.eks. gennem studiejob, frivilligt arbejde eller tidligere erhvervserfaring. Såfremt du er i tvivl om dit faglige niveau i forhold til faget, er du velkommen til at kontakte fagets fagleder. 

Målbeskrivelser

Efter end kursus forventes den studerende at kunne:

Viden:

  • redegøre for grundlæggende retlige begreber inden for et selvvalgt område inden for velfærdsret
  • reflektere over et selvvalgt område relateret til velfærdsret i en tværfaglig og/eller international sammenhæng
  • reflektere over/diskutere retlige problemstillinger/​aspekter inden for en selvvalgt problemstilling inden for det velfærdsretlige område

 

Færdigheder:

  • analysere en retlig problemstilling inden for et selvvalgt område på det velfærdsretlige felt
  • argumentere på en juridisk overbevisende måde inden for den valgte problemstilling
  • inddrage tværfaglige og/eller internationale perspektiver i arbejdet med problemstillingen, der har velfærdsretlig eller samfundsmæssig betydning
  • identificere relevante juridiske, tværfaglige og/eller internationale kilder
  • argumentere for de metodiske valg i selvvalgt undersøgelse, der er særligt relevante på det velfærdsretlige område
  • diskutere egne resultater
  • formidle undersøgelsen i en retsvidenskabelig genre (artikel) 
  • give og modtage feedback

 

Kompetencer:

  • løse komplekse juridiske og samfundsmæssige opgaver inden for velfærdsret
  • identificere værdiskabende løsninger for velfærdssamfundet
  • tænke i tværfaglige løsninger, der kan gavne velfærden og samfundet
  • planlægge, styre og håndtere komplekse arbejdsprocesser.

Anbefalet litteratur: Den anbefalede litteratur fylder ca. 375 sider, hvoraf den største del udgøres af individuelt pensum, idet de studerende individuelt skal skrive en tværfaglig artikel baseret på en selvvalgt problemformulering. Der vil være anbefalet litteratur af mere generel karakter i forhold til artikelskrivning, projektarbejde, metode og teori relateret til Welmas fagområder samt tværfaglig litteratur, som fordeler sig således:

  • Olsen, Poul Bitsch; Pedersen, Kaare (2015): Problemorienteret projektarbejde. Frederiksberg: Samfundslitteratur, kap. 1, 10 og 13 (36 sider).
  • Murray, Rowena (2013): Writing for Academic Journals. New York, NY: Open University Press (40 sider). (Det anbefales, at de studerende køber denne bog).
  • Christensen, Anna: Normativa grundmönster i socialrätten, Retfærd, 1997, nr. 78, s. 69-79 (10 sider)
  • Ketscher, Kirsten: Relationsret – en ny retsvidenskabelig optik?, Retfærd, Årgang 35, 2012, nr. 1/136, s. 81-98 (17 sider).
  • Ketscher, Kirsten: Mod en argumentativ ret, Jussens venner, hefte 5-6, Universitetsforlaget, Oslo 2000, s. 272-287 (15 sider).
  • Jacqueson, Catherine og Mette Hartlev: Sygdomsbehandling i EU – en ret for de få?, Juristen, 2014, nr. 6, s. 191-202 (11 sider).
  • Jacqueson, Catherine, M. Seeleib-Kaiser og C. Bruzellius: (Dis)united in diversity? Social policy and Social rights in the EU, i Pennings, Frans og M. Seeleib-Kaiser: Citizenship, Europe and social rights, 2018 (under publicering), E. Elgar (20 sider).
  • Semanda, Freya og Karina Kim Egholm Elgaard: Den skatteretlige behandling af nogle familiemæssige forhold set i et relationsretligt perspektiv, i Hartlev, Mette m.fl.: Ketsch me if you can – Sociale rettigheder og ligestilling: Hyldest til Kirsten Ketscher, 2017, Karnov Group Denmark A/S, København, s. 329-341 (12 sider).
  • Individuelt selvvalgt dansk og international litteratur (200 sider).
Det anbefales kraftigt, at de studerende på forhånd har et godt og solidt kendskab til de to
velfærdsretlige områder, som den studerende vælger at skrive projekt i, af hensyn til at opnå det fulde udbytte af faget. Den studerende bør således inden tilmelding til faget have gjort sig seriøse overvejelser om, hvilke to områder, den studerende gerne vil skrive sit tværfaglige projekt inden for. Ellers kræves det blot, at den studerende har lyst til at arbejde med flere retsområder på samme tid i en forskningsmæssig sammenhæng, der også er praktisk anvendelig i den udstrækning, som den studerende selv lægger op til.
Sparring/vejledning med forskere, løbende feedback fra underviserne, mundtlig og skriftlig
feedback fra hovedvejlederen på midtvejsudkast, peer feedback fra andre studerende både
skriftligt og mundtligt på deres artikel, peer feedback fra andre studerende mundtligt på
rundbordsseminarer mv.
  • Kategori
  • Timer
  • Forberedelse
  • 178,25
  • Seminar
  • 28
  • I alt
  • 206,25
Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Selvstændig skriftlig opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Afleveringsdato: 8. januar 2020

Reeksamen

Afleveringsdato: 14. februar 2020