HMKK03614U Moderne kultur/Kunsthistorie: Kulturpolitisk emne forløb 2: Demokratisering af Kunst og Kulturelt Demokrati

Årgang 2022/2023
Engelsk titel

Cultural Policy: Democratization of Art and Cultural Democracy

Uddannelse

Moderne Kultur og Kunsthistorie

Kursusindhold

”Demokratisering af Kunst og Kulturelt Demokrati” vil stille skarpt på danske kunst- og kulturinstitutioners formidling af, forskning i og bevaring af kunstværker og genstande. Overskriften på emnekurset er museernes fokus på såkaldt ”demokratisering af kunst” (bred formidling af kunst og kultur til en repræsentativ gruppe af befolkningen), som over de seneste år er begyndt at fylde mere i museernes målsætninger, og som diskuteres op imod det tiltagende kritiske spørgsmål målrettet museernes evne til at skabe kulturelt demokrati (museernes formidling som repræsenterende befolkningen i Danmark i dag). Ønsket om øget demokratisering af kunst og kultur kommer af et politisk fokus på museernes rolle som demokratiske dannelsesinstitutioner, hvor viden skabes og deles (og ikke bare stilles til rådighed) og derved er med til at udvikle en følelse af medborgerskab blandt børn, unge og voksne igennem aktiv deltagelse, refleksion og flerstemmighed. Igennem emnekurset vil vi sammen analysere og diskutere konkrete casestudies, der reflekterer danske museers og kunstinstitutioners tiltag til at åbne op for mere deltagelse, refleksion og flerstemmighed i praksis. Disse casestudies vil spænde bredt fra permanente og midlertidige udstillinger, til institutionernes samarbejde med skoletjenesten i formationen af videns- og læringscentre, som supplerer landets folkeskole- og gymnasiale uddannelser, samt strategier for at opkøbe og bevare nye værker og genstande.

 

Første del af kurset fokuserer på de store museums-institutioners konkrete arbejde med demokratisering af kunst og kulturelt demokrati. Vi skal sammen se nærmere på udvalgte særudstillinger fra de seneste år, og derigennem analysere og diskutere på hvilke måder (kuratorisk, formidlingsmæssigt, igennem events-programmer, mm.) museerne formår at åbne op for et rum, der inviterer flere aktører ind til aktiv deltagelse, refleksion og flerstemmighed. Vi vil også besøge Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet, og sammen udforske deres institutionelle rammesætninger for kurateringen og bevaringen af deres værker med særlig fokus på synergien mellem magasin og udstillingsrum.

 

Den anden del af kurset stiller skarpt på arbejdet med demokratisering af kunst og kulturelt demokrati uden for de store stats- og kommunal-ejede institutioner. Denne del vil introducere digitaliseringen af kunst og digitale kunstværker og diskutere på hvilke måder immaterielle, let tilgængelige og delbare værker udfordrer den centraliserede cirkulation og kuratering af kunst, og hvilke måder det digitale værk videreforhandler og reproducerer traditionelle kreative processer og derigennem de æstetiske, etiske og historiske rammesætninger for kunstbegrebet.

 

I forlængelse af vores arbejde med det digitale kunstværks muligheder og begrænsninger, vil vi udforske arbejdet med kunst uden for de store institutioner, og de aktivistiske rum der i disse år er opstået i ønsket om øget demokratisering af kunst og kulturelt demokrati. Vi skal besøge det internationale kunstcenter Copenhagen Contemporary (CC) for at lære mere om centerets arbejde med Kofoeds Skole og socialt udsatte borgere, og udforske hvad der sker når kulturpolitik tænkes sammen med socialpolitik.

 

Den sidste del af kurset består også af en heldags workshop, hvor de studerende får mulighed for at arbejde med temaer og emner, som de selv vælger, og som skal indgå i deres endelige eksamensopgave.

Undervisningsmaterialet består af videnskabelige artikler og uddrag af monografier, samt tekster og andet materiale relevant for de konkrete casestudies der bliver introduceret igennem forløbet.

 

Eksempler på udvalgt litteratur:

 

Alpers, Svetlana. 1991. ”Museums as a way of seeing”. Karp, I. og Lavine, S. (red.), Exhibiting Cultures. Washington: Smithsonian Institute Press, 25-32.

 

Sattrup, Lise. 2013. Jamen Hvad Skal Vi Kigge Efter? En Undersøgelse af hvordan Kunstmuseer muliggør Børns Medborgerskab. PhD.-Afhandling, Roskilde University, s. 9-32; 220-236.

 

Thiemeyer, Thomas. 2017. ”The storeroom as promise. The Discovery of the Ethnological Museum Depot as Exhibition Method”. Museum Anthropology 40:2, 143-157.

 

Gottlieb, Brauch og Karatzogianni, Athina. 2018. Digital Materialism: Origins, Philosophies, Prospects. London: Emerald Publishings, s. 1-6; 123-160.

 

Miyasaki, Donovan. 2006. ”Art as Self-Origination in Winckelmann and Hegel”. Graduate Faculty Philosophy Journal 27:1, 1-22.

 

Valtysson, Bjarki, ”Kulturelt demokrati kan ikke stå alene”, i Righolt, Niels (red.), Connecting Audiences 6, s. 14-20.

 

Kurset består af forelæsninger, diskussioner in plenum og i grupper samt analyser af konkrete casestudies, hvor de studerende får mulighed for at arbejde med den teori og metode, som de præsenteres for. Derudover vil der være indlagte ekskursioner til relevante kunst- og kulturinstitutioner. Kurset slutter i en hel-dags-workshop, hvor de studerende vil få mulighed for at arbejde selvstændigt og i grupper med individuelle opgaver. Op til workshoppen afleverer de studerende et kort skriftligt oplæg, som indeholder en introduktion til en case, problemformulering samt teoretisk og metodisk rammesætning, som de har mulighed for at få feedback på i grupperne
Kurset er ét ud af tre kulturpolitiske kurser tilbudt i dette semester, der konstituerer anden halvdel af et kulturpolitisk modul (den første del er det obligatoriske kursus Cultural Policy – Theory, Method & Analysis, som bliver undervist i første del af semestret). De studerende skal derfor vælge enten dette kursus, Digital Cultural Politics eller Censurens kulturpolitik.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Forberedelse (anslået)
  • 140
  • Eksamen
  • 42
  • I alt
  • 210
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse