HMKK03623U Moderne Kultur/Litteraturvidenskab: Kulturhistorie: forløb 2: Kollektiver og kunstnerfællesskaber

Kursusbeskrivelse:

I de seneste år har vi set kunstnere danne blivende arbejdsfællesskaber indenfor performancekunst, billedkunst og skrift. De kalder sig kollektiver, kommuner, netværk, redaktioner, platforme eller parainstitutioner. De arbejder interdisciplinært eller aktivistisk, skaber nye miljøer og publiceringsstrategier for flere end sig selv. Kollektivitet kan læses som et opgør med den individuelle kunstnersignatur og et forsøg på at gentænke kunstens infrastrukturer. I en tid med stigende strukturel prekarisering af kunst- og kulturarbejderen, kan tilvalget af det uafhængige kollektivs fællesskab både forstås som strategi, modstand og nødvendighed. Kollektivisme udstiller og angriber uundgåeligt ”bredere sociale og økonomiske produktionsbetingelser” (Stimson og Sholette 2007), men kunstnerfællesskabets sociale og økonomiske bæredygtighed er usikker. Hvor nogle af de nye fællesskabers infrastrukturer tilsyneladende opløses med de kollektiver, der har skabt dem, er der andre som hærder, og får en blivende effekt (Spahr 2018). Men hvad sker der, når kollektive arbejdsformer implementeres inden for rammerne af etablerede kunstinstitutioner? Kan kollektivet segmentere institutionen indefra? Og hvem tjener kollektivet? Kurset undersøger - gennem feministiske og post-marxistiske læsninger – både samtidens kollektiver og historiske kunstnerfællesskaber som potentielt socialt, økonomisk og æstetisk forandrende.

Kurset undersøger kollektive strategier i kulturhistorisk perspektiv ved at tage udgangspunkt i cases omkring 1970 og efter 2011. 1970ernes kunstnerfællesskaber vokser ud af studenteroprøret, kvindebevægelsen, kapitalismekritikken, den kolde krigs atomtrussel og modstanden mod Vietnamkrigen. I dansk kontekst etableres kollektiver så som Kanonklubben, Røde Mor, Solvognen og Bauhaus Situationiste, som rejser spørgsmål om klasse, køn og imperialisme på tværs af kunstformer og med politisk allierede udenfor den danske scene.

Når vi efter de massive oprør i 2011 i Tunesien, Egypten, Libanon, Yemen, og i kølvandet af Occupy Wall Street ser en re-politisering og selvorganisering af kunsten, så er det med både en kritik af senkapitalismens globale ulighed, men også en synliggørelse af samtidens økologiske kollaps og strukturelle racisme. Hvordan reformuleres fællesskab, økonomi og æstetik af danske kunstnere og kulturarbejdere i DANSEatelier, Laboratoriet for Æstetik og Økologi, Maronnage, FCNN, The Union etc.? Og hvordan kan vi forstå deres slægtskab med kollektiver og aktivistiske bevægelser, både historisk og i et internationalt perspektiv?

Kursets ambition er både at skabe begrebslig og historisk viden om kollektive strategier, samt at træne de studerendes metodologiske kompetencer i at indsamle, analysere, sammenligne og historisere kulturelle artefakter fra kunstneres kollektive praksis. Vi vil beskæftige os med begreber som klassisme, arbejde, prekarisering, omsorg, reproduktion, solidaritet, affektivt arbejde, infrastrukturel performance og produktionsæstetik. Vi skal læse tekster af bl.a. Sarah Ahmed, James Baldwin, Judith Butler, Édouard Glissant, Den Usynlige Kommité, Silvia Federici, Bojana Kunst, Audre Lorde, Blake Stimson og Gregory Sholette og Kathi Weeks.

Formålet med kurset er at give de studerende de nødvendige værktøjer til at bedrive selvstændig, dybdegående kontekstuel analyse af kulturhistoriske fænomener relateret til kursets emne. Kurset starter med at skabe en begrebslig ramme for at forstå kollektivisme i kunsten og aktivere et referenceapparat, der kan sættes i spil i diskussioner om kursets emne. De efterfølgende kursusgange tager udgangspunkt i et par eksemplariske cases udvalgt af underviser, samt de studerendes analytiske arbejde med materialesamlinger, som de selv indhenter. De studerende opfordres til at skabe og dele materialesamlinger i grupper og metodisk udforske egne arbejdsfællesskaber parallelt med at de analyserer kollektivitet i kunsten. Således træner og reflekterer de studerende også organisering, strukturering og generøsitet i deres egen praksis som kulturarbejdere.