HMKK03626U Moderne Kultur: Kulturhistorie: Ikonoklasme før og nu: Kunst, kulturarv og kampen om historien

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

Cultural History:

Uddannelse

Moderne Kultur

Kursusindhold

Ikonoklasme – billedødelæggelse - [CUS1] har altid været en del af krige, konflikter og protestbevægelser, men de seneste års globale protester mod statuer og monumenter har øget interessen i fænomenet markant. Ikonoklasme forbindes ofte med ødelæggelsen af religiøse ikoner og symboler som under reformationen og den byzantinske billedstrid, men kan også betegne angreb på politiske symboler som fx den omfattende ødelæggelse statuer og monumenter under den franske revolution.

Selvom de senere års forskning har nuanceret billedet af den brutale ikonoklast, så betragtes ikonoklasme stadig ofte som noget, der foregår i udkanten af samfundet – udført af ustabile individer, ophidsede demonstranter eller fanatikere. Ikonoklastiske interaktioner er dog langt mere “normale” og udbredte, og kursets undersøgelse af de mere hyppige hverdagsinteraktioner vil bidrage til en bredere forståelse af, hvordan mennesker lever med kunst og billeder.

På kurset undersøger vi, hvordan ikonoklastiske interventioner bidrager til den konstante kollektive forhandling af det offentlige rum og derigennem den måde hvorpå en historisk kontekst, erindring og identitet bliver repræsenteret i det. Vi sætter spørgsmålstegn ved antagelsen om, at ikonoklasme i udgangspunktet er destruktivt og arbejder i stedet ud fra præmissen om, at ikonoklastiske interaktioner kan betragtes som meningsfulde udtryk – også når det ikke umiddelbart ser sådan ud.

 

I løbet af kurset undersøger vi ikonoklasmefænomenet i et kulturhistorisk og komparativt perspektiv. På hvilken måde går ødelæggelsen i dialog med sin samtid? Hvordan har udførslen og opfattelsen af ikonoklasme ændret sig gennem tiden? Hvad har den moderne kunsts brug af ikonoklasme som kunstnerisk skabende greb betydet for opfattelsen af ikonoklasme som religiøst og politisk magtredskab? Og hvilken rolle spiller udviklingen af ​​billeddrevne digitale kommunikationsteknologier for måden, hvorpå ikonoklastiske interventioner udføres og opleves?

 

I løbet af kurset vil vi diskutere billeders magt og hvorfor det opleves så voldsomt, når de bliver ødelagt. Vi vil undersøge nogle af de måder, billeder er blevet brugt (og stadig bruges) til at gribe, fastholde og udfordre magten. Som James Noyes (2016) har vist, har kunst og kulturarv (og, ikke mindst, ødelæggelsen af den) spillet en afgørende rolle i etableringen af ​​den moderne stat og gør det stadig. Vi tager afsæt i tekster af blandt andre kunst- og kulturhistorikere Dario Gamboni, David Freedberg og Stacy Boldrick, og prøver at forstå, hvorfor vi (stadig) ødelægger billeder.

 

Formålet med kurset er at give de studerende de nødvendige værktøjer til at bedrive selvstændig, dybdegående kontekstuel analyse af kulturhistoriske fænomener relateret til kursets emne. Kurset starter med at skabe en begrebslig ramme for at forstå ikonoklasme som fænomen og aktivere et referenceapparat, der kan sættes i spil i diskussioner om kursets emne. De efterfølgende kursusgange tager udgangspunkt i cases udvalgt af underviser, samt de studerendes analytiske arbejde med materialesamlinger, som de selv indhenter.

Clay, Richard (2007): “Bouchardon’s statue of Louis XV; iconoclasm and the transformation of signs,” Iconoclasm: Contested Object, Consted Terms, Routledge.

 

Gamboni, Dario 2007 [1997]: “A Historical Outline,” The Destruction of Art – Iconoclasm and Vandalism since the French Revolution, Reaktion Book, London.

 

Noyes, James (2013): “Introduction,” The Politics of Iconoclasm, Religion, Violence and the Culture of Image-Breaking in Christianity and Islam. I.B. Tauris, London & New York.

Kurset vil bestå af undervisning i plenum, øvelser og oplæg ved studerende samt ekskursioner. Det forventes at de studerende deltager aktivt i kursets forskellige aktiviteter.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 40
  • Forberedelse (anslået)
  • 296
  • Eksamen
  • 84
  • I alt
  • 420
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Censurform
Ekstern censur