HVKK03281U Visuel kultur/Kunsthistorie -Kunst og Kulturforskning- Del 1 Resiliens: menneske- og naturrester Del 2 Satiriske reaktioner på censurerende magter

Årgang 2021/2022
Engelsk titel

Visuel Culture/Art History: Part 1 Resiliens: menneske- og naturrester Part 2 Satirical reactions to censoring powers

Kursusindhold

Del 1

Hvordan kan det være, at både vores kunstfaglige uddannelse og en overvejende del af den museologiske forskning hjemme såvel som internationalt har haft så relativt lidt at sige om grøn omstilling, det antropocæne og klimaforandringer? Kunstens kreative potentialer, kunstfaglige og kulturvidenskabelige tilgange samt museet som institution er så langt fra ligegyldige medaktører i det voldsomt store og presserende problem, som nu tegner sig for livsformer, mennesker og deres miljøer. Det kan derfor synes overraskende, at de (og vi) som aktører for det meste er relativt marginale, forsinkede, uberørte, uhørte, usete, hvis ikke usmagelige. Hvorfor er det så svært at finde gode studier af, hvad der sker med kunstmuseumsudstillingen, når den opererer på posthumane og postøkologiske vilkår? Hvordan kan det være, at vi tit bliver svar skyldige, når vi bliver bedt om vores faglige bud på, hvordan man bedste skriver kunsthistorier, i kontakt med samtidens grønne økokunst, der går i retning af en bæredygtig livsform? Hvor ligger kunstens udfordringer i dag med hensyn til at antyde muligheder for resiliens, hinsides gentagelser af tidligere typer af antropocentrisme og objekt- og anden-gørelser af natur? Har kunstverdenen, vores fag og institutioner for alvor bidraget til, at resilient eksistens i post-romantiske relationer kan realiseres og faktisk bliver det, for mennesker og de andre livsformer og materialiteter vi lever med og igennem?

I dette delforløb i kurset vil vi arbejde introducerende med at analysere og diskutere samtidshistoriske tilgange til kunsthistorie, kunstprojekter, museumsudstillinger og møder med kunst, hvis omdrejningspunkt er det Antropocæne, klimaforandringer og den udfordring som resiliens og bæredygtighed udgør i dag og i overskuelig fremtid. Dette delforløb orienterer sig mod kunst- og kulturfaglige problemstillinger efter globalisering og efter udviklingen af postøkologisk og postmiljømæssig forskning i den vestlige kulturkreds siden 1990erne. Vi fokuserer på spørgsmålet vedrørende, hvorledes man i dag i en kunstverden kan tilnærme sig en forestilling om resiliens og bæredygtighed, når menneskelig eksistens er i restordre og sker i planetære ruiner, når moderne vestlig naturæstetik er for grådig og koloniserende, og når bestemt skelnen mellem kultur og natur er en del af problemet, som måske heller ikke har en løsning.

Dette er et kort og introducerende delforløb, så vi arbejder med nogle få, men tankevækkende nedslag i tekster og cases. Det kan f.eks. være kunstprojekter af Chris Jordan, Zheng Bo, Isa Winkler eller Jason de Caires. Det kan være udstillinger som f.eks. Australian Museums løbende arbejde, Ecovention (2002), Culture|Nature (2008), Greenwashing (2008), Human|Nature (2008-9), Eco-Visionaries (2019), Sustainability Art #4 (2020), eller Countryside, the Future (2020).

Kurset er baseret på et kompendie, der indeholder kunstfaglige og kulturteoretiske tekster af forfattere såsom Bataille, Baudrillard, Certoma, Chakrabarty, Demos, Haraway, Jasanoff, Latour, Morton, Szerszynski, Todd, Tsing.

Del 2

Mens selvcensur blandt satirikere er blevet et omstridt emne i de seneste årtiers kulturdebat, er censur i bred forstand blevet et voksende og omdiskuteret forskningsemne i den akademiske verden. I dette delforløb vil vi forsøge at forbinde de to tendenser ved at undersøge billedsatirens mellemværende med forskellige censurerende magter fra det 19. til det 21. århundrede. I det 19. århundrede var billedsatiren en af de mest censurerede kunstformer i Europa, og i dag er den udfordret af nye og mere diffuse former for pression. Frygt for terror, frygt for dårligt omdømme, frygt for udelukkelse fra offentligheder eller markeder og interventioner såsom cancel culture er blot nogle af de fænomener, der hæmmer og udfordrer billedsatirens frie udfoldelse i dag.

I overensstemmelse med en række nyere forskningsbidrag (af bl.a. Robert Darnton, Nora Gilbert, William Olmsted m.fl.) vil vi ikke kun betragte censur og censurlignende foranstaltninger som repressive magter, der kvæler kunsten og kreativiteten, men også som produktive magter, der kan anspore og inspirere til opfindelse af nye kunstneriske udtryksformer. Således vil vi også undersøge, hvordan forskellige censurerende magter har bidraget til at udvikle billedsatiren: Har de fx bidraget til at gøre satiren mere indirekte, alluderende eller allegorisk? Har de givet stof og anledning til udviklingen af særlige temaer, motiver, symboler eller karakterer i satiren? Har de ansporet tilblivelsen af nye former for satire, der ikke harmonerer med den endnu herskende opfattelse af satire som en angribende og lattervækkende udtryksform (fx sørgmodige eller forsonende satirer)?

I dette delforløb vil vi tage udgangspunkt i den eksisterende forskning i, hvordan satirisk visuel kultur har reageret på censur og retsforfølgelse i det 19. og tidlige 20. århundrede, for derefter at spørge, hvordan billedsatiren reagerer på nyere og mere diffuse former for pression i det sene 20. og tidlige 21. århundrede? Er der vigtige grundlæggende ligheder, eller fremkalder de nye vilkår helt nye satiriske reaktioner? Anderledes formuleret: Hvordan reagerer satirisk visuel kultur på censurlignende interventioner i dag? Ud fra dette perspektiv vil vi undersøge en række satiretegninger og satireblade fra det 19. og tidlige 20. århundrede (fx tegninger af André Gill og blade som Simplicissmus), en række satiriske film og tv-serier fra det 20. århundrede (fx Ingmar Bergmans För att inte tala omalla dessa kvinnor og Monty Pythons Flying Circus) samt en række satireblade, tv-serier og film fra det 21. århundrede (fx Charlie Hebdo, South Park og The Square).

Certomà, C. (2016). Introduction. In Postenvironmentalism (pp. 1-18). Germany: Palgrave. 16ns.

Demos, T. J. (2016). Introduction. In Decolonizing Nature : Contemporary Art and the Politics of Ecology (pp. 7-29). Sternberg Press.

Haraway, D. (2015). Anthropocene, Capitalocene, Plantationocene, Chthulucene: Making Kin. Environmental humanities, 6(1), 159-165.

Morton, T. (2007). Toward a Theory of Ecological Criticism. In Ecology without Nature : Rethinking Environmental Aesthetics (pp. 1-28). Harvard University Press.

Normand, V. (2015). In the Planetarium: The Modern Museum on the Anthropocenic Stage. In H. Davis & E. Turpin (Eds.), Art in the Anthropocene : Encounters among Aesthetics, Politics, Environments and Epistemologies (pp. 63-78). Open Humanities Press.

Todd, Z. (2015). Indigenizing the Anthropocene. In H. Davis & E. Turpin (Eds.), Art in the Anthropocene : Encounters among Aesthetics, Politics, Environments and Epistemologies (pp. 241-254). Open Humanities Press.

Del 2

Kurset er baseret på et kompendie, der indeholder kulturhistoriske og kulturteoretiske tekster af bl.a. Robert Darnton, Vic Gatrell, Robert Goldstein, Nora Gilbert og William Olmsted.

Deltagere kan forberede sig ved at læse følgende tekster fra kompendiet:

Robert Goldstein: “The Fear of Caricature and the Censorship Mechanics”

Nora Gilbert: “The Joy of Censorship”

Forløbet er tænkt som et fladt, fælles plenum eller sæt forbindelser. I de enkelte kursusgange indgår både underviseroplæg og korte mundtlige deltageroplæg fra læsegrupper, som underviser organiserer før kursusstart. Vi diskuterer cases og arbejder med at bruge teksterne i analyse og diskussion undervejs.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 279
  • Vejledning
  • 1
  • Eksamen
  • 84
  • I alt
  • 420
Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet