JJUA55181U Aflyst Bioret
Biolaw and bioethics
Kursets formål er at give de studerende forudsætninger for at
arbejde med bioretlige problemstillinger og anskue bioretten i
sammenhæng med bioetikken.
Bioretten beskæftiger sig med de retlige problemstillinger der er
opstået som følge af udviklingen inden for bioteknologien og
bioteknologiens indflydelse på mennesker, dyr og planter. Disse
problemstillinger har igennem de seneste år ført til en udbredt
debat og til indførelse og ændringer af en række love. De
bioretlige problemstillinger må forventes at være væsentlige temaer
på dagsordenen, også i årene, der kommer - både i relation til
debat og lovgivning og såvel nationalt som internationalt.
Bioretten omfatter en række retlige fagområder, herunder menneskeret, sundhedsret, strafferet, ansættelsesret, patentret og dyreret.
I takt med revolutionerne inden for de biomedicinske og bioteknologiske forskningsområder opstår spørgsmål om, hvorvidt der kan eller bør sættes retlige grænser for anvendelsen af den moderne bioteknologi og biomedicin. Disse spørgsmål involverer etiske hensyn, overvejelser om relevante styringsmekanismer, fordele og ulemper ved forskellige former for regulering, etikkens rolle i forhold til retten m.v.
Kurset indledes med at introducere begreberne bioret- og bioetik. Forholdet mellem ret og etik anskues ud fra forskellige retsfilosofiske teorier, og spørgsmålet om regulering af bioteknologien og dens anvendelse diskuteres.
Der vil løbende blive inddraget cases til belysning af de
teoretiske problemstillinger. Der lægges vægt på reguleringens
indhold, hvordan etikken har påvirket retten, og hvilke
sammenhænge, forskelle og ligheder, der er mellem retten og etikken
inden for området. Fordele og ulemper ved forskellige
styringsmekanismer drøftes ligeledes. I denne forbindelse redegøres
bl.a. for de institutioner, der er oprettet til at administrere
eller udvikle etikken inden for særlige områder, herunder Det
Etiske Råd.
Den internationale regulering på området medtages, herunder
Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin. Faget
falder således i dels en teoretisk og metodisk ramme, hvor
retsområdets særlige kendetegn/landskab afdækkes, retskilderne og
grundprincipperne introduceres, hvorefter disse anvendes på en
række tematiske gange, hvor udvalgte illustrative bioretlige emner
analyseres og diskuteres.
Faget bygger ovenpå en række elementer/kundskaber fra
BA-uddannelsen (strafferetlige, menneskeretlige, retsfilosofiske
elementer), inddrager metodiske perspektiver og resultater
fra andre fagområder end retsvidenskaben (primært fra
bioetikken/fagfilosofien) og undersøger nye retlige
problemstillinger i skæringsfeltet mellem jura, biologi, teknologi
og
biomedicin.
Faget forudsætter ikke, at man har fulgt bestemte
fag.
Kurset giver den studerende forskningsbaseret viden om bioretten; dvs.:
Viden:
- redegøre for hvilke retskilder der er relevante i bioretlige problemstillinger
- forklare samspillet mellem bioetik og bioret
- beskrive retskildernes status i konkrete bioretlige problemstillinger
Færdigheder:
- identificere et bioretligt problem
- identificere de relevante retskilder og bioretlige grundprincipper
- afdække biorettens substans ved hjælp af bioretlige analyser.
Kompetencer:
- på baggrund af forskningsmæssige ræsonnementer evaluere biorettens funktion og virke
- diskutere og evaluere den valgte styringsmekaniske
- Selvstændigt strukturere og udføre et mindre skriftligt arbejde
- Argumentere fagligt og sagligt for sine synspunkter på baggrund af forskningsmæssige ræsonnementer
- Modtage og give konstruktiv feedback på skriftligt arbejde
- rådgive om den værdimæssige konsistens inden for den valgte bioretlige problematik
- foretage kvalificerede retlige analyser inden for et komplekst krydsfelt af jura, biologi, teknologi og biomedicin
1.”Bioret og bioetik” af Janne Rothmar Herrmann og Thomas Søbirk
Petersen. DJØFs Forlag. 2024. 175 sider.
2. Elektronisk materialesamling på absalon (forskningsartikler)
i alt 125 sider
3. Selvvalgt pensum på 100 sider: I tilknytning til den selvstændige skriftlige opgave forventes det, at den studerende refererer til relevant forskningslitteratur om emnet, som den studerende selv har fundet.
Det er ulovligt at dele digitale studiebøger med hinanden uden tilladelse fra rettighedshaver.
Strukturerede diskussioner
Workshop om metode, retskilder og retskildelære
Online elementer, herunder videoer og quizzer
- Kategori
- Timer
- Forberedelse (anslået)
- 178,25
- Seminar
- 28
- I alt
- 206,25
Der vil løbende i forbindelse med bl.a. cases i undervisningen være feedback fra underviseren. Case-arbejdet vil tydeliggøre hvilke (del-)læringsmål der konkret arbejdes med, og hvilke kriterier, der vægtlægges til eksamen.
- Studerende indskrevet på JUR: Selvbetjeningen på KUnet
- Studerende indskrevet på andre fakulteter på KU eller andre danske universiteter med en forhåndsgodkendelse fra eget Studienævn: Meritstuderende
- Alle andre studerende og enkeltfagsstuderende: Enkeltfagsstuderende (mod deltagerbetaling)
- Point
- 7,5 ECTS
- Prøveform
- Hjemmeopgave
- Prøveformsdetaljer
- Selvstændig skriftlig opgave.
Eksamensformen og undervisningen har til hensigt at være specialeforberedende på flere måder (træning i skriftlig juridisk analyse, problemidentifikation, skriftlig formidling, brug af retsvidenskabelige metoder). - Hjælpemidler
Læs en beskrivelse af de enkelte eksamensformer, herunder formkrav, omfang og frister i eksamenskataloget
Læs om praktiske eksamensforhold på KUnet
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ingen ekstern censur
- Eksamensperiode
Afleveringsdato:
- Reeksamen
Afleveringsdato:
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- JJUA55181U
- Point
- 7,5 ECTS
- Niveau
- KandidatKandidat tilvalg
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Forår
- Skemagruppe
- Se skema for undervisningstid
Studienævn
- Jura
Udbydende institut
- Det Juridiske Fakultet
Udbydende fakultet
- Det Juridiske Fakultet
Kursusansvarlige
- Janne Rothmar Herrmann (22-6c63707067307471766a6f6374306a6774746f637070426c7774306d7730666d)