JJUA55181U  Bioret

Årgang 2017/2018
Engelsk titel

Biolaw and bioethics

Kursusindhold

Kursets formål er at give de studerende forudsætninger for at arbejde med bioretlige problemstillinger og anskue bioretten i sammenhæng med bioetikken.

Bioretten beskæftiger sig med de retlige problemstillinger der er opstået som følge af udviklingen inden for bioteknologien og bioteknologiens indflydelse på mennesker, dyr og planter. Disse problemstillinger har igennem de seneste år ført til en udbredt debat og til indførelse og ændringer af en række love. De bioretlige problemstillinger må forventes at være væsentlige temaer på dagsordenen, også i årene, der kommer - både i relation til debat og lovgivning og såvel nationalt som internationalt.

Bioretten omfatter en række retlige fagområder, herunder menneskeret, sundhedsret, strafferet, ansættelsesret, patentret og dyreret.

I takt med revolutionerne inden for de biomedicinske og bioteknologiske forskningsområder opstår spørgsmål om, hvorvidt der kan eller bør sættes retlige grænser for anvendelsen af den moderne bioteknologi og biomedicin. Disse spørgsmål involverer etiske hensyn, overvejelser om relevante styringsmekanismer, fordele og ulemper ved forskellige former for regulering, etikkens rolle i forhold til retten m.v.

Kurset indledes med at introducere begreberne bioret- og bioetik. Forholdet mellem ret og etik anskues ud fra forskellige retsfilosofiske teorier, og spørgsmålet om regulering af bioteknologien og dens anvendelse diskuteres.

Der vil løbende blive inddraget cases til belysning af de teoretiske problemstillinger. Der lægges vægt på reguleringens indhold, hvordan etikken har påvirket retten, og hvilke sammenhænge, forskelle og ligheder, der er mellem retten og etikken inden for området. Fordele og ulemper ved forskellige styringsmekanismer drøftes ligeledes. I denne forbindelse redegøres bl.a. for de institutioner, der er oprettet til at administrere eller udvikle etikken inden for særlige områder, herunder Det Etiske Råd.

Den internationale regulering på området medtages, herunder Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin.Faget falder således i dels en teoretisk og metodisk ramme, hvor retsområdets særlige detegn/landskab afdækkes, retskilderne og grundprincipperne introduceres, hvorefter disse anvendes på en række tematiske gange, hvor udvalgte illustrative bioretlige emner analyseres og diskuteres.

Faget bygger ovenpå en række elementer/kundskaber fra BA-uddannelsen (strafferetlige, menneskeretlige, retsfilosofiske elementer), inddrager metodiske perspektiver og resultater fra andre fagområder end retsvidenskaben (primært fra bioetikken/fagfilosofien) og undersøger nye retlige problemstillinger i skæringsfeltet mellem jura, biologi, teknologi og
biomedicin.

Faget forudsætter ikke, at man har fulgt bestemte fag.

Målbeskrivelser

Kurset giver den studerende forskningsbaseret viden om bioretten; dvs. den studerende kan:

  • beskrive og redegøre for de relevante retskilder, deres retskildemæssige værdi/status 
  • forklare samspillet mellem bioetik og bioret
  • på baggrund af forskningsmæssige ræsonnementer evaluere biorettens funktion og virke
  • afdække biorettens substans ved hjælp af bioetiske analyser.


Det faglige indhold danner grobund for, at den studerende i den selvstændige skriftlige opgave selv kan:

  • identificere et bioretligt problem
  • identificere de relevante retskilder og bioretlige grundprincipper
  • diskutere og evaluere den valgte styringsmekaniske
  • rådgive om konsistensen mellem retlige og etiske grundprincipper indenfor den valgte bioretlige problematik
  • træffe kvalificerede afgørelser indenfor et komplekst krydsfelt af
    jura, biologi, teknologi og biomedicin

Janne Rothmar Herrmann, Bioret,
Materialesamling (artikler og domme)

Case-arbejde
Strukturerede diskussioner
Workshop om metode, retskilder og retskildelære
Løbende feedback i undervisningsforløbet

 

Der vil løbende i forbindelse med bl.a. cases i undervisningen være feedback fra underviseren. Case-arbejdet vil tydeliggøre hvilke (del-)læringsmål der konkret arbejdes med, og hvilke kriterier, der vægtlægges til eksamen.

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Selvstændig skriftlig opgave.
Den studerende får anledning til at identificere et bioretligt problem, selv at identificere de relevante retskilder og bioretlige grundprincipper, selv at diskutere og evaluere den valgte styringsmekaniske, selv at rådgive om konsistensen mellem retlige og etiske grundprincipper indenfor den valgte bioretlige problematik og selv træffe kvalificerede afgørelser indenfor et komplekst krydsfelt af jura, biologi, teknologi og biomedicin.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

22. marts 2018

Reeksamen

3. august 2018

  • Kategori
  • Timer
  • Seminar
  • 28
  • Forberedelse
  • 178,25
  • I alt
  • 206,25