HMKK03613U Moderne Kultur/Kunsthistorie: Kulturpolitisk emne: Censurens kulturpolitik

En af de mest effektive måder, hvorpå nationalstater og andre magtfulde aktører har interveneret – og fortsat intervenerer – i kunst- og kulturlivet, er ved at udøve forskellige former for censur. I dette kulturpolitiske kursus vil vi undersøge udøvelsen af censur i Europa og USA i den moderne epoke ud fra tre perspektiver: For det første vil vi undersøge og sammenligne de politikker, der har ligget til grund for udøvelse af censur i fx Frankrig, USA og DDR (de kulturpolitiske principper). For det andet vil vi studere de måder, hvorpå censurpolitikker er blevet ført ud i livet i forskellige perioder og lande (de kulturpolitiske processer). For det tredje skal vi analysere de tilsigtede og utilsigtede reaktioner, de censurende tiltag har afstedkommet blandt forfattere, billedkunstnere, filmskabere m.fl. (de kunstneriske effekter af kulturpolitikken).

Med udgangspunkt i dette trefoldige perspektiv vil vi undersøge fem censurhistoriske cases: Første undervisningsgang vil vi studere den berømte retssag imod Gustave Flauberts Madame Bovary, som blev anklaget, omskrevet og til sidst frifundet for obskønitet (1856-57). Anden undervisningsgang vil vi undersøge de franske, tyske og danske myndigheders bestræbelser på at censurere de mange antiautoritære og potentielt revolutionære satireblade, der så dagens lys i det 19. og tidlige 20. århundrede. Tredje undervisningsgang vil vi fokusere på den amerikanske filmindustris selvpålagte men ikke desto mindre særdeles indflydelsesrige censurguide kendt under navnet TheHays Code (1934-68). Fjerde undervisningsgang vil vi granske den gennemorganiserede og vidtforgrenede men officielt ikke eksisterende censurpraksis i det kommunistiske Østtyskland (1949-89). Femte undervisningsgang vil vi beskæftige os med nogle af de aktuelle forsøg på at censurere blasfemiske fremstillinger af Islam – forsøg som ikke kun er blevet iværksat af islamistiske terrorister, men også af internationale organisationer som IOC (1989 til i dag). Den sjette og sidste undervisningsgang vil bestå i en heldags workshop, hvor vi sammen arbejder på at udvikle jeres idéer til opgaver.

Som den overordnede teoretiske ramme vil emnekurset tage udgangspunkt i den forskningstrend, der i de senere år er blevet kendt under betegnelsen New Censorship Theory. For at sætte os ind i denne forskning, vil vi læse en række toneangivende nyere tekster om censur af Pierre Bourdieu, Judith Butler, Nora Gilbert, William Olmsted m.fl. En central pointe i denne forskning er, at censur ikke udelukkende er en repressiv magt, der kvæler kunsten og kreativiteten, men også en produktiv kraft, der ansporer eller inspirerer forfattere, billedkunstnere og filmskabere til at opfinde nye kunstneriske udtryksformer. Eksempelvis har Gilbert og Olmsted argumenteret for, at censuren har bidraget til at gøre den modernistiske kunst mere underspillet, alluderende, indirekte og tvetydig. Det, man ofte betragter som den modernistiske kunsts adelsmærke, er således forstået også er produkt af censurens kulturpolitik.

Imidlertid kan man spørge, om den moderne censurpolitik ikke også har givet anledning til andre kunstneriske opfindelser – fx til opfindelser af særlige censurkritiske motiver eller nye selvcensurerende karakterer? Måske kan vi udvide og fortsætte den igangværende forskning ved ikke udelukkende at se på de kulturpolitiske principper og processer, der kendetegner moderne censurbestræbelser, men også inddrage de kunstneriske reaktioner, de har fremprovokeret i forskellige historiske perioder og kulturelle kontekster. Med andre ord giver dette emnekursus ikke kun et tilbageskuende indblik i en etableret forskningstradition; det giver også mulighed for at videreudvikle en ny og spirende forskningstradition.