HSSK00048U SPS; Særligt studeret sprogpsykologisk emne B: Lidelsens sprog

Sproget er et vigtigt værktøj, når vi skal prøve at forstå, hvordan mennesker har det, og hvordan vi oplever fænomener i verden og i os selv. I praksis afdækkes mange fænomener vha. præfabrikerede kategorier i spørgeskemaer og andre skriftsprogsbaserede manualer – fx i trivselsundersøgelser på arbejdspladsen og i samfundet generelt, tilfredshedsundersøgelser i forbindelse med salg og produktudvikling osv. Og så er der de diagnostiske spørgeskemaer og symptombeskrivelserne i tilknytning hertil, som i bredt omfang benyttes i sundhedssystemet i forbindelse med psykiske lidelser såsom stress, depression mfl. Et område, hvor det i særligt høj grad er vigtigt for spørgeren, behandleren, at få et så præcist indblik i oplevelsen af det undersøgte fænomen som muligt for at kunne stille den rigtige diagnose og yde den mest optimale behandling. Men er det muligt at indfange menneskers faktiske oplevelser af fænomener via spørgeskemaer og præfabrikerede kategorier? Passer kategorierne til de fænomener, der opleves?

Her kommer sprogpsykologiens kerneområde, den fælles forståelse, i spil, idet vi er nødt til at stille spørgsmålstegn ved den fælles forståelse, der antages at være mellem spørger og udspurgte, når forudbestemte kategorier forudsættes at passe på den forståelse og oplevelse, den udspurgte har.

Med udgangspunkt i den store betydning, korrekt diagnosticering og behandling har i sundhedssystemet og for det enkelte menneske, er fokus for dette kursus netop oplevelsen af psykiske lidelser som stress, depression mfl. Vi skal undersøge, hvad minutiøse sproglige analyser af udtrykte oplevelser kan bidrage med i forståelsen af og tilgangen til psykiske lidelser – og om en sådan tilgang kan bringe os nærmere en fælles forståelse. Ud fra dette kan vi undersøge spørgsmål som:

• Hænger kriterierne i spørgeskemaer og diagnostiske beskrivelser sammen med de oplevelser, folk faktisk har?

• Hvilke parametre spørges der normalt til, og hvilke fænomener bliver fremlagt som meningsfulde af de mennesker, som er påvirket af lidelserne?

• Kan man via sproglige analyser finde frem til alternative måder at anskue og tilgå bestemte diagnoser på end de gængse?

   

  På kurset vil vi teoretisk tage udgangspunkt i socialkonstruktionistisk teori, fænomenologisk psykiatri og sociologisk og psykologisk teori om psykiske lidelser. Med det teoretiske udgangspunkt kan vi sammenholde eksisterende viden og (kritiske) vinkler på psykiske lidelser og diagnosticeringen heraf med vores sproglige fund.

  Du vil desuden blive introduceret for forskellige sprogpsykologiske metoder, som tilbyder den høje detaljeringsgrad, som er nødvendig for at undersøge oplevelsers sproglige udtryk. Vi skal bl.a. arbejde med:

  -  den systemisk-funktionelle lingvistiks analyseapparat

  -  diskursanalyse

  -  konceptuel metaforteori

  (Kendskab til metoderne er ikke en forudsætning for at deltage i kurset).

  Som studerende på kurset opnår du derved:

  -  en viden om, hvordan psykiske lidelser manifesterer sig i sproget, og hvad dette bidrager med i forståelsen af lidelserne

  -  indblik i sproglige metoder, der kan belyse menneskers oplevelser af fænomener generelt med psykiske lidelser som case

  -  kompetencer til at undersøge sammenhængen mellem de kriterier og målingsværktøjer, der anvendes i sundhedssystemet, og det, som mennesker faktisk giver udtryk for at opleve

   

  Overordnet opnår du med kurset en tilgang til at undersøge menneskers oplevelser af fænomener, som vil være givtig på mange andre områder end kun undersøgelsen af psykiske lidelser. De opnåede kompetencer er vigtige i alle typer af arbejde, hvor du direkte eller indirekte har med mennesker at gøre, og hvor kompetencer til at sætte sig ind i og undersøge forskellige forståelser og oplevelser er afgørende. Det kunne fx være områder som HR, rekruttering, brugermanualudvikling mm.