JJUA55181U Bioret

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

Biolaw and bioethics

Kursusindhold

Kursets formål er at give de studerende forudsætninger for at arbejde med bioretlige problemstillinger og anskue bioretten i sammenhæng med bioetikken.

Bioretten beskæftiger sig med de retlige problemstillinger der er opstået som følge af udviklingen inden for bioteknologien og bioteknologiens indflydelse på mennesker, dyr og planter. Disse problemstillinger har igennem de seneste år ført til en udbredt debat og til indførelse og ændringer af en række love. De bioretlige problemstillinger må forventes at være væsentlige temaer på dagsordenen, også i årene, der kommer - både i relation til debat og lovgivning og såvel nationalt som internationalt.

Bioretten omfatter en række retlige fagområder, herunder menneskeret, sundhedsret, strafferet, ansættelsesret, patentret og dyreret.

I takt med revolutionerne inden for de biomedicinske og bioteknologiske forskningsområder opstår spørgsmål om, hvorvidt der kan eller bør sættes retlige grænser for anvendelsen af den moderne bioteknologi og biomedicin. Disse spørgsmål involverer etiske hensyn, overvejelser om relevante styringsmekanismer, fordele og ulemper ved forskellige former for regulering, etikkens rolle i forhold til retten m.v.

 

Kurset indledes med at introducere begreberne bioret- og bioetik. Forholdet mellem ret og etik anskues ud fra forskellige retsfilosofiske teorier, og spørgsmålet om regulering af bioteknologien og dens anvendelse diskuteres.

Der vil løbende blive inddraget cases til belysning af de teoretiske problemstillinger. Der lægges vægt på reguleringens indhold, hvordan etikken har påvirket retten, og hvilke sammenhænge, forskelle og ligheder, der er mellem retten og etikken inden for området. Fordele og ulemper ved forskellige styringsmekanismer drøftes ligeledes. I denne forbindelse redegøres bl.a. for de institutioner, der er oprettet til at administrere eller udvikle etikken inden for særlige områder, herunder Det Etiske Råd.

Den internationale regulering på området medtages, herunder Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin. Faget falder således i dels en teoretisk og metodisk ramme, hvor retsområdets særlige kendetegn/landskab afdækkes, retskilderne og grundprincipperne introduceres, hvorefter disse anvendes på en række tematiske gange, hvor udvalgte illustrative bioretlige emner analyseres og diskuteres.

Faget bygger ovenpå en række elementer/kundskaber fra BA-uddannelsen (strafferetlige, menneskeretlige, retsfilosofiske elementer), inddrager metodiske perspektiver og resultater fra andre fagområder end retsvidenskaben (primært fra bioetikken/fagfilosofien) og undersøger nye retlige problemstillinger i skæringsfeltet mellem jura, biologi, teknologi og
biomedicin.

Faget forudsætter ikke, at man har fulgt bestemte fag.

Målbeskrivelser

Kurset giver den studerende forskningsbaseret viden om bioretten; dvs.:

Viden:

  • redegøre for hvilke retskilder der er relevante i bioretlige problemstillinger
  • forklare samspillet mellem bioetik og bioret
  • beskrive retskildernes status i konkrete bioretlige problemstillinger

 

Færdigheder:

  • identificere et bioretligt problem
  • identificere de relevante retskilder og bioretlige grundprincipper
  • afdække biorettens substans ved hjælp af bioretlige analyser.

 

Kompetencer:

  • på baggrund af forskningsmæssige ræsonnementer evaluere biorettens funktion og virke
  • diskutere og evaluere den valgte styringsmekaniske
  • Selvstændigt strukturere og udføre et mindre skriftligt arbejde
  • Argumentere fagligt og sagligt for sine synspunkter på baggrund af forskningsmæssige ræsonnementer
  • Modtage og give konstruktiv feedback på skriftligt arbejde
  • rådgive om den værdimæssige konsistens inden for den valgte bioretlige problematik
  • foretage kvalificerede retlige analyser inden for et komplekst krydsfelt af jura, biologi, teknologi og biomedicin

1.”Bioret og bioetik” af Janne Rothmar Herrmann og Thomas Søbirk Petersen. DJØFs Forlag. 2024. 175 sider.
 

2. Elektronisk materialesamling på absalon (forskningsartikler) i alt 125 sider
 

3. Selvvalgt pensum på 100 sider: I tilknytning til den selvstændige skriftlige opgave forventes det, at den studerende refererer til relevant forskningslitteratur om emnet, som den studerende selv har fundet.

 

Det er ulovligt at dele digitale studiebøger med hinanden uden tilladelse fra rettighedshaver.

Case-arbejde
Strukturerede diskussioner
Workshop om metode, retskilder og retskildelære
Online elementer, herunder videoer og quizzer
  • Kategori
  • Timer
  • Forberedelse (anslået)
  • 178,25
  • Seminar
  • 28
  • I alt
  • 206,25
Løbende feedback i undervisningsforløbet

Der vil løbende i forbindelse med bl.a. cases i undervisningen være feedback fra underviseren. Case-arbejdet vil tydeliggøre hvilke (del-)læringsmål der konkret arbejdes med, og hvilke kriterier, der vægtlægges til eksamen.

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Hjemmeopgave
Prøveformsdetaljer
Selvstændig skriftlig opgave.

Eksamensformen og undervisningen har til hensigt at være specialeforberedende på flere måder (træning i skriftlig juridisk analyse, problemidentifikation, skriftlig formidling, brug af retsvidenskabelige metoder).
Hjælpemidler

 

Læs en beskrivelse af de enkelte eksamensformer, herunder formkrav, omfang og frister i eksamenskataloget
 

Læs om praktiske eksamensforhold på KUnet
 

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Afleveringsdato: 21-03-2025

Reeksamen

Afleveringsdato: 06-08-2025