HMKK03612U Moderne Kultur/Kunsthistorie: Kulturpolitisk emne: Forløb 2 a: Det moderne museum

Museet som institution har gennem tiderne haft forskellige funktioner. I den danske museumslov bliver der især henvist til indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling i lokalt, nationalt og globalt perspektiv. En anden vinkel på disse funktioner belyser museets funktion fra et disciplinær- og magtperspektiv, hvor museet betragtes som en vigtig institution i konstruktionen af privilegeret viden og kulturarv samt det narrativ, der påvirker borgernes kulturelle identitet. Museet har dermed også en dannende rolle - ikke kun ud fra den formidlingsfunktion det har i forhold til kunst og kultur - men også i forhold til dets organisering af tid og rum. Museet er dog også et sted, hvor borgere samles for at opleve og diskutere. 

Forskellige kulturpolitikker, strategier, formidlingstiltag og digitale kommunikationsformer påvirker disse funktioner. I stigende grad har man derfor snakket om ny museologi i forhold til den gamle – en forskydning fra museum 1.0 til museum 2.0. Men hvad indebærer sådan en forskydning egentlig og hvordan påvirkes det moderne museum af den? Hvordan påvirker den faktorer som magt og viden, de besøgendes almene dannelse, deltagelse og oplevelse i forhold til kuratorernes ekspertrolle, eller museets rumlige konstruktion? Dette kursus vil stille skarpt på de gnidninger det moderne museum konfronteres med. Første del af kurset vil derfor fokusere på museets traditionelle rolle ud fra et historisk perspektiv: hvilke krav den danske museumslov stiller, og hvordan de kulturpolitiske forhold tegner sig i et dansk perspektiv. Hvad står der f.eks. i resultatkontrakter og rammeaftaler, når det gælder Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet? Hvordan kan museets betydning beskrives i forhold til dansk kulturpolitik og det bredere kulturfelt? Første del af kurset vil dermed danne en vigtig basis for den videre diskussion i mødet mellem den ’traditionelle’ og ’nye’ museologi.

Anden del af kurset fokuserer på koblingen mellem det moderne museum, digital kommunikation, publikumsudvikling og deltagelse. Hvad kendetegner digital kommunikation, og hvilken rolle spiller digitaliseringsprocesser og digitale objekter for museet? Er der nye repræsentationsformer på spil i dag, og hvordan påvirkes museerne af den kulturpolitik der fremmer stigende inddragelse af publikum? I denne del vil der især blive lagt vægt på litteratur, der redegør for skiftet fra ’Museum 1.0’ til ’Museum 2.0’. Et skift, hvor museet bevæger sig fra at have en oplysende og dannende rolle til en mere formidlende og dialogisk rolle, hvor deltagelse bliver et nøglebegreb. Diskursivt går vi fra begreberne museumsgæster og borgere til begrebet brugere og i forlængelse heraf koncepter, der i et digitalt perspektiv benævnes brugergenereret indhold, produsers, prosumers, kreativt publikum eller interaktivt publikum. Her bliver der både redegjort for optimistiske og emancipatoriske stemmer i forhold til digital kultur og ’deltagelsespolitik’, og museets rolle heri, samt mere kritiske stemmer, der fokuserer på ’data mining’, kommercialisering, overvågning og ’digital labour’, når museer f.eks. formidler via kommercielle sociale medier. Hvad er udfordringerne når statsanerkendte museer ’mødes’ på Facebook, Pinterest, YouTube, Instagram og Snapchat? Hvordan kan ”deltagelse” defineres ud fra de kommunikationsformer, der finder sted på kommercielle sociale medier? Hvad sker der med institutionel ekspertviden, når alle er eksperter på nettet? Hvad sker der i mødet mellem algoritmiske softwarekulturer og det digitale museum? Hvordan påvirker emancipatoriske deltagelsesdiskurser det faktiske virke på museerne?

Tredje del af kurset består af forskellige casestudier, udflugt til et museum og workshop, hvor de studerende arbejder målrettet med de teorier, der er blevet introduceret på kurset, samt de metoder, der blev introduceret i det første kulturpolitiske kursus.

For at kunne indstille sig til eksamen skal den studerende have fået godkendt 1 småopgave.