JJUA55114U Lejeret

Kursusdeltagerne skal erhverve sig et indgående kendskab til lejelovgivningen for private udlejningsejendomme, det vil sige lejeloven, boligreguleringsloven og erhvervslejeloven.

Et meget stort antal kontraktforhold er omfattet af lejelovgivningens ofte præceptive regler – uagtet om kontrakten er benævnt som en lejeaftale eller ej. Hertil kommer, at lejeforholdet i en privat udlejningsejendom danner grundlaget for værdiansættelsen, hvorfor det også i denne sammenhæng er afgørende med et indgående kendskab til lejeretten.

Kurset er således praktisk relevant for advokater, dommere, interne jurister, sagsbehandlere i huslejenævn m.v.

På kurset lægges vægt på at trække forbindelse til den almindelige aftale– og obligationsret – og samtidig give deltagerne et solidt grundlag for praktisk anvendelse af reglerne.

Lejelovgivningen er ofte blevet ændret, og senest med ikrafttræden den 1. juli 2022. Indledningsvist gennemgås kort den historiske udvikling med henblik på at placere den nuværende lovgivning i rette perspektiv. Ligeledes vil der løbende i undervisningen blive henvist til den historiske udvikling, hvor det er relevant for den nutidige anvendelse af lejelovgivningen.

Leje af fast ejendom er som hovedregel vedvarende kontraktforhold. Lejeloven har en kronologisk opbygning forstået således, at først behandles regler for indgåelse af lejeaftalen, herefter regler om adgangen til ensidigt at ændre eller udfylde den indgåede aftale, og afslutningsvist reglerne om lejeaftalens ophør af den ene eller den anden grund.

De enkelte emner som gennemgås kan grupperes således:

1. Lejeaftalens indgåelse

Afgræsning af hvilke retsforhold der er omfattet af lejelovgivningen og gennemgang af de grundlæggende regler for lejekontrakters indgåelse herunder form- og indholdskrav til lejeaftalerne, herunder forskelle og ligheder mellem beboelseslejeaftaler og erhvervslejeaftaler.

2. Ændring eller udfyldning af aftalen

Navnligt reglerne om lejefastsættelse har stor betydning, både for boliger og erhverv. De mange muligheder for at aftale eller varsle lejestigninger gennemgås – det vil eksempelvis sige krav om forhøjelse eller nedsættelse efter ”det lejedes værdi”, markedsleje, skatte- og afgiftsreguleringer, pristalsregulering, omkostningsbestemt husleje, herunder opstilling af budget, fordeling af budgetudgifter og formelle regler om varsling af lejeforhøjelser eller nedsættelser.

I denne gruppe falder også emner om mangler ved det lejede, fordeling af vedligeholdelsespligt, udlejers levering af forbrugsydelser, beboerrepræsentationens kompetence, muligheden for brugsrettens overgang samt de processuelle kompetenceregler om boligretten og huslejenævnet. Endelig behandles myndighedernes muligheder for at fastlægge begrænsninger i benyttelsen af boligerne med hjemmel i boligreguleringsloven.

3. Lejekontraktens ophør

I denne gruppe falder anden del af lejers misligholdelse eller af brugsrettens overgang, herunder ved tilfælde af bytte, lejers død samt den gensidige adgang til opsigelse og ophævelse af lejemålet, herunder forskelle og ligheder mellem retsstillingen for beboelseslejemål og erhvervslejemål.