HLVK03862U Litteraturvidenskab: Forskningsemne: Stofskiftets kulturhistorie - ideer, billeder og tanker om forholdet mellem natur og mennesker fra det 17. århundredes videnskabelige revolution til vor tids klimalitteratur og økokritik

Årgang 2022/2023
Engelsk titel

Research Topic: The cultural history of the metabolic interaction between Nature and Man from the scientific revolution in the 17th century to the climate literature and ecocriticism of the 21st century

Uddannelse

Litteraturvidenskab

Kursusindhold

På dette kursus tager vi teoretisk afsæt i den marxistiske økologis analyser af stofskiftet (jf. Marx’ begreb ”Stoffwechsel” fra første bog af Kapitalen) mellem naturen (jordens frugtbarhed, geografien, den menneskelige krop, livscyklussen, reproduktionen, årstiderne, energiressourcerne, klimaet) og den økonomiske, samfundsmæssige og kulturelle udvikling fra det 16. århundrede og frem til i dag i et nationalt og globalt perspektiv. Ifølge denne teori er det ikke kun kapitalismen, der har formet naturen; naturen har i lige så høj grad formet kapitalismen og dermed den europæiske civilisation. Natur, liv og kapitalisme er således på godt og ondt dybt forbundne størrelser, hvorfor vi ikke bare skal behandle det materielle livsgrundlag som et nyt ”add-on” til kulturhistorien, men som integreret del af vores kultur historisk såvel som aktuelt. Som ”grundbog” vil vi bruge Jason W. Moores Capitalism in the Web of Life (2015), der ud fra Marx’ teori om arbejdet og værdiskabelsen præsenterer en kompleks, men også meget konkret analyse af udvekslingen mellem natur og samfund fra det 16. århundrede og frem til i dag. Undervejs vil vi supplere med udkig til andre marxistiske økologer bl.a. til Silvia Federicis indflydelsesrige Caliban and the Witch (2004). Med afsæt hos Moore vil vi undersøge natur-menneske-stofskiftets lange kulturhistorie fra den tidlig moderne periode og frem til i dag. Kurset består af tre temablokke:

 

Temablok 1: Den videnskabelige revolution, det epistemologiske brud og de nye binariteter. Vi starter som sagt i det 17. århundrede. Det er i dette århundrede at den moderne naturvidenskab fødes, og det er her den filosofiske, antropologiske og politiske tænkning gennemfører mange af de epistemologiske brud i stofskiftet, som vi i dag stadig forsøger at hele, idet den etablerer binariteter – og hierarkier – mellem samfund og natur, tanke/ånd og materie/krop, menneske og dyr, Europa og ”Orienten”, Europa og ”Den Nye Verden”, lønarbejde og slaveri, by og land. Kurset vil med andre ord indlede med en undersøgelse af det intrikate samspil mellem natur/klima, kapital, politik, kolonisering og videnskab i det 17. århundrede ud fra tekster (uddrag) af Francis Bacon, René Descartes, Thomas Hobbes, John Locke, de engelske merkantilister samt digte om fårehold, ekstrem kulde og oversvømmelser. I denne forbindelse vil vi også kigge på periodens maleri, især det hollandske landskabsmaleri der formidler et interessant videnskabeligt-teknologisk blik på de naturlige omgivelser. Som klima- og naturhistorisk kontekst for disse tænkere, digte og malerier læser vi uddrag fra Geoffrey Parkers Global Crisis.War, Climate Change & Catastrophe in the Seventeenth Century (2013) og fra Lytle Shaws New Grounds for Dutch Painting (2021). Læsepensum til denne del af kurset vil blive lagt ud i Absalon i elektronisk form.

 

Temablok 2: Opgør med den binære tænkning. I denne temablok vil vi udforske nogle af det 18. århundredes mange forsøg på at overskride det foregående århundredes binære tænkning. Vi vil således studere Montesquieus klimalære, J. J. Rousseaus ideer om livet på landet i pagt med naturen, Denis Diderots fysiologiske æstetik og problematisering af europæisk hegemoni og kolonisering. De centrale primærkilder i denne temablok vil være J.J. Rousseaus bestseller roman Julie ou La Nouvelle Heloïse (1762, eng. o. Julie or the New Heloïse), en anti-urbaniseringsroman om det bæredygtige liv på landet ved foden af de schweiziske alper, Denis Diderots kunstkritik og to dialoger Supplement au voyage de Bougainville (1779, eng. o. Supplement to Bougainville’s Voyage) og Le Neveu de Rameau (1767, eng.o. Rameau’s Nephew). Hvor Supplement au voyage de Bougainville problematiserer europæernes appropriation af ikke-vestlig kultur (”de vilde”), afvikler Le Neveu de Rameau forestillingen om kunstens ophøjethed ved at sænke den ned i lønarbejdets, kroppens og den sociale uligheds meget konkrete verden. Herfra vil kurset bevæge sig fremad til den amerikanske transcendentalismes ideer om det enkle liv i pagt med naturen, selvforsyning og altings enhed. Nærmere bestemt vil vi læse uddrag fra Henry David Thoreaus Walden: Or, Life in the Woods (1854). De studerende forventes selv at anskaffe de primærværker, som skal læses i denne temablok.

 

Temablok 3: Miljø, klima og omsorg (”care”) i samtidslitteraturen. Her fortsætter vi dialogen med Moore samtidig med at vi vil hente yderligere teoretisk inspiration hos Philippe Descola Beyond Nature and Culture (2013), Donna Haraway Staying with the Trouble.Making Kin in the Chthulucene (2016), Bruno Latour Facing Gaia (2017), Dipesh Chakrabarty The Climate of History in a Planetary Age (2021), Gretchen Coombs og Jacqueline Miller Care Ethics and Art (2022). Ved kursets begyndelse beslutter vi hvilke primærværker vi skal læse i denne temablok. Kurset afsluttes med en fælles optegning af de lange kulturhistoriske linjer, udviklinger og brud i det gennemgåede stof, ligesom vi vil diskutere de historiografiske og metodiske udfordringer der er forbundet med at forstå naturen, klimaet og geografien som en uadskillelig del af den europæiske kulturhistorie, litteraturen inklusive. Hvordan skal vi studere litteraturhistorien, hvis historien ikke bare består af det, mennesker skaber, men også af det naturen skaber, og af det som mennesker og natur på godt og ondt skaber sammen? De kapitler, der skal læses fra ovennævnte teoretiske værker, kan alle findes online på Det Kongelige Bibliotek.

Undervisningsmateriale:

(Her skal du beskrive det litteraturgrundlag, som kurset er baseret på. Det skal fremgå, hvilke bøger eller kompendier, som de studerende skal anskaffe og du skal give nogle forslag til litteratur, som de studerende kan læse forud for kursusstarten, hvis de ønsker det).

 

Jason W. Moore, Capitalism in the Web of Life. Ecology and the Accumulation of Capital (2015). Skal anskaffes. Man kan med fordel læse introduktionen og første del (cirka 100 sider) inden kursusstart.

 

Silvia Federici, Caliban and the Witch. Women, the Body, and Primitive Accumulation (2004). Skal anskaffes.

 

J.J. Rousseau, Julie ou La Nouvelle Heloïse (1762). Eng.o.: Julie, or the New Heloïse. Undervisningen vil være baseret på den engelske oversættelse, som de studerende selv skal anskaffe.

 

Denis Diderot, Le Neveu de Rameau (1767). DO. Rameaus Nevø, eng.o. Rameau’s Nephew. Undervisningen vil være baseret på den engelske oversættelse, som de studerende selv skal anskaffe.

 

Denis Diderot, Supplement au voyage de Bougainville (1779), Eng.o.: Supplement to Bougainville’s Voyage. Undervisningen vil være baseret på den engelske oversættelse, som de studerende selv skal anskaffe.

 

Henry David Thoreaus Walden: Or, Life in the Woods (1854). Der findes også en dansk oversættelse, men undervisningen vil benytte den originale udgave, som de studerende selv skal anskaffe.

 

Følgende teoretiske værker vil blive inddraget i undervisningen (alle ligger online på KB):

Philippe Descola Beyond Nature and Culture (2013)

Donna Haraway Staying with the Trouble. Making Kin in the Chthulucene (2016)

Bruno Latour Facing Gaia (2017)

Dipesh Chakrabarty The Climate of History in a Planetary Age (2021) Gretchen Coombs og Jacqueline Miller Care Ethics and Art (2022).

 

 

Endvidere skal der læses uddrag fra følgende kulturhistoriske værker:

Geoffrey Parker, Global Crisis. War, Climate Change & Catastrophe in the Seventeenth Century (2013)

Lytle Shaw, New Grounds for Dutch Painting (2021)

Uddragene vil blive gjort tilgængeligt elektronisk via Absalon

 

 

Alle primærkilder til kursets første temablok vil blive gjort tilgængeligt elektronisk via Absalon.

 

Der kan været foretaget mindre justeringer i læsepensum, når kurset starter september 2022.

 

Stofskiftets lange kulturhistorie er et såkaldt forskningsemne. Meningen med forskningsemne-modulet er at invitere de studerende indenfor i underviserens igangværende forskning, så de selv kan prøve kræfter med forskningens processer, metoder og udfordringer. Kurset skal give den studerende færdigheder i at formulere en relevant problemstilling indenfor kursets emne og kompetencer i at tilrettelægge og gennemføre en større litteraturvidenskabelig undersøgelse. Alle studerende skal derfor alene eller i samarbejde med medstuderende udarbejde et selvstændigt projekt, som de vil arbejde med sideløbende med deltagelsen i de fælles kursusaktiviteter. Det individuelle eller kollektive projekt danner grundlag for den større skriftlige opgave (forskningsartikel), som udgør den afsluttende eksamen.

Som en del af et igangværende forskningsprojekt vil kurset have en udforskende, eksperimenterende og work-in-progress-agtig karakter, og som studerende skal man derfor være forberedt på kontroltab, blindgyder og pludselige gennembrud.

De fleste undervisningsgange vil indledes med et kort oplæg fra min side, hvorefter der vil være forskellige øvelser i form af begrebsdefinitioner, nærlæsning, kontekstualisering, perspektivering, strukturering, litteratursøgning og plenumdiskussioner. Øvelserne vil typisk foregå i grupper.
Hvis du skal skrive BA-projekt, kan du bruge dette kursus som inspiration. Du skal tilmelde dig BA-projekt forløbet samt eksamen, og samtidig kontakte Liselotte på studie_litvid@hum.ku.dk for at blive tilmeldt inspirationskurset.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 42
  • Forberedelse (anslået)
  • 294
  • Eksamen
  • 84
  • I alt
  • 420
Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

 

 

Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Censurform
Ekstern censur