HLVK03697U Litteraturvidenskab/Moderne Kultur: Aktuel kulturforskning A: Pessimisme og optimisme

De senere år har er en særlig form for pessimisme blevet fashionabel i visse akademiske og intellektuelle kredse, ikke mindst Eugene Thackers bog Cosmic Pessimism, som både har opnået den ære at blive citeret i True Detective og at blive oversat til dansk (i løbet af efteråret 16). På dette kursus – som har en en helt igennem kontemporær karakter, både hvad angår filosofi, kunst og politik– vil vi sætte os grundigt ind i hvad der kendetegner denne særlige og lettere spekulative strømning, hvortil man også, på trods af visse forskelle, kan regne Ray Brassiers Nihil Unbound: Enlightenment and Extinction, Graham Harmans Weird Realism: Lovecraft and Philosophy, og Andrew Culps Dark Deleuze. Fælles for disse tænkere er, at de afviser det affirmative, det positive, det optimistiske, til fordel for et fokus på og en hyldest til pessimisme og nihilisme, negation og intethed. Men vi vil også benytte lejligheden til at sætte spørgsmålstegn ved visse af disse tanker og deres implikationer og overveje om der er grund til at rehabilitere en eller anden for optimisme? Om det ikke er på tide at insistere på håbet netop når der ikke er eller synes at være noget håb? I den forbindelse skal vi læse kulturkritikeren Ernst Blochs Der Prinzip Hoffnung (i engelsk oversættelse), teologen Jürgen Moltmanns Theology of Hope og filosoffen Jonathan Lears Radical Hope. Herudover vil vi læse tekster af Lee Edelman, Sara Ahmed og Lauren Berlant, ligesom vi vil orientere os i nyere afropessimisme. Sidst men ikke mindst skal vi læse skønlitterære værker som reflekterer denne problemstilling: Theis Ørntofts Digte 2014, Michel Houellebecqs Underkastelse, Abu Rasuls Unfun, Andrzej Tichýs Kairos og Juliana Spahrs That Winter The Wolf Came. Er det virkelig sandt, som Maurice Blanchot engang skrev, at det kan godt være at optimister skriver dårligt, men pessimister skriver slet ikke?