HLVK03882U Litteraturvidenskab/Moderne kultur: Kulturanalytisk emne/Kulturanalyse: Walter Benjamins teori om sprogmagi

Den tyske filosof Walter Benjamin er kendt for sit virke i udkanten af den såkaldte Frankfurterskole. Han skrev en række essays, der i dag har klassikerstatus inden for litteratur- og kulturvidenskaben.

På dette kursus skal vi se nærmere på, hvad man kunne kalde mystikeren Benjamin. I sit tidlige forfatterskab skrev Benjamin en lille håndfuld korte essays, der sammen med enkelte senere tekster i dag gælder som kernen i hans teori om sprogmagi.

En ganske kort opsummering af Benjamins sprogteori kunne lyde som følger. Det menneskelige sprog, vi kender, består af tegn, der står i et arbitrært forhold til det, de betegner. Det vil sige, at sprogtegnet ikke har del i den genstands væsen, som det betegner (derfor kan forskellige sprog betegne den samme genstand med vidt forskellige ord). Ifølge Benjamin er dette imidlertid ikke menneskets oprindelige sprog, som han finder vidnesbyrd om i 1. Mosebogs skabelsesberetning, hvor Adam giver alle jordens skabninger et navn (1. Mosebog, 2,19). Ifølge Benjamin åbenbares skabningernes væsen ved at blive navngivet. Adams sprog, som Benjamin kalder navnesproget, er altså en del af den paradisiske virkeligheds væsen, som det benævner. Syndefaldet (1. Mosebog, 3) er i Benjamins læsning en specifikt sproglig begivenhed, hvor det, Benjamin kalder meddelelsessproget, opstår. I meddelelsessproget er det væsensåbenbarende navn blevet til det arbitrære, instrumentelle tegn. Syndefaldet består således deri, at sprog og virkelighed brutalt vristes fra hinanden.

Meddelelsessprogets opståen er intet mindre end den menneskelige volds og magtudøvelses opståen. Med meddelelsessproget bliver såvel sprog som virkelighed indlejret i en voldslogik, der på en gang gør begge til voldsudøvere og voldsofre. Fra at være et væsenserkendende navnesprog slavegøres sproget til en tjenende bærer af meddelelser, der er det selv fremmed. Men denne instrumentalisering af sproget indebærer samtidigt, at sproglig virksomhed selv bliver et voldeligt overgreb mod den virkelighed, den betegner. Virkeligheden reduceres nu til en række abstrakte fællesbetegnelser, der bortretoucherer dens unikke og særegne elementer og til gengæld muliggør en instrumentalisering af den (som når ordet træ ikke siger noget om særegenheden ved de individuelle objekter, det betegner, og som derfor reduceres til materiale for beherskelse og udnyttelse i stedet for at være noget i sig selv). Volds- og magtkritik befinder sig således i hjertet af Benjamins sprogteori.

Men meddelelsessproget rummer ifølge Benjamin endnu en dimension, nemlig dets magiske dimension. Sprogets magi består deri, at sproget udover at være middel for meddelelser, som det selv er fremmed for, også meddeler sig selv. Ved at meddele sig selv er sproget ikke længere middel for noget andet, og derfor kalder Benjamin sprogets magi for dets u-middel-barhed. Meddelelsessprogets magi kunne derfor anses for at være en slags afglans eller ekko af paradis, der minder os om, at vi oprindeligt hører til et andet sted. Det paradoksale er imidlertid at sprogets magi, den lille rest fra paradisets have, er det mest konkrete og håndgribelige ved sproget, nemlig dets materielt-lydlige aspekt (sammen med visse andre aspekter men mere herom i kurset). Sprogteoriens etiske fordring, der skal yde volden modstand, består altså i at lytte til sproget selv, ikke dets instrumentaliserede meddelelser.

Dette er en stærkt forsimplet udgave af Benjamins sprogteori, men på kurset vil vi læse kerneteksterne grundigt med henblik på at forstå teoriens mange nuancer, detaljer og –utvivlsomt også – problemer. Hvis læsningen af kerneteksterne udgør kursets første del, vil vi i dets anden del undersøge den Benjaminske sprogmagis historiske rødder i den tyske romantik og den jødiske mystik. I kursets tredje del vil vi beskæftige os med den måde, Benjamins sprogteori har haft indflydelse på hans konkrete litteraturanalyser. Endelig vil vi i kursets fjerde del spørge til, hvilke potentialer teorien om sprogmagi har i dag.