HVKK03281U Visuel kultur/Kunsthistorie/Moderne kultur: Kunst og kulturforskning 3: Kunst som kontaktzone/ Sorthed og samtidskunst

Årgang 2019/2020
Engelsk titel

Art as Contact Zone”/ “Blackness and Contemporary Art

Kursusindhold

Kurset består af to separate moduler, der hver varer 7 uger. ”Kunst som kontaktzone” undervises på dansk og ”Sorthed og samtidskunst” på engelsk. Begge undervisere taler og skriver flydende dansk, så man vælger selv, om eksamen er på dansk eller engelsk.

Kurset er åbent for KA-studerende på 2019 ordningerne for Visuel kultur og Kunsthistorie (modulet Kunst- og kulturforskning) samt Moderne Kultur (modulet Kulturanalyse). Studerende på 

Visuel kultur og Kunsthistorie har en portfolioopgave med mindre skriftlige opgaver, mens studerende fra Moderne Kultur har en fri skriftlig opgave.

 

Tid: Undervisningen finder sted om fredagen kl. 11-15, med første undervisningsgang den 7. februar.

 

Undervisningsform: Der vil blive udarbejdet to kompendier til kurset.

 

Kunst som kontaktzone: Konflikt og forhandling i samtidens offentlige rum (uge 6-12)

Art as Contact Zone - Conflict and Negotiation in Contemporary Public Spaces

Indhold:

På samtidskunstscenen eksperimenteres der for tiden med en række nye kunstneriske og kuratoriske praksisser. I den senere tid er flere kunstinstitutioner eksempelvis begyndt at undersøge mulighederne for på den ene side at arbejde med procesorienterede, deltagerbaserede og socialt engagerede praksisser, ligesom de på den anden side forsøger at adressere forskellige – og ofte ganske fragmenterede – offentlighedsgrupper. Eksempler herpå tæller Oliver Resslers videopraksis, der med afsæt i længerevarende samarbejder med bl.a. aktivister, NGO’er og forskere sætter fokus på klima- og migrationspolitiske problemstillinger, såvel som CAMP: Center for Art on Migration Politics, der fungerer som en kritisk udstillings- og debatplatform med base Trampolinhuset: Et medborgerhus beliggende for flygtninge, asylansøgere og andre medborgere beliggende i Nordvest-kvarteret i København. Projekter som disse finder ofte ikke alene sted i museernes og kunsthallernes konventionelle udstillingslokaler, men også uden for institutionerne i storbyernes offentlige rum, her forstået i bred forstand som omfattende et bredt spektrum af fysiske, diskursive og digitale sites.

Vi skal på kurset se nærmere på, hvem samtidskunstprojekter som disse retter sig mod, og hvilke effekter de medfører. Formålet vil dels være at undersøge det udvidede spektrum af kunstneriske strategier, som der eksperimenteres med, herunder eksempelvis interventionskunst, street art og artivism. Dels vil det være at problematisere selve begrebet om offentlige rum, idet det ikke udgør en homogen størrelse, men derimod et heterogent felt af forskellige – og ofte modstridende – interesser, der konstant er til forhandling. Hvordan kunsten tager del i disse konfliktfyldte forhandlinger, på hvilke måder dens nye praksisformer indvirker på storbyernes offentlige rum og hvem der drager fordele heraf, vil derfor udgøre et centralt omdrejningspunkt for kursets diskussioner.

Konkret vil kurset bl.a. undersøge, hvordan kunstneriske og kuratoriske projekter på forskellig vis bidrager til at forhandle de uoverensstemmelser og konflikter, som opstår i forbindelse med pluraliseringen af samtidens migrationsprægede storbyrum. For eksempel i byer som, Berlin, London, Stockholm og København. Med afsæt i casestudies vil vi analysere og diskutere, hvordan kulturelt sammensatte offentlige rum fungerer som kontakt- og konfliktzoner, og vi vil se nærmere på, hvordan kunstneriske og kuratoriske projekter kan bidrage til at forhandle forskelligheder og til at skabe nye offentligheder qua kritiske og politiske praksisser.

Undervisnings- og eksamensform: Kurset vil inddrage teoretiske tekster af bl.a. Chantal Mouffe, Rosalyn Deutsche, Nora Sternfeld, Claire Bishop og Bruno Latour. Undervisningen vil veksle mellem forelæsninger i plenum og analytisk arbejde i mindre grupper. Desuden vil kurset inkludere filmvisning og en ekskursion. 

 

Blackness and Contemporary Art (uge 13, 14, 16, 17, 18, 20 & 21)

 

The focus of this course is blackness in its chromatic, somatic, metaphorical, historical and lived dimensions as they relate to contemporary visual art and performance. Taking these different facets into account, the course will engage discussions of blackness and antiblackness in relation to artists, artworks, viewers, in theory and in the broader social field.

 

We will be analyzing the work of selected African-descended artists such as Miriam Haile, Sandra Mujinga, Tabita Rezaire, Zanele Muholi and Black Quantum Futurism. But also the ways that blackness features in artworks or exhibitions by non-black artists like Kirsten Justesen, Hesselholdt & Mejlvang, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Henriette Heise and Hanni Kamali. 

 

Questions for discussion and study include: What kind of temporalities are ascribed to blackness? How do gender, sexuality, class and nationality impact identification with or articulations of this category? What are the spatial logics and geographies engaged by black contemporary artists? What are the possibilities and pitfalls of using the concept of blackness in the study of contemporary art? How is blackness assigned metaphorical charge by artists and with what consequences? 


To help us approach these questions, the readings for this course will consist of a combination of scholarly works that address the persistent significance of racialized violence such as enslavement, colonization, surveillance and incarceration (with particular attention given to black feminist theory) and art historical analyses of art of the African Diaspora. Through these readings we will become acquainted with a range of methodological approaches relevant to African Diaspora art history and critical race art history, including Tina Campt’s “listening to images” (2017) and 

Christina Sharpe’s “black redaction and annotation” (2016). We will also discuss student or researcher positionality in relation to the topics of blackness and antiblackness.

 

Teaching will involve lectures, analytical exercises in smaller groups as well as possible screenings and excursions.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger i plenum og analytisk arbejde i mindre grupper
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 84
  • Forberedelse
  • 270
  • Forelæsninger
  • 65
  • Vejledning
  • 1
  • I alt
  • 420
Point
15 ECTS
Prøveform
Portfolio
Kriterier for bedømmelse

Portfolien består af en række bundne opgaver, der stilles i løbet af se-mesteret.

Ved semesterstart fastsætter underviseren tidspunkterne for, hvornår i semesteret de forskellige elementer i portfolien kan indleveres til feedback.