HLVK03862U Litteraturvidenskab/Moderne Kultur: Forskningsemne: Infrastructures of Blackness

I kølvandet på de senere års stærke, folkelige dekoloniserings- og antiracistiske bevægelser har fulgt en opblomstring i interessen for tænkning og poetiske praksisformer som udgår fra racialt og kulturelt marginaliserede grupper, fordi de kan udfordre ”hvidhedens fænomenologi” (Sara Ahmed) eller ligefrem fremstå som alternativer til det faslåste tankemønster med rødder i oplysningstiden som understøtter kapitalistisk formålsrationalitet og det universelle subjekt. I ”Towards a Black Feminist Poethics” (2014) lancerer Denise Ferreira da Silva således en sort feministisk ’po-etik’ som et eksperimentelt og utopisk værktøj til at afmontere en verdensorden karakteriseret af grundlæggende racial ulighed, økonomisk og social udbytning og kolonial vold.

For da Silva, Fred Moten og andre aktuelle stemmer indenfor black studies og critical race studies skal en sådan ”sorthedens po-etik” forstås bredere end hvad vi traditionelt mener, når vi taler om poesi som en litterær genre, men samtidig er begrebet tæt knyttet til forestillinger om poetisk eksperimeteren og sproglig radikalitet som kan genfindes, bl.a. i avantgardernes poesiopfattelse. På dette kursus vil vi dykke ned i den sorte, amerikanske poesihistorie i det 20. og 21, århundrede, for at efterspore en eksperimenterende modstandspraksis, som den kommer til udtryk her. I forlængelse af da Silvas insisteren på en række stadigt opererende ”colonial architectures” hvis økonomiske, juridiske og symbolske organisering af verden har konkrete og voldelige konsekvenser for farvede kroppe, vil vi læse de poetiske udtryk ind i en logistisk-institutionelt ramme, bl.a. inspireret af det infrastrukturbegreb, som er under udvikling i nyere medie- og affektteori, og se på hvordan litteraturens infrastrukturer for produktion og distribution både understøtter og forstærker hvidhedsdominans og segregering, reproducerer essentialistiske og stereotypiserende forestillinger om sort identitet, men også kan mobiliseres aktivistisk, og understøtte alternative omsorgsgivende og kreative fællesskaber, som unddrager sig disse faktorer.

Den afrikansk-amerikanske litteraturs specielle position i amerikansk litteraturhistorie har forbindelser til Jim Crow lovgivningen og helt tilbage det forbud mod at tilegne sig skrift og læsning, som de første slavegjorte amerikanere var underlagt. Sådanne historiske forbud kan stadig ses som indlejret i de institutionaliserede infrastrukturer for publicering, som regulerer produktion, distribution og reception af litteratur af og til sorte amerikanere. Derfor har spørgsmål omkring hvordan litteratur indrammes, markedsføres, redigeres, antologiseres og udgives spillet en central rolle i den afrikansk-amerikanske litteraturhistorie, fordi, som John K. Young og George Hutchinson skriver i Publishing Blackness ”they are ultimately questions about how books function as evidence for the ways in which “race” has operated as a social category.” I forlængelse heraf har vi særlig fokus på nogle af de antologier, tidsskrifter og andre kollektive platforme, som har spillet afgørende roller i denne poesis historie.

Gennem fire centrale nedslagspunkter i den nyere sorte, amerikanske poesihistorie vil vi se på hvordan ”race” som social kategori har opereret i den eksperimenterende / radikale poesi, med særlig fokus på de forskellige strategier, der har været benyttet til at gøre sådanne poetiske udtryksformer tilgængelige for sorte amerikanere. Disse spænder fra bevidste assimilationsstrategier, over kulturel eller racial objektivering (fx primitivisme) til forskellige former for strategisk separatisme og aktivistisk infrastrukturalisme. Hermed forskubber undersøgelsens vægt sig fra kunstværket og den individuelle kunstner til infrastrukturernes co-determinering af produktion, distribution og reception af poetiske praksisformer.

De fire nedslag, som hver står i fokus for to kursusgange, er:

•                    1920-30ernes ‘Harlem Renaissance’ (bl.a. Alain Lockes antologi The New Negro. An Interpretation (1925), Fire!! (1926) + tekster af W.E.B. Du Bois, Countee Cullen, Langston Hughes, Zora Neale Hurston m.fl.)

•                    1960-70ernes ‘Black Arts Movement’ og black feminism (fx Black Fire (1969) Umbra kollektivet, Black Arts Repertory Theater, samt tekster af bl.a. Amiri Baraka, Gwendolyn Brooks, Sonia Sanchez, Audre Lorde)

•                    1990-00ernes ’hybrid poetics’ og alliancer med ‘den hvide avantgarde’/radical poetics communities vs. nye separatistiske grupperinger og institutioner (Erica Hunt, Harryette Mullen, Dark Room Collective, Cave Canem Foundation)

•                    2010-i dag: Her skal vi bl.a. diskutere den institutionelt (stats)sanktionerede poesi (Maya Angelou, Elizabeth Alexander, Amanda Gorman) overfor poesiens implikation i kollektive protestbevægelser som Black Lives Matter. Vi ser nærmere på både dialogiske og aktivistiske praksisformer, herunder Claudia Rankines American Lyric/American Conversation serie, antologien Letters to the Future, samt Julie Pattons ”permaculturalism” som en praksis, der søger at overskride litteraturens materialitet på flere niveauer og bygge alternative infrastrukturer for kreativitet og bæredygtigt liv.

Formålet med kurset er således dels at give et indblik i den eksperimenterende afrikansk-amerikanske poesihistorie i det 20. og 21. århundrede og dels at udvikle en infrastrukturalistisk tilgang til nyere litteraturhistorie inspireret af de studerede historiske praksisformer. Metodisk veksler vi mellem nærlæsning af digte, poetikker og essays og analyse af forskellige publiceringssammenhænge og gruppedannelser for at undersøge den gensidige afhængighed mellem litteraturen og dens infrastrukturer, og de eksperimenterende former dette forhold kan indtage i en litterær tradition underlagt en vedholdende majoritetskulturel dominans.