JJUA04585U Medieret

Pressen og de elektroniske medier omtales ofte som den fjerde statsmagt eller the public watchdog, og der er heller ingen tvivl om, at pressen spiller en betydelig rolle i samfundet og for det politiske liv. Pressens interesse for både de mere alvorlige samfundsspørgsmål og døgnets begivenheder medfører imidlertid, at pressens medarbejdere på godt og ondt let kommer til at overtræde samfundets og retssystemets normer og regler, bl.a. i forhold til borgerens privatliv og personlighed. Dette fænomen er ikke blevet mindre, efter de elektroniske mediers tiltagende dominans på mediemarkedet med deadline ”hvert minut”.

Dansk ret har i de seneste år bevæget sig betydeligt i konsekvens af retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sager om indgreb i ytrings- og pressefriheden i henhold til artikel 10 i Menneskerettighedskonventionen. Ytrings- og pressefriheden og grænserne herfor efter Menneskerettighedskonventionen gennemgås derfor grundigt. Det samme gælder de danske straffebestemmelser, der har særlig betydning i en medieretlig kontekst, sådan som de må fortolkes og anvendes i lyset af menneskerettighederne (freds- og æreskrænkelser, handlinger begået som led i journalistisk research mv.)

Medieansvarsloven regulerer ansvars- og hæftelsesforholdene mv. for mediernes medarbejdere og indeholder bl.a. et system med et særligt ansvar for den ansvarshavende redaktør, der både er udvidet og begrænset i forhold til de almindelige ansvarsregler. Disse regler har selvsagt stor betydning i medieretten og gennemgås derfor også grundigt.

Medieansvarsloven indeholder en generalklausul om god presseskik. Denne generalklausul er suppleret af De Vejledende Regler om God Presseskik og af Pressenævnets praksis. Disse regler er af central betydning for pressen og indgår derfor også i undervisningen.

I særligt den kritiske journalistik er kildebeskyttelse ofte af afgørende betydning. De danske regler om kildebeskyttelse er reguleret i retsplejeloven. Disse regler samt andre af retsplejelovens regler af stor betydning for pressen gennemgås derfor også.

Endelig berøreres de særlige persondataretlige regler, der gælder for medierne.

Formålet med kurset er at give de studerende en grundlæggende indsigt i de regler, der regulerer pressens forhold på feltet, og at give de studerende solide redskaber til at identificere og analysere de retlige problemstillinger, som opstår på medierettens område, samt at se disse i lyset af de bærende hensyn bag hele den medieretlige regulering.

Da fagets problemstillinger er i konstant udvikling, vil der i undervisningen blive lagt betydelig vægt på retspraksis både fra de danske domstole og Menneskerettighedsdomstolen og på praksis fra Pressenævnet.

Det forudsættes, at de studerende deltager aktivt i undervisning både via fremlæggelser og i forbindelse med behandlingen af cases samt ved diskussionerne af relevante retlige problemstillinger i undervisningen.

En gang i semesteret afholdes så vidt muligt seminar eller gæsteforelæsning omkring et aktuelt emne.

Kompetenceprofil / læringsmål:

Viden om

Redegøre for det almindelige strafferetlige og civilretlige ansvarssystem og om den særlige retlige regulering af massemediernes ansvar.

Redegøre for indholdet af ytringsfriheden, herunder den særlige udvidede ytringsfrihed, der gælder for medier og journalister, og de i straffeloven hjemlede begrænsninger i ytringsfriheden.

Redegøre for reglerne om god presseskik, Pressenævnets funktion og kompetence samt principperne bag reglerne om genmæle.

Redegøre for de særlige forhold, der gælder for medier i relation til persondataloven og massemediernes informationsdatabase.

Færdigheder i

Forklare og analysere hensynene bag ytringsfriheden og pressefriheden.

Forklare og analysere hensynene bag privatlivsbeskyttelsen og andre beskyttelsesinteresser.

Forklare og analysere de centrale elementer i journalisters mv. særlige retsstilling (kildebeskyttelse og andre særlige retsplejemæssige privilegier) og begrundelsen herfor.

Forklare og analysere de centrale regler for mediernes ansvar og begrundelsenherfor.                      

Kompetencer til at

Identificere retlige problemstillinger af betydning for medieretten og holde dem op mod de bærende hensyn bag ytrings- og pressefriheden på den ene side og privatlivsbeskyttelsen mv. på den anden side.

Diskutere fordele og ulemper og foretage en kritisk afvejning af de hensyn der bærer det særlige ansvarssystem over for det almindelige ansvarssystem.

Diskutere og foretage en kritisk analyse af journalisters og mediers udvidede ytringsfrihed over for andre krydsende hensyn (privatliv, samfundsfreden mv.).

Diskutere og foretage en kritisk analyse af fænomenet god presseskik og Pressenævnets funktion i forhold til almindelig retlig regulering.

Diskutere de retsplejemæssige privilegier, som journalister nyder, i lyset af de   bærende hensyn bag disse regler set i forhold til de bærende hensyn bag de almindelige regler. 

Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde.