HMVB01608U Musikvidenskab: Musikvidenskabeligt seminar: Musik og oplysningstid

Holbergs komedie, Kilderejsen (1724); Rousseaus musikleksikon, Dictionnaire de musique (1768/1772/1775); J.A.P. Schulz’ aftensang Sig månen langsomt hæver (1790); Mozarts opera Tryllefløjten (1791). Alt dette er fænomener som hører til 1700-tallets kultur- og musikhistorie. Men hvad har de til fælles ud over det? Svar: I alle eksemplerne sættes ’musik’ i forbindelse med 1700-tallets store ide om ’oplysning’. Eller store ideer om oplysning. For det sker unægtelig på forskellige måder, og ’oplysning’ er et temmelig broget begreb, både i 1700-tallet og sidenhen.

I Kilderejsen gøres f.eks. grin med operaen som genre og som modedille ud fra en oplysningstankegang. Men det betyder ikke at andre oplysningsfolk i andre sammenhænge og på andre tidspunkter ikke kunne forsvare operaen som kunstform, eller at operaer og deres komponister og tekstforfattere ikke kunne være prægede af oplysningsideer, som det f.eks. er tilfældet i Tryllefløjten. Men heftige offentlige diskussioner og kritik af operaen som fænomen blussede jævnligt op i 1700-tallet. Sådanne diskussioner var uvægerligt forbundne med politiske og ideologiske spørgsmål, og satte dermed nogle af oplysningstidens grundlæggende spørgsmål i spil. På kurset vil vi specielt beskæftige os med to af disse større offentlige opera-debatter eller fejder: Den såkaldte ’Buffoniststrid’ i Paris (1752-54), som fik de franske filosoffer (f.eks. Rousseau) til at spidse pennen, og den danske ’Holger-fejde’ (1789), hvor radikale oplysningsfolk som f.eks. Peter Andreas Heiberg, der nogle år senere blev landsforvist, blandede sig med satire og polemisk ildhu.

Kurset vil også introducere til andre sider af 1700-tallets musikhistorie, hvor oplysningens tanker og ideer satte sig spor. Det gælder ikke mindst i forhold til instrumentalmusikken. ”Sonate, hvad vil du mig?” spurgte Rousseau i opslaget om ’Sonate’, i sit berømte musikleksikon (ifølge Rousseau var det dog forfatteren Fontenelle, der var ophavsmand til spørgsmålet). Problemet om hvad den ordløse instrumentalmusik overhovedet skal gøre godt for blev dermed formuleret i en prægnant one-liner. I forhold til dette spørgsmål kom mange forskellige ideer og strategier i spil, og billedet af ’oplysningen’ fremstår igen ganske broget og mangfoldigt: Instrumentalmusikken blev både forsvaret og angrebet, og det var bl.a. i kontekst af sådanne diskussioner for og imod, at nogle af musikæstetikkens første væsentlige skrifter blev til. En af bidragyderne var kapelmesteren ved det Kongelige Teater i København, J.A.P. Schulz, der ellers mest er kendt i Danmark for sine Lieder im Volkston (1782-90) - dvs. ’sange i folketone’, herunder Sig månen langsomt hæver. Sange, hvis enkle stil og folkelige appel er del af en bevidst strategi, der trækker på tidens ideer og drømme om den generelle udbredelse af dannelse og oplysning (til og gennem musik) til alles gavn og nytte.

Kurset vil fungere bredt introducerende til musik- og kulturhistoriske emner som de ovennævnte. Dansk musik- og kulturhistorie i 1700-tallet vil, som det fremgår, være repræsenteret på kurset, men bliver samtidig set som del af en større Europæisk kontekst, og ikke kun som et isoleret nationalt fænomen. Et hovedformål med kurset vil samtidig være løbende - i fællesskab, igennem dialog, diskussioner og gruppearbejder - at udvikle ideer og problemformuleringer til afgrænsede undersøgelser i 1700-tallets musikhistorie, som studerende dernæst kan arbejde videre med i individuelle eksamensprojekter.