HMKK03613U Moderne Kultur/Kunsthistorie: Kulturpolitisk emne: Kulturens institutioner - mellem statsautorisation og selv-organisering

Hvad sker der, når kulturen institutionaliseres? Hvad betyder det, når kulturinstitutioner reificeres af staten og indlemmes i økonomiske forvaltningslogikker? Hvad kan de selv-organiserede, autonome institutioner på den anden side, og findes der en model hinsides den dikotomi?

De spørgsmål stiller dette kursus, der forholder sig institutionskritisk til danske kulturinstitutioner i spændingsfeltet mellem statsautorisation og autonom selv-organisering.

Kurset indledes med en diskussion af kulturinstitutionernes potentiale mellem statsautorisation og selv-organisering ved at introducere en bred vifte af kulturinstitutioner: både de etablerede, statsautoriserede (fx bibliotekerne, arkiverne, museerne og teatrene), men også kulturinstitutioner eller forsamlinger, der aktivt eroderer deres relation til staten (fx protester, kollektiver, foreninger, udstillingssteder eller fælleder med en autonom selv-organiserende praksis). Vi skal særligt forholde os til, hvad institutionernes placering mellem statsautorisation og selv-organisering betyder for, hvem de in- og ekskluderer.

Derefter skal vi kigge på to kulturinstitutioner, der historisk har haft en intim relation til staten – museet og arkivet. Museerne og statsarkiverne opstod parallelt med nationalstaterne med didaktiske, filantropiske og senere mere demokratiske ambitioner og blev i 1800-tallet stillet i den nye borgerlige ideologis tjeneste, hvor den nyvakte nationalfølelse blev udbredt i en vertikal bevægelse fra eliten og ned. Vi ser nærmere på Statens Museum for Kunst og Det Kgl. Bibliotek, men undersøger også, hvordan 1800-tallets selv-organiserede alternativer så ud ved at inddrage fx Kunstforeningen, Den Frie og en række personarkiver.

På den baggrund vender vi blikket mod samtiden og undersøger, om forholdet mellem 1800-tallets statautoriserede og selv-organiserede kulturinstitutioner stadig er det samme. Det gør vi blandt andet ved at inddrage positioner fra institutionskritikken samt en række samtidige arkiver og kunstinsitutioner, der definerer sig i opposition til statsautorisationen – blandt andet politiske arkivinterventioner (fx The Radical Archives Movement), kunstneriske manifestationer og protester (fx Helbredelsen af Lundtoftegade og busteaktionen), kunstnerdrevne udstillingssteder og arkiver (fx billedkunstneren Jakob Jakobsens arkiv Hospital Prison University Archive), foreninger (fx Til Vægs) og kollektiver og fælleder (fx Laboratoriet for Æstetik og Økologi og YNKB).

Vi skal på ekskursion til udstillingsstedet Til Vægs, der flytter kunsten uden for dens traditionelle domicilering, og får besøg af Jakob Jakobsen.

Opsamlende skal vi forholde os til rekuperationsmekanismer, kulturinstitutionernes repræsentation og institutionel sam-organisering som et apparatur til produktionen af subjektivitet, der er med til at forme samfundets generelle erfaringsniveau.

Kurset afsluttes med en heldagsworkshop, hvor de studerende arbejder med deres egne forskningsspørgsmål og emner til eksamensopgaven.