HMKK03616U Moderne Kultur/Kunsthistorie: Kulturpolitisk emne: Det moderne museum

Årgang 2023/2024
Engelsk titel

The modern museum

Uddannelse

Moderne Kultur og Kunsthistorie

Kursusindhold

Museer er forskellige og har gennem tiderne haft diverse roller og funktioner. I den danske museumslov bliver der lagt vægt på til indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling i lokalt, nationalt og globalt perspektiv. En anden vinkel på disse perspektiver belyser museets funktion fra et disciplinær- og magtperspektiv, hvor museet betragtes som en vigtig institution i konstruktionen af privilegeret viden og kulturarv, samt det narrativ, der påvirker borgernes kulturelle identitet. Museet har dermed også en dannende rolle – ikke kun ud fra den formidlingsfunktion, det har i forhold til kunst og kultur, men også i forhold til dets organisering af tid og rum. Museet er dog også et sted, hvor borgere samles for at opleve, diskutere, deltage og danne fællesskaber.

 

Forskellige kulturpolitikker, strategier, formidlingstiltag og digitale kommunikationsformer påvirker disse funktioner. I over tre årtier er der blevet snakket om en ny museologi, der vil og gør noget andet end den gamle museologi – en forskydning fra museum 1.0 til museum 2.0. Men hvad indebærer sådan en forskydning, og hvordan påvirkes det moderne museum af den? Hvordan påvirker den nye museologi f.eks. faktorer som magt og viden, de besøgendes almene dannelse, deltagelse og oplevelse i forhold til de museumsprofessionelles ekspertrolle, museets rumlige konstruktion og dets rolle indenfor det kulturproducerende felt? Dette kursus stiller skarpt på de gnidninger, det moderne museum konfronteres med, og placerer museerne i kulturpolitisk perspektiv.

 

Første del af kurset fokuserer på museets traditionelle rolle ud fra et historisk perspektiv: hvilke krav stiller den danske museumslov? -  og hvordan tegner de kulturpolitiske forhold sig i et dansk perspektiv? Hvordan er f.eks. rammeaftaler og strategier udformet, når det gælder Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet? Hvordan kan museets betydning beskrives i forhold til dansk kulturpolitik og det bredere kulturfelt? Teoretisk fokuserer første del af kurset dermed på den nye museologiforskning, hvordan den bryder med den ældre museologiforskning, og om den gør det på den markante måde, som mange fortalere for ny museologi hævder.

 

Anden del af kurset fokuserer på koblingen mellem det moderne museum, digital kommunikation, digitale platforme, publikumsudvikling og deltagelse. Hvad kendetegner digital kommunikation, og hvilken rolle spiller digitaliseringsprocesser og digitale objekter for museet? Er der nye repræsentationsformer på spil i dag, og hvordan påvirkes museerne af den kulturpolitik, der fremmer en stigende inddragelse af publikum? I denne del lægges der især vægt på litteratur, der redegør for bevægelsen fra Museum 1.0 til Museum 2.0. En bevægelse, der for nogle markerer et ryk fra museets oplysende og dannende rolle til en mere formidlende og dialogisk rolle, hvor deltagelse bliver et nøglebegreb. Diskursivt går vi fra begreberne ”museumsgæster” og ”borgere” til ”brugere” - og i forlængelse heraf - koncepter, der i et digitalt perspektiv benævnes ”brugergenereret indhold”, ”produsers”, ”kreativt publikum” eller ”produktive entusiaster”. På kurset bliver der både redegjort for optimistiske stemmer i forhold til digital kultur og ”deltagelsespolitik” og museets rolle heri, samt kritiske stemmer, der fokuserer på platformenes skyggesider, såsom kommercialisering, overvågning, ”digital labour”, ”tracking” og ”data mining”. Hvad er udfordringerne, når statsanerkendte museer ”mødes” på Facebook, Instagram, YouTube og TikTok? Hvordan defineres deltagelse ud fra de kommunikationsformer, som platformene stiller til rådighed? Hvad sker der med institutionel ekspertviden, når alle er eksperter på nettet? Hvad sker der i mødet mellem platformssamfundet og det digitale museum? Hvordan påvirker de emancipatoriske deltagelsesdiskurser det faktiske virke på museerne? For at svare på disse spørgsmål læser vi relevant litteratur, analyserer cases og tager på udflugt(er).

 

Kursets tredje del består af en heldags workshop, hvor de studerende arbejder målrettet med deres individuelle opgaver, præsenterer deres arbejde samt giver og modtager feedback.

 

For at kunne indstille sig til eksamen skal den studerende have fået godkendt en opgave.

Kompendiet Det moderne museum kan købes før studiestart.

 

Studerende skal også selv finde frem til online artikler og bogkapitler gennem deres KU- logins i KUBIS.

Kurset består af forelæsninger, diskussioner i plenum og grupper samt analyser af konkrete casestudies, hvor de studerende får mulighed for at arbejde med den teori og metode, som de præsenteres for. Kurset slutter med en heldags workshop, hvor de studerende arbejder selvstændigt og i grupper med individuelle opgaver. Op til workshoppen afleverer de studerende en kort skriftlig opgave, der indeholder en introduktion, problemformulering samt teoretisk og metodisk rammesætning, som de har mulighed for at få feedback på.
Kurset er ét ud af tre kulturpolitiske kurser tilbudt i dette semester, der konstituerer anden halvdel af et kulturpolitisk modul (den første del er det obligatoriske kursus Kulturpolitik: Teori, metode og analyse, som bliver undervist i første del af semestret). De studerende skal derfor vælge enten dette kursus, Digital kulturpolitik eller Demokratisering af kunst og kulturelt demokrati.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Forberedelse (anslået)
  • 140
  • Eksamen
  • 84
  • I alt
  • 252
Mundtlig
Individuel
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse